Frederikshavn Kommune

Er drømmen at stå på scenen? Talent-sommerskole for scenekunst på vej i Skagen

Del

Tag et skridt ind i fremtiden med Danmarks første sommerskole for talentudvikling, New Steps. Underviserne er professionelle kunstnere og underviser indenfor nycirkus, musik, dans, teater og performance

Vi kender fodboldskoler, supplerende gymnasiale fag og andre sommerforberedelser, der peger i retning af at vælge uddannelser og dyrke sit talent. Nu er Kulturhus Kappelborg i Skagen klar med en egentlig talentskole for unge, der ønsker at dyrke scenekunst og møde ligesindede indenfor forskelligeudtryksformer.

Talentskolen henvender sig til unge fra hele Skandinavien, som måske har fået færten af scenekunsten på en efterskole eller en højskole, og gerne vil se om talentet kan bære dem videre ud i verden. Eller andre, der ved, at det er den vej de vil, og som vil dyrke talentet og skabe et netværk.

”Sommerskolen giver de unge mulighed for at afprøve deres talent og møde andre mennesker i tværfaglige forløb, hvor de forskellige udtryksformer tager farve af hinanden. Den slags findes ikke i Danmark som sommerskole, og jeg er meget spændt på at se, hvordan de unge vil udtrykke sig, når de bliver bragt sammen på kryds og tværs”, siger Lars Ilum, der udover at være kulturhuschef på Kulturhus Kappelborg i Skagen, også er initiativtager til talentskolen New Steps.

Skolen er ny – og skaber noget nyt

Skagen er den helt rigtige location til en sommerskole. Kulturhuset Kappelborg, naturen omkring Skagen og byens puls, danner den perfekte ramme om talentskolen. Hensigten er at deltagerne får skabt en mindre afslutningsevent, der i slutningen af ugen kanvises for publikum.

”Det bliver en vild uge i Skagen. Deltagerne vil blive forstyrret og udfordret. De vil få sat fokus på deres talent af de superdygtige undervisere, som vil arbejde individuelt med deltagernes teknik og give dem nye redskaber til at komme ud over scenekanten og i dialog med publikum. Det bliver målrettet træning, en scene, tid til at nørde, tværfaglige forløb og fælles arrangementer. Præcis som en sommerskole skal være. Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvilken talentmasse der viser sig”, siger Lars Illum.

New Steps er støttet af Kulturaftale Nordjylland, KulturKANten og Frederikshavn Kommune, der tilsammen har gjort det muligt at holde deltagergebyret på et niveau, hvor alle kan være med.

Fakta:

https://issuu.com/kappelborgskagen/docs/newsteps2016_folder_web_72__1_/1

Talentskolen for Scenekunst – eller New Steps - finder sted fra 30. juli til 5. august 2016, og er for unge i hele Skandinavien mellem 17 og 26 år. Deltagerne vil blive undervist af professionelle kunstnere inden for linjerne nycirkus, musik, dans, teater og performance. Skolen holder til på Kulturhus Kappelborg i Skagen, og er arrangeret i samarbejde med en lang række lokale aktører, bl.a. Musikskolen i Frederikshavn og Skagen Kultur- og Fritidscenter, hvor eleverne skal bo. Deltagerne bliver udvalgt på baggrund af en begrundet ansøgning. Læs mere: www.kappelborgskagen.dk

For yderligere oplysninger kontakt:

Lars Ilum, Kulturhuschef Kappelborg, +45 2612 2074

Nøgleord

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum