Er Danmarks mest fantastiske frivillige fra Sønderjylland?
9.8.2019 14:19:37 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Hver eneste dag bruger et stort antal ildsjæle en del af fritiden på at være noget for os andre, for fællesskabet, for ensomme, for patienterne, for misbrugerne, eller de skolebørn, der har svært ved matematik. Heldigvis. For uden dem ville Danmark ikke se ud, som det gør.
De mange frivillige fortjener at blive fejret - og du kan være med til at sætte fokus på den store og vigtige indsats, som frivillige ildsjæle gør overalt i foreningsdanmark. Det kan du gøre ved at indstille den eller de fantastiske frivillige, du kender.
Alene det, at du indstiller vedkommende, vil være et anerkendende skulderklap i sig selv, men blandt alle indstillede nominerer en kompetent jury årets 10 mest fantastiske frivillige.
De 10 indstillede bliver fejret den 6. november, hvor Danmarks mest fantastiske frivillige også bliver kåret.
Juryen består af generalsekretær Anders Ladekarl, Røde Kors, direktør Signe Lopdrup, Roskilde Festival, frivillighedschef Charlotte Gerhauge, Kræftens Bekæmpelse, chef for foreningsteamet Malene Brandt, Coop, formand Chris Holst Preuss, Dansk Ungdoms Fællesråd, formand Charlotte Bach Thomassen, DGI, formand Mads Roke, Frivillighedsrådet, sekretariatschef Peter Giacomello, Tuborgfondet, og formand Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Du kan indstille dine mest fantastiske frivillige fra 12. august til 1. oktober her:
www.fantastiskefrivillige.dk
Årets mest fantastiske frivillige får ud over anerkendelsen også en præmie på 25.000 kroner, som udbetales til den forening, hvor den frivillige er aktiv.
Vinderen af Fantastiske Frivillige 2018 blev 30-årige Jesper Rotvig Jensen, som er både formand for Fonden for De Raske Unge og formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Odense. (Foto: Hung Tien Vu)
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Projektchef Flemming Jørgensen, Coop, 3091 9231
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


