Erhvervslivet er på vej tilbage i luften
5.9.2022 07:00:00 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Massive vækstrater i juli og august i Billund Lufthavn blev i stor grad trukket af de ferierejsende, og de udenlandske turister, der vil opleve Danmark og landets attraktioner. Men nu stilner sommerferieperioden af, og i løbet af september vil de erhvervsrejsende i højere grad vende tilbage i flysæderne.
Billund Lufthavn er Vestdanmarks port til hele verden og er grundlaget for at kunne fastholde produktionsvirksomhederne i Vestdanmark, hvor omkring 40 procent af dansk BNP bliver skabt, og hvor over halvdelen af alle danske eksportrelaterede jobs ligger. Den globale adgang med one-stop forbindelser til mere end 540 destinationer over hele verden sker hovedsageligt igennem de 11 netværkslufthavne som Amsterdam, Frankfurt, München, osv.
– Vi har direkte forbindelser til 120 direkte destinationer, hvortil der selvfølgelig også flyver mange erhvervsrejsende. Men tilgængeligheden fra Billund Lufthavn via de 11 hubs med KLM, Air France, Turkish Airlines, British Airways, Finnair, Lufthansa, LOT, Swiss, airBaltic, SAS og Icelandair er et usædvanligt, unikt udbud, og det skyldes det stærke erhvervsliv, der ligger omkring Billund Lufthavn, siger Jan Hessellund og fortsætter:
– Pga. at flere lufthavne i EU har haft kapacitetsudfordringer efter corona, er antallet af fly til hub lufthavnene endnu ikke helt på niveau med 2019. Vi forventer, at dette vil ske igennem vinteren og inden sommeren 2023. Til gengæld kan vi konstatere, at omkring 85 procent af de erhvervsrejsende er vendt tilbage til flyene.
SUN-AIR genoptager erhvervsrute og ser mange positive tegn
I dag, den 5. september, genoptager SUN-AIR deres rute til London City. Ruten er primært rettet til erhvervsrejsende, og tidspunktet for genåbningen er i tråd med Billund Lufthavns forventning om, at erhvervsrejserne er på vej tilbage.
– Vi ser mange positive tegn i markedet på, at forretningssegmentet er i fuld gang med at genrejse sig efter pandemien. Der er fornyet optimisme hos de store virksomheder samtidig med, at rejser igen er uden de store benspænd ift. restriktioner, hvilket også spiller en stor rolle, fastslår Niels Sundberg, stifter og bestyrelsesformand for SUN-AIR, og sætter nogle ord på, at erhvervslivet i større grad har behov for at mødes fysisk igen:
– Vi oplever samtidig en vis metaltræthed omkring afholdelse af digitale møder. Eller sagt med andre ord: Der er et stort behov i erhvervslivet for at mødes face-to-face uden filter og give hinanden et håndtryk igen, når der skal indgås kontrakter eller tages imod nye medarbejdere.
Tidstabel for SUN-AIR:
SUN-AIR genstarter deres rute til London City med seks ugentlige afgange, der fordeler sig mellem mandag og torsdag. Se tiderne nedenfor. Ankomsttiderne er hhv. lokaltid i London og Billund.
Fra Billund Lufthavn:
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag:
Kl. 08.35-09.15
Onsdag, torsdag:
Kl. 17.50-18.30
Fra London City:
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag:
Kl. 09.45-12.20
Onsdag, torsdag:
Kl. 19.00-21.35
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder

Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Motorvejsudvidelse styrker adgangen til Billund Lufthavn21.7.2026 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af E45 giver hurtigere og mere stabile rejser til Billund Lufthavn og gør lufthavnen tilgængelig for flere rejsende.
Stor kampagne sætter Sydjylland på det norske feriekort13.7.2026 08:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage.
Skolernes sommerferie giver travlhed i Billund Lufthavn: Her er de syv råd, der sparer tid7.7.2026 07:36:21 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er højsæson i de danske lufthavne. Derfor opfordrer Billund Lufthavn nu rejsende til at bruge få minutter på at forberede sig hjemmefra. Det kan være forskellen på en rolig start på ferien – eller unødig stress, allerede inden flyet letter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
