Erhvervsministeriet

Erhvervsminister inviterer kommuner til samarbejde om hovedstadens udvikling frem mod 2030

Del
Erhvervsminister Brian Mikkelsen holder i dag møde med de 34 kommuner i hovedstadsområdet. Her inviteres kommunerne til et samarbejde om den fysiske planlægning i hovedstadsområdet frem mod 2030.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Hovedstadsområdet udvikler sig hastigt i disse år, og der er behov for, at vi giver de 34 kommuner i området bedre rammer til den fysiske planlægning og til at udvikle attraktive forhold for beboelse, transport, grønne områder og erhvervsliv. I dag inviterer jeg derfor kommunerne til at komme med gode ideer og forslag til fremtidssikring af hovedstadsområdets fysiske planlægning.

Konkret planlægger erhvervsministeren at åbne op for ændringer til den såkaldte ”Fingerplan” (Landsplandirektiv for planlægning i Hovedstadsområdet) og for det direktiv, der styrer placering af detailhandel i Hovedstadsområdet. Formålet med moderniseringen er at give hovedstadskommunerne nye udviklingsmuligheder.

”Frem mod 2030 ventes hovedstadsområdet at vokse med lige så mange indbyggere, som bor i Odense Kommune i dag. Det er vigtigt for mig, at hovedstadskommunernes planlægning tager højde for det, og ikke indskrænkes af utidssvarende rammer eller manglende fleksibilitet. Regeringen ønsker samtidig, at hovedstadskommunerne kan planlægge en effektiv butiksstruktur med nye områder til detailhandel.”

Kommunerne skal frem til 5. oktober 2017 komme med deres ønsker til ændringer. Sideløbende gennemfører Erhvervsministeriet en række analyser, der kan understøtte debatten om temaet – bl.a. i forbindelse med en konference om planlægning i hovedstadsområdet, som afholdes den 6. november 2017. Det samlede arbejde forventes at være afsluttet i 2018.

For yderligere kontakt: Pressekonsulent Rasmus Holm Thomsen, Erhvervsministeriet, tlf. 91 39 94 55 / mail rht@em.dk

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye