Erfaren kunderådgiver til Andelskassen i Odense
9.5.2022 15:26:39 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Det er en erfaren kvinde, der er blevet en del af holdet hos Andelskassen i Odense. Susanne G. Skovsen kommer senest fra en stilling som privatrådgiver i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor hun har arbejdet i 15 år. Tidligere har hun blandt andet også arbejdet 10 år hos Realkredit Danmark i Odense.
De mange års erfaring får ikke Susanne til at læne sig tilbage og køre på rutinen. Det er vigtigt for Susanne at forny sig og hele tiden sætte sig i kundens sted.
”Som kunderådgiver er det vigtigt for mig at tale i et sprog, kunderne kan forstå. Hos mig er der ingen dumme spørgsmål, og jeg har stort fokus på at skabe en tillidsfuld og tryg relation med hver enkelt kunde,” siger Susanne.
Gennem sit arbejde har Susanne kontakt til mange forskellige kunder, som har brug for individuel rådgivning om køb eller salg af hus, forsikringer, pension og meget mere. Hun befinder sig godt med en bred palet af kunder, for det er netop kundekontakten, der driver hende i det daglige arbejde.
”Jeg er drevet af at kunne gøre en forskel for mine kunder. Det bedste for mig er tilfredse kunder. Når jeg kan fremlægge nogle løsninger, de måske ikke selv har tænkt på, så de får gavn af min rådgivning - det er det, jeg arbejder for hver dag,” fortæller Susanne.
Susanne glæder sig over at være blevet en del af holdet hos Andelskassen i Odense og nyder beliggenheden i TBT Tower.
”Vi har en central beliggenhed midt i Odense, og jeg synes, det fungerer godt, at vi er placeret på 2. sal. Det er en moderne og fremsynet måde at tænke bank på. Så skal kunderne bare lige vænne sig til, at vi er flyttet væk fra gadeplan,” siger Susanne.
Susanne kommer oprindelig fra Kolding, men har boet de sidste 22 år i Odense sammen med sin mand. De har to voksne sønner og et barnebarn. Når ikke Susanne nyder fritiden med familien, holder hun meget af at dyrke yoga og gå eller cykle ture i naturen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
