Erfaren kommunikations- og marketingchef til Andelskassen

Mette Bernt skal i et tæt samarbejde med direktionssekretariatet og holdet i kommunikations- og marketingafdelingen sikre, at kommunikation, markedsføring og PR bidrager til, at Andelskassen når i mål med den overordnede strategi. En strategi, der sætter retningen for, hvordan man skal fortsætte den vækst, som er skabt i løbet af de seneste år.
Adressen på Andelskassens hovedkontor i Hammershøj er velkendt for Mette, da hun vender tilbage til den afdeling, hvor hun i 2002-2006 var ansat som kommunikationsmedarbejder.
- Da jeg helt tilfældigt så stillingsopslaget på LinkedIn, var det bare en mulighed, jeg ikke kunne lade passere – til trods for, at jeg var i et job, som jeg var glad for. Jeg har fulgt Andelskassen i medierne, siden jeg sidst var ansat og har også været kunde lige siden. Jeg var i sin tid med til at udvikle Andelskassens pay off ’Sammen kan vi mere’. Det glæder mig, at man har holdt fast i netop denne sætning, fordi den understreger Andelskassens dna og den særlige relation, vi har til vores kunder og de lokalsamfund, de er en del af, lyder det fra Mette Bernt.
Med en erfaring fra både offentlige organisationer, foreninger og private virksomheder kommer Mette med en bred indsigt ikke blot i kommunikation og markedsføring, men også i hvad der rører sig i samfundet, i danske virksomheder og hos danskerne. Hun har en stor erfaring i at tale ind i de store, vigtige dagsordener, der handler om samfundsansvar og bæredygtighed. Samtidig har hun et målrettet fokus på at tale ind i danskernes hverdag. Noget hun finder utrolig vigtigt.
- Jeg har et ret skarpt blik på, at succesfuld kommunikation og markedsføring handler om tillid. Vores afsæt skal altid være, hvad der rører sig hos kunderne og ikke bare i markedet. Det vigtigste er, at vi forstår kunderne, og hvor de er i deres liv. Gør vi det, kan vi skabe den helt rigtige kommunikation og markedsføring, men også en rådgivning, der gør, at kunderne føler sig trygge i en turbulent verden, siger Mette Bernt.
En udtalelse, der er helt i tråd med Andelskassens Brand Statement, der fortæller, at ’Andelskassen rådgiver mennesker om drømmene og trygheden i privatlivet og virkelysten i erhvervslivet, så det tilsammen gavner os alle’. Men også en udtalelse, der med øje for rådgivningen peger på, at den nye kommunikations- og marketingchef finder samspillet mellem rådgivning, intern og ekstern kommunikation vigtig.
Det er ikke kun de faglige udfordringer, der har fået Mette til at vende tilbage til Andelskassen.
- Andelskassen har altid stået for mig som en virkelig god arbejdsplads, hvor man har mulighed for at gøre en forskel. Og det tiltaler mig, at god ledelse og trivsel er så højt på dagsordenen. Medarbejderne er Andelskassens vigtigste ressource. Det er derfor vigtigt, at der er skabt så stærkt et fundament for, hvordan man som leder praktiserer en ledelsesstil, der skaber og bidrager til trivsel hos medarbejderne.
Mette Bernt er uddannet cand. mag. i Kommunikation og Retorik fra henholdsvis Aalborg og Københavns Universitet og trækker på en solid erfaring fra bureauverdenen. Privat bor hun i Randers og har tre børn. De to ældste er flyttet til henholdsvis Aalborg og Aarhus for at studere, mens den yngste datter fortsat bor hjemme og går i 3.G på Randers Statsskole.
Nøgleord
Kontakter
Mette BerntKommunikations- og marketingchefKommunikation og Marketing
Tlf:87993033meb@andelskassen.dkBilleder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
God rådgivning handler om tryghed og tillid – ikke kun tal17.12.2025 08:41:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Svendborg har fået ny kunderådgiver. 28-årige Maria Sørensen ser frem til at skabe stærke relationer med kunderne og hjælpe dem med løsninger, der passer til der, hvor de er i livet.
Rune Kjeldsen skal opbygge privatkundeafdelingen i Andelskassen Risskov5.12.2025 10:59:00 CET | Pressemeddelelse
Med 18 års erfaring i finanssektoren og et stærkt fokus på relationer tiltræder Rune Kjeldsen som privatkundechef i Andelskassen Risskov. Her kommer han sammen med centerdirektør Gorm Schmidt til at stå i spidsen for opbygningen af privatkundeafdelingen i rådgivningscentret, der åbnede i august.
Maria vender hjem til Aarhus som centerdirektør3.12.2025 07:51:00 CET | Pressemeddelelse
Med 26 års erfaring i den finansielle branche og stærke rødder i Aarhus er Maria Sarraf ny centerdirektør i Andelskassen Aarhus C. Her vil hun bidrage til, at Andelskassen bliver aarhusianernes bank og have fokus på at skabe løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation.
Danske Andelskassers Bank fastholder den tilfredsstillende udvikling20.11.2025 08:01:40 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggør i dag et tilfredsstillende regnskab for 1.-3. kvartal af 2025, hvor banken fastholder momentum fra første halvår 2025.
Maria Markvardsen i front for Andelskassens nye rådgivningscenter i Højbjerg17.11.2025 06:57:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen udvider i Aarhus og åbner nyt rådgivningscenter i Højbjerg i 2026. Maria Markvardsen er ansat som centerdirektør og skal stå i spidsen for den nye afdeling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

