Aarhus Airport

Erhvervsmand med internationalt udsyn valgt til Aarhus Airport’s bestyrelse

26.6.2023 08:25:55 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Del

Formand for Business Djursland og Senior Vice President i Terma Aerostructures Manufacturing, Jørgen O. M. Laursen, er tiltrådt som nyt bestyrelsesmedlem i Aarhus Airport.

Aarhus Airport tilføjer endnu en solid erhvervskapacitet til lufthavnens bestyrelse på et mandat for Norddjurs og Syddjurs kommuner. 51-årige Jørgen O. M. Laursen, som kommer med 30 års international ledererfaring inden for supply chain, produktion, nyetableringer, turnaround og lean implementering, bliver erhvervslivets nye stemme direkte ind i den østjyske lufthavn.

”Aarhus Airport har en vigtig opgave i at understøtte den økonomiske udvikling og de internationale virksomheders vækst i Østjylland. Med en erhvervstung kapacitet som Jørgen O. M. Laursen om bord knytter vi det internationalt orienterede erhvervslandskab på Djursland endnu tættere til lufthavnen. Med sit globale udsyn skal han bidrage til at eksekvere vores vækstmål med afsæt i et internationalt og lokalt mindset, og vi glæder os til et stærkt samarbejde med Jørgen”, siger Lars Dige Knudsen, som er bestyrelsesformand for Aarhus Airport.

Aarhus Airport stræber efter at tredoble lufthavnens passagertal til 1,5 millioner passager inden 2029 og vende bundlinjen til sorte tal i 2026. Det er en ambition, som det nye bestyrelsesmedlem bakker fuldt op om. Det gælder som formand for Business Djursland og som repræsentant for en af Østjyllands globale teknologivirksomheder med stærke danske rødder, der allerede nyder godt af Aarhus Airport’s rutenetværk i forbindelse med kunder, forretningsforbindelser og medarbejderes mobilitet.

”Lufthavnen er et stykke topmoderne og nyistandsat infrastruktur, der er et helt særligt aktiv blandt mange gode rammevilkår i Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Lufthavnen understøtter tiltrækningen af international arbejdskraft, styrker virksomhedernes tilgængelighed og øger bosættelsesattraktiviteten. Jeg vil arbejde for, at virksomhederne i endnu højere grad benytter de allerede etablerede ruter, og de erhvervsrelaterede ruter lufthavnen har i støbeskeen”, siger det nyvalgte bestyrelsesmedlem, Jørgen O. M. Laursen, som er Senior Vice President i Terma Aerostructures Manufacturing.

Jørgen O. M. Laursen har tidligere bestredet diverse ledende stillinger på store produktionsenheder hos VELUX i Kina, Slovakiet, Polen og Danmark. Han varetager i dag bestyrelsesposter som medlem i DI Østjylland, Regionale Industripolitiske Udvalg (RIPO), Djurslands Udviklingsråd og som formand for Business Djursland. 

Jørgen O. M. Laursen er gift med Kristin Laursen, har to voksne børn og bor på Djursland. Han nyder at spille fodbold, tilbringe tid med sin familie og udforske verden. Han er fritidskunstner og har tidligere holdt flere udstillinger.

Jørgen O. M. Laursen er tiltrådt bestyrelsen i Aarhus Airport den 1. juni.

Kontakter

Billeder

Jørgen O. M. Laursen, SVP i Terma Aerostructures Manufacturing og formand for Business Djursland, er valgt ind i Aarhus Airport’s bestyrelse på et mandat for Norddjurs og Syddjurs kommuner.
Jørgen O. M. Laursen, SVP i Terma Aerostructures Manufacturing og formand for Business Djursland, er valgt ind i Aarhus Airport’s bestyrelse på et mandat for Norddjurs og Syddjurs kommuner.
Fotograf Per Bille Terma. Må benyttes i forbindelse med readaktionel omtale.
Download
Jørgen O. M. Laursen, Terma, nyt medlem i Aarhus Airport's bestyrelse.
Jørgen O. M. Laursen, Terma, nyt medlem i Aarhus Airport's bestyrelse.
Fotograf Per Bille Terma. Måbenyttes i forbindelse med redaktionel omtale
Download

Vedhæftede filer

Om Aarhus Airport

Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.

I foråret 2024 står lufthavnen færdig efter en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse. I 2024 er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport A/S fra centrum af Aarhus.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

August måned lander mere vækst i Aarhus Airport: Flere nyheder bringer midt- og østjyderne tættere på verden1.9.2026 09:47:00 CEST | Pressemeddelelse

Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter. I august lander Aarhus Airport med en passagervækst på 24,4% sammenlignet med august sidste år. Det betyder endnu en måned med fremgang for lufthavnen. Samtidig styrkes forbindelserne nu yderligere. SAS øger kapaciteten på ruten mellem Aarhus og København til 5 daglige afgange fra oktober. Med SAS’ voksende netværk og nye codeshare-partnerskaber bliver det nu endnu lettere at rejse fra Aarhus Airport til destinationer i Skandinavien, Europa og resten af verden. Udviklingen styrker lufthavnens rolle som gateway for både rejsende og erhvervslivet i Midt- og Østjylland.

Juli er landet: Midt- og østjyderne vælger den nærmeste vej ud i verden1.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere midt- og østjyder vælger i stigende grad den nærmeste løsning, når de skal ud i verden. Det er konklusionen, når tallene taler sit eget sprog. I juli har de rejsende haft glæde af et historisk stort charterprogram og ekstra kapacitet på rutefly til Spanien, England, Grækenland, Tyrkiet, Polen og Kroatien. Samtidig er udvidelsen af E45 gået ind i sin afsluttende fase, hvilket har gjort turen til lufthavnen hurtigere for mange. Resultatet blev syvende måned i træk med tocifret vækst i Aarhus Airport - og denne gang med endnu en rekord.

Apollo tilføjer mere aktivitet i Aarhus Airport: Åbner ny rute og udvider sæsonen til Kreta9.7.2026 10:04:00 CEST | Pressemeddelelse

Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter med at vokse, og det samme gør udbuddet fra Aarhus Airport. Næste sommer udvider Apollo sin aktivitet i lufthavnen markant. Rejsearrangøren lancerer en ny direkte rute til Ioannina, der giver mulighed for at opleve Albanien og det græske fastland. Samtidig udvides sæsonen for den populære rute til Kreta, som i 2027 vil strække sig fra juni til og med september. Billetterne er til salg allerede nu.

Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse

Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye