Erhvervsministeriet

Erhvervslivet ønsker målrettet indsats for konkurrencedygtig dansk e-handel

Del

Flere kompetencer inden for e-handel og digitalisering, bedre adgang til kapital til investering, klar og tidssvarende lovgivning nationalt og i EU samt lige konkurrencevilkår for danske og udenlandske netbutikker. Det er centrale temaer i de 10 anbefalinger, som erhvervsministeren netop har modtaget fra en række af erhvervslivets organisationer.

Anbefalingerne til en ”Konkurrencedygtig dansk e-handel” er afsendt af et partnerskab bestående af Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen Dansk Internet Handel og IT-Branchen. Og det er en positiv erhvervsminister, som har modtaget anbefalingerne.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

Jeg vil gerne sige partnerskabet en stor tak for deres anbefalinger om, hvordan vi kan fremme en stærkere og konkurrencedygtig dansk e-handel. Hvis vi skal styrke den fremtidige vækst, er det vigtigt, at danske virksomheder kan konkurrere på det globale e-handelsmarked og udnytte de store muligheder, som ligger i e-handel."

"Jeg vil tage partnerskabets indspil med mig i regeringens arbejde med en strategi for Danmarks digitale vækst, som også bør have fokus på, hvordan vi kan fremme dansk e-handel. Derudover vil jeg give indspillet videre til Digitalt Vækstpanel, som skal aflevere anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark kan gribe mulighederne i digitalisering."

Markedet for e-handel er kraftigt stigende og forventes at vokse markant nationalt og internationalt de kommende år, både for salg til forbrugere og mellem virksomheder. Det åbner nye muligheder for danske virksomheder for at tiltrække kunder internationalt, ligesom der kommer en øget konkurrence på det danske marked. Danske forbrugere handler mere fra udenlandske netbutikker end udenlandske forbrugere handler i danske netbutikker. Danske virksomheder sælger således for 10 mia. kr. mindre til udlandet via e-handel, end der e-handles for i Danmark.

Partnerskabet ser behov for en målrettet indsats, for at danske e-handelsvirksomheder bliver internationalt konkurrencedygtige. Danske virksomheder var tidligt ude med webshops, men det er fortsat relativt få, der har nået et mere avanceret e-handelsniveau, som er afgørende for at tilbyde kunderelevant e-handel.

Anbefalingerne til en konkurrencedygtig dansk e-handel

Kontaktperson:Presserådgiver Sara Ringgaard Price, srp@evm.dk, tlf. 91 39 94 07

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum