Erhvervslivet sidder fast i et corona-jerngreb
14.5.2020 10:32:03 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

De foreløbige tal for erhvervstilliden i maj viser, at det dramatiske fald i april desværre ikke bliver løftet. Erhvervstilliden faldt således fra 95,5 i marts til 50,5 i april, og det tyder på, at maj-tallet ender på 51,3. Det er således stadig et historisk lavt niveau, som blandt andet skyldes stor usikkerhed over for fremtiden.
”Det er helt centralt, at virksomhederne har mest mulig viden om, hvad deres rammevilkår er. Hvornår åbner grænserne? Og hvilke sundhedsmæssige retningslinjer skal vi følge? Hvis der er uklarhed om den slags fundamentale ting, er det enormt svært at tage beslutninger som virksomhedsejer,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og fortsætter:
”Derfor bør politikerne lægge nogle langsigtede spor for erhvervslivet. Hvis vi bare slukker for de forskellige midlertidige hjælpepakker til landets virksomheder fra den ene dag til den anden, så kommer det til at give problemer,” siger Maria Schougaard Berntsen.
Hos medlemsvirksomhederne i TEKNIQ Arbejdsgiverne står det klar, at omsætningen daler, ledigheden stiger, og ordrebøgerne tynder ud. De seneste tal viser, at 52 procent af virksomhederne i metalindustrien, 76 procent af vvs- og blikkenslagervirksomhederne og 79 procent af el-installatørerne har oplevet fald i omsætningen på grund af coronapandemien.
”Brancherne kunne i begyndelsen holde sig kørende på de opgaver eller projekter, hvor man allerede var i gang med arbejdet. Men hvis telefonen ikke længere ringer, trækker det spor fremadrettet. Selvom landet er begyndt at genåbne, så er coronakrisen bestemt ikke overstået,” siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 51 30 95 37
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Løsningen er flere kolleger, ikke lavere pensionsalder10.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i det tekniske erhvervsliv mangler kolleger. Men mens politikerne diskuterer tidligere tilbagetrækning, arbejder medarbejderne i erhvervslivet allerede markant mere end gennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum