Erhvervslivets borgmester: Boost til byggesagsbehandling i København

Virksomheder, der gerne vil opføre et etagebyggeri, og almindelige københavnere, der ønsker at udvide deres hus, får nu en håndsrækning.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) har i de netop overståede budgetforhandlinger, som led i en større vækstpakke, sikret mere end 11 millioner kroner til at købe hjælp udefra til at få bugt med de lange ventetider på byggesagsbehandling i Københavns Kommune.
Dermed kan op mod 1000 byggesager afvikles meget hurtigere end normalt.
”Flere erhvervsklima-målinger viser, at København ligger i bunden bl.a. på grund af den lange byggesagsbehandlingstid. Derfor skal skeen i den anden hånd, hvis vi skal genvinde erhvervslivets og københavnernes tillid og levere den bedst mulige service til dem, der gerne vil bygge nyt eller udvide. Nu får vi i højere grad private aktører på banen for at sikre en hurtigere byggesagsbehandling. Det vil give bedre forhold for virksomhederne og glæde almindelige københavnere”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Kommunen bruger i gennemsnit over 5 ½ måned på at behandle en ansøgning om et erhvervsbyggeri med flere etager, og dermed er der lang vej til det nationale mål på 55 dage for etagebyggeri for erhverv.
Vækstpakke på 26,5 millioner kroner
Det ekstra boost til byggesagsbehandlingen er en del af den vækstpakke på 26,5 millioner kroner, som Cecilia Lonning-Skovgaard har fået forhandlet hjem i Budget 2022.
Over de næste fire år er der også sat over 7 millioner af til at opkvalificere københavnske ledige for at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling.
To millioner kroner skal gå til en særlig Life Science Task Force, der skal få ledige med livsstilssygdomme som overvægt og diabetes tilbage på arbejdsmarkedet.
2,5 mio. afsættes til at støtte iværksætter-initiativer i København, 1,7 millioner kroner skal de næste to år gå til at få flere kvindelige lærlinge i bygge- og anlægsbranchen og så skal der bruges to mio. på at både modtage og fastholde nye internationale borgere i hovedstaden med bolig og job.
”Jeg glæder mig over, at vi her på bagsiden af coronakrisen kan hjælpe både erhvervsliv, ledige og iværksættere med en række udfordringer. Som erhvervslivets borgmester er jeg stolt over at have sikret 30 millioner kroner til så mange forskellige initiativer, som vil skubbe København hurtigere frem i en både grønnere og mere langsigtet vækst”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Claus Bøggild, 22828437, jw9k@kk.dk
Billeder

Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Ledige akademikere skal i job gennem kursus i AI24.10.2025 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt opkvalificeringsforløb inden for kunstig intelligens (AI) skal bringe flere hundrede ledige københavnske akademikere tættere på arbejdsmarkedet.
Ny taskforce skal rydde op og sikre værdig afklaring for udsatte københavnere med mange år i beskæftigelsessystemet23.10.2025 07:16:09 CEST | Pressemeddelelse
I København findes der en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mange år. En kommunal taskforce skal nu gennemgå denne gruppe borgeres sager på ny inden sommeren 2026.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester samler idrættens aktører til initiativer mod antisemitisme8.10.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
5. november er en række af idrættens organisationer og forskellige repræsentanter fra civilsamfundet inviteret til rundbordsmøde på Københavns Rådhus for at forebygge antisemitisme i idræt.
Københavns Kommune holder fast i Jobcenter København14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I beskæftigelsesreformen fra april i år blev kravet om et kommunalt jobcenter afskaffet. Nu har et enigt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg i Københavns Kommune besluttet at holde fast i navnet Jobcenter København.
Ramadanmiddag på Københavns Rådhus17.3.2025 09:04:00 CET | Presseinvitation
PRESSEINVITATION: Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester afholder sammen med Brobyggerne ramadanmiddag på Københavns Rådhus onsdag den 19. marts. Tilmelding er nødvendig for pressen (begrænset antal pladser).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum