Naturvidenskabernes HusNaturvidenskabernes Hus

Er der skadelig kemi i dine cremer?

Del
Det spørgsmål får 56 folkeskolepiger fra Viborg og Jammerbugt kommuner blandt andet svar på, når de onsdag den 2. oktober deltager i den landsdækkende kampagnedag Girls’ Day in Science, der skal inspirere piger til at vælge en uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi og IT.
Fotobyline: Hempel
Fotobyline: Hempel

Kvinder er fortsat i undertal på de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser, ligesom piger er en minoritet på den 3-årige HTX, der er en bred studentereksamen med fokus på naturvidenskab og teknologi kombineret med almene fag.

Det er synd og skam, at piger og kvinder i så høj grad fravælger de naturvidenskabelige og tekniske karriereveje. Alene på vores HTX er blot en ud af fem studerende en pige. Det skal ændres, og også derfor bakker vi helhjertet op om den landsdækkende kampagnedag Girls’ Day in Science,” siger Thomas Lynghøj Christensen, uddannelsesleder for HTX på Mercantec, Viborg Kommunes største uddannelsesinstitution.

Girls’ Day in Science, der finder sted for syvende år i træk, skal inspirere piger og kvinder til en karriere inden for naturvidenskab, teknologi og IT. I den anledning inviterer HTX i Viborg sammen med Midtbyens Gymnasium piger fra folkeskolernes ældste klasser til en workshop, hvor de får viden om den kemi, der gemmer sig i den daglige creme og makeup. Samtidig møder de en kvindelig molekylærbiolog fra en lokal virksomhed, der fortæller om sit job og karrierevalg.

Piger opdager mening med STEM-fag til Girls' day in Science
Det er Naturvidenskabernes Hus’ netværk for skole-virksomhedssamarbejde, Tektanken, der står bag kampagnedagen. Sidste år deltog 1.700 piger i kampagnens mange arrangementer rundt omkring på danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. I år er tallet steget til over 3200. Der er dermed tale om et rekordstort deltagerantal.

Naturvidenskabernes Hus’ konstituerede direktør, Maiken Lykke Lolck, er glad for og stolt af det stigende deltagerantal, og at hele 61 virksomheder og uddannelsesinstitutioner i år  bakker op om den vigtige dagsorden.

”Det er ude i virkeligheden og i mødet med rollemodellerne, at pigerne for alvor kan se og opleve, at man kan gøre en kæmpe forskel med naturvidenskabelige kompetencer,” siger hun og slår fast:

”Selvom pigerne er i overtal på de videregående uddannelser samlet set, så er de fortsat i undertal på de tekniske og naturfaglige uddannelser. Og det er et problem. Vores samfund bygger i stigende grad på teknologi. Derfor har vi brug for flere, der både kan udvikle og betjene ny teknologi. I den udvikling har vi brug for både piger og drenge. Pigerne går også glip af nogle virkelig spændende job med muligheder for at gøre en forskel. Og det er ærgerligt.”

PÅ HTX i Viborg skrues der løbende på en række nøgler for at tiltrække flere kvindelige studerende, fortæller uddannelsesleder Thomas Lynghøj Christensen:

”Vi skal huske at fortælle den grundlæggende historie om, hvad en HTX kan føre til. Hvis man eksempelvis senere vil læse medicin, er det uhyre relevant med en HTX. Ligesom vi skal udbrede budskabet om, at uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi eller IT er vejen frem, hvis du vil gøre en forskel. Det er her, du får kompetencerne til at redde menneskeliv og gøre noget ved vores klimaudfordringer.”

Karina Esmine Ibsen, projektleder for Girls’ Day in Science i Naturvidenskabernes Hus, supplerer:

”Til Girls’ Day in Science sætter vi teknologien og naturvidenskaben i perspektiv. Undersøgelser peger på, at uddannelser og fag med en tæt kobling til stærke samfundsmæssige og menneskelige værdier tiltaler mange piger og kvinder. De ønsker en uddannelse og en karriere inden for et meningsfuldt fagområde, hvor de kan gøre en positiv forskel og skabe sig en stærk identitet.”

Det er Søndre Skole og Stoholm skole, der deltager fra Viborg Kommune, mens Fjerritslev Skole deltager fra Jammerbugt Kommune. 

Andre Girls’ Day in Science-arrangementer i Viborg Kommune

  • Hos Grundfos A/S i Bjerringbro får pigerne mulighed for at løse opgaver, der knytter sig til Grundfos’ kerneopgaver: Vandrensning og udvikling af fremtidens pumper.
  • I Naturvidenskabernes Hus er Dansk Byggeri værter. Her møder pigerne rollemodeller fra byggebranchen og arbejder med byggeri som en del af klimaindsatsen.
  • Hos Rambøll Danmark A/S møder pigerne ingeniører, der hver dag arbejder for at skabe bedre, bæredygtige byer.
  • Hos Aarhus Universitet Foulum møder pigerne kvindelige forskere, der til daglig arbejder med dyrevelfærd, næringsstoffer og klimaaftryk.

FAKTA 

Om piger og uddannelse

I Danmark har vi brug for, at flere tager uddannelser inden for IT, teknologi og naturvidenskab. Virksomhederne mangler medarbejdere med de kvalifikationer, og kvinder er underrepræsenteret inden for området. I en verden, der bliver stadig mere teknologisk funderet, har vi brug for, at både kvinder og mænd kan betjene og tage del i udviklingen af ny teknologi. 

Optagstal på STEM-Uddannelserne for 2019 

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at kvinder udgør 32 procent af de optagne på STEM-uddannelserne bredt set, hvilket er en fremgang på 1 procentpoint i forhold til 2018. På nogle uddannelser inden for IT er antallet af kvinder dog markant lavere end en tredjedel. 

STEM er en samlebetegnelse for uddannelser, der ligger inden for Science, Technology, Engineering og Math.  

Find optagstallene her.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der mellem 2008 og 2018 er sket næsten en fordobling af antallet af STEM-studerende, imens optaget på videregående uddannelser generelt er steget med 55 procent. Men selvom der er sket en markant stigning i STEM-studerende, viser tallene samtidig, at fordelingen på omkring 70 procent mænd og 30 procent kvinder 
på STEM-uddannelserne er uændret i samme periode. 

Find statistikken her.

Girls’ Day in Science 2019 

Girls’ Day in Science sætter fokus på, at der er mange piger ikke har kendskab til de mange muligheder i STEM og derfor fravælger en IT-faglig, teknologisk eller naturvidenskabelig retning i deres uddannelses- og karrierevalgGirls’ Day in Science har fokus på succesoplevelser, så pigerne får tiltro til egne evner og dermed åbner øjnene for en fremtid med STEM.

Den 2. oktober slår 61 virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner over hele landet dørene op for over 3200 piger fra grundskoler og gymnasier på Tektankens kampagnedag, Girls’ Day in Science. Det er syvende gang, at Girls Day in Science finder sted.

Til Girls’ Day in Science bliver pigerne inviteret indenfor for at deltage i praktiske og virksomhedsrelaterede workshops. Pigerne møder kvindelige medarbejdere og studerende, der fortæller om deres uddannelsesvalg og karrieremuligheder i en verden af IT, teknologi og naturvidenskab.
 
Se alle arrangører på www.tektanken.dk. Sortér på Girls Day in Science under Undervisningstilbud.

Om Naturvidenskabernes Hus og Tektanken 

Som samfund har vi behov for, at flere unge inspireres til at tage en uddannelse inden for IT, teknologi og naturvidenskab. Det er  hovedformålet med Tektanken, et landsdækkende netværk mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der faciliteres af Naturvidenskabernes Hus.  

Gennem Tektanken gør virksomhederne det muligt for elever i grundskolen og gymnasiet at arbejde praktisk med virksomhedsrelaterede opgaver og møde rollemodeller på faglige virksomhedsbesøg. 

Girls’ Day in Science er Tektankens landsdækkende kampagnedag.  

Foruden de seks kernevirksomheder Danfoss, Grundfos, Novozymes, Coloplast, Microsoft og Haldor Topsøe tæller netværket mere end 500 virksomheder. 

Tektanken er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Nordea-fonden, Lundbeckfonden og Fremstillingsindustrien.

www.nvhus.dk

Kontakter

Maiken Lykke LolckKonstitueret direktør

Maiken er konstitueret direktør og udviklingschef i Naturvidenskabernes Hus

Tlf:40 58 40 64mll@nvhus.dk

Bjørn Kock LærkedahlKommunikationschef

Bjørn er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus

Tlf:51194944bkl@nvhus.dk

Billeder

Fotobyline: Hempel
Fotobyline: Hempel
Download
Fotobyline: Hempel
Fotobyline: Hempel
Download
Fotobyline: Hempel
Fotobyline: Hempel
Download
Fotobyline: Terma
Fotobyline: Terma
Download

Links

Information om Naturvidenskabernes Hus

Naturvidenskabernes Hus
Naturvidenskabernes Hus
P. E. Eriksens Vej 1
8850 Bjerringbro

40584064http://www.nvhus.dk

NATURVIDENSKABERNES HUS

Gennem TEKTANKEN bygger vi bro mellem skoler og virksomheder og understøtter lærere i at udvikle og gennemføre inspirerende og virkelighedsnær undervisning.

NATURFAGSMARATON er en fest for fællesskab, sammenhold og gode ideer. Kreativt og innovativt undervisningsforløb for 5. og 6. klasse med spændende opgaver og en sjov, lokal konkurrencedag.

Det er vores mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.

WWW.NVHUS.DK

Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye