Process Engineering

Erfaren gazelle: Virksomheder skal turde blive ved med at geninvestere

Del
Process Engineering er for tredje gang kåret som Gazelle og deltager i konkurrencen EY Entrepreneur Of The Year. For virksomhedens direktør er vækst vigtigere end at have en Mercedes stående i garagen.
Process Engineering tilbyder ingeniørrådgivning inden for processer og procesanlæg til industrien. Virksomhedens medarbejdere har været med til nogle af de største procesprojekter i Danmark for blandt andre Carlsberg og Shell. Foto: PR

Vækstrategien hos Process Engineering med hovedsæde i Fredericia er en succes. Tidligere på året kunne ingeniørvirksomheden præsentere et regnskab med en firedobling af bundlinjen. En indsats, der belønnes med gazellekåring af Børsen for tredje år i træk, og samtidig deltager virksomheden i konkurrencen EY Entrepreneur Of The Year. Anerkendelser, som direktør Poul Bernstorff Jakobsen er kommet til at sætte mere og mere pris på.

– Tidligere har jeg haft det ambivalent med gazellekåringerne, fordi jeg syntes, der gik lidt inflation i dem, når det også tæller, hvis du fordobler en lav omsætning. Men gennem årene har jeg lært at se værdien heri. Det vigtige er, at vi som virksomheder bliver ved med at geninvestere og skabe vækst. I princippet er det ligegyldigt, om overskuddet er så stort, at man har en Mercedes stående hjemme i garagen. Det kommer ikke andre end én selv til gode. Kontinuerlig vækst skaber til gengæld nye job, forklarer han.

Siden Process Engineering igangsatte en ny vækststrategi i 2013, er medarbejderstaben vokset fra 35 ansatte til over 80 medarbejdere fordelt på de fem forskellige afdelinger i Fredericia, Sorø, København, Aarhus og Aalborg. Inden udgangen af 2018 er forventningen, at i alt 100 medarbejdere er tilknyttet virksomheden. 

Det specielle ved os er, at når vores omsætning stiger, kan det direkte måles i medarbejderstabens vækst. Vi kan ikke sælge for mere, end de medarbejdertimer, vi har til rådighed. Derfor skal vi ud og ansætte nye medarbejdere, når der kommer store ordrer ind, siger direktør Poul Bernstorff Jakobsen.

Med I kapløbet om at blive årets entreprenør

Som udgangspunkt er en gazelle en virksomhed, der vokser kontinuerligt og som minimum fordobler sin omsætning eller sit bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår. Kriterier som Process Engineering lever op til, og virksomheden ser derfor frem til at fejre prisen med medarbejderne ved kåringen 14. november. Men det er ikke den eneste pris, der i år kan tilfalde ingeniørvirksomheden. Process Engineering deltager også i EY Entrepreneur Of The Year, hvis formål er at hylde de mænd og kvinder, der driver succesfulde, ekspanderende og dynamiske virksomheder.

De seneste år har Process Engineering haft nogle af de største procesprojekter i Danmark, derfor er virksomheden nu begyndt at se mod Sverige, Norge og Tyskland for at kunne byde ind på lignende projekter.

Nogle af stederne har vi allerede kundekontakter, og vi skulle gerne se noget konkret ved udgangen af 2018. Deltagelsen i EY er helt klart med til at skabe øget interesse om os, siger Poul Bernstorff Jakobsen.

Den regionale vinder i EY Entrepreneur Of The Year i Syd- og Sønderjylland kåres 7. november og går herefter videre i landskonkurrencen, der afgøres 30. november i Forum København.  

Kontakter

Poul Bernstorff Jakobsen
Direktør, Process Engineering
(+45) 24 24 11 83
pbj@proeng.dk

Billeder

Process Engineering tilbyder ingeniørrådgivning inden for processer og procesanlæg til industrien. Virksomhedens medarbejdere har været med til nogle af de største procesprojekter i Danmark for blandt andre Carlsberg og Shell. Foto: PR
Process Engineering tilbyder ingeniørrådgivning inden for processer og procesanlæg til industrien. Virksomhedens medarbejdere har været med til nogle af de største procesprojekter i Danmark for blandt andre Carlsberg og Shell. Foto: PR
Download
Siden 2013 er medarbejderstaben vokset fra 35 til over 80 ansatte. Når omsætningen stiger, kræver det nye medarbejdere. Derfor er målsætningen for vækststrategien, at virksomheden vil have 100 ansatte ved udgangen af 2018. Foto: PR

Process Engineering har fem afdelinger rundt i Danmark – Fredericia, Sorø, København, Aarhus og Aalborg. Planerne er at udvide til udlandet inden for kort tid. Foto: PR
Process Engineering har fem afdelinger rundt i Danmark – Fredericia, Sorø, København, Aarhus og Aalborg. Planerne er at udvide til udlandet inden for kort tid. Foto: PR
Download
Medarbejderne hos Process Engineering har en alsidig hverdag, hvor de ofte arbejder ude ved kunderne i flere måneder ad gangen. Foto: PR
Medarbejderne hos Process Engineering har en alsidig hverdag, hvor de ofte arbejder ude ved kunderne i flere måneder ad gangen. Foto: PR
Download

Information om Process Engineering

Process Engineering
Process Engineering
Strevelinsvej 36
7000 Fredericia

Process Engineering A/S yder uafhængig ingeniørrådgivning inden for processer og procesanlæg til industrien. Koncernen blev grundlagt i 1999 og har i dag hovedkontor i Fredericia samt afdelinger i København, Sorø, Aalborg og Aarhus. www.proeng.dk

Følg pressemeddelelser fra Process Engineering

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Process Engineering

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye