Er blevet millionær på meget usædvanlig kupon
23.2.2021 09:56:34 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Lørdag blev en helt speciel dag for en Tips-spiller fra Farum nord for København. Ved aftentid kunne tipperen nemlig juble over en gevinst på over en million. Helt specifikt 1.055.730,50 kroner.
Gevinsten denne lørdag var ekstra speciel på grund af måden, den blev vundet. Tipperen havde rent faktisk ikke taget stilling til de konkrete kampe på kuponen lørdag den 20. februar. Kuponen var nemlig en del af et spil på fem uger, hvor de samme tegn blev sat på fem forskellige kuponer.
- Milliongarantien blev denne gang udløst på en meget usædvanlig måde. Femugers-tips er en spilform, som har eksisteret helt tilbage fra Tips-spillets gamle dage. En gruppe tippere ynder fortsat at bruge den, hvilket vi naturligvis er glade for. Især, når det giver gevinst. Vi ønsker vores heldige Tips-kunde stort tillykke, siger sportsspilchef Jens Nielsen.
Vi skal tilbage til fredag d. 12. februar, hvor Tips-spilleren lavede sin kupon i 7-11-kiosken på Farum Station. Her spillede han det omtalte fem-ugers system, som betyder, at kunden denne fredag satte de krydser, han ville have på de efterfølgende fem lørdages Tips 13-kuponer – og det gjorde tipperen altså på et tidspunkt, hvor det kun var kampene på den første kupon, der var offentliggjort.
Det viste sig altså at være en ganske effektiv strategi, da tipperen allerede ugen efter kunne kalde sig den eneste person i Danmark med 13 rigtige tegn på lørdagens Tips 13.
Som sædvanligt var lørdagens kupon fyldt med engelsk fodbold. To kampe fra Premier League, ti fra Championship og en enkelt fra League 1.
Mest bemærkelsesværdigt på kuponen var de to Premier League-kampe. Tipperen havde på kuponens første kamp sat krydser i 1 og 2. Han havde altså spillet på enten hjemme- eller udebanesejr. Det blev et 2-tal i den kamp, og dermed havde kunden altså forudset den første Everton-sejr på Anfield siden 1999.
I kamp nummer to ramte kunden krydset – det tegn, der forekommer mest sjældent af de tre tegn på en Tips-kupon. Det var i kampen mellem Burnley og West Bromwich, som måtte spille en mand i undertal i 60 minutter af kampen på grund af et rødt kort.
Resten af kuponen sad lige i skabet for Tips-spilleren, og dermed blev vedkommende altså lidt over en million kroner rigere.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Lotto ved et tilfælde18.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtjylland kan takke en skør tilfældighed for, at han har vundet fire millioner i Lotto via sit PLUS abonnement hos Danske Spil.
Eurojackpot millionær til familien: ”Peg på det, I vil have!”14.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Fyn tog familien med på den vildeste shoppetur, da hun vandt over 6 millioner i Eurojackpot hos Danske Spil.
Danske Spil mangler stadig at høre fra flere af sidste uges millionærer13.4.2026 11:44:15 CEST | Pressemeddelelse
Der blev vundet fire milliongevinster i Lotto og Eurojackpot i sidste uge. Men Danske Spil kender kun identiteten på to af de nyslåede millionærer – de to sidste er stadig derude.
Løber med førstepræmien: 8.000.000 kroner på vej til heldig dansker12.4.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ramte plet ved lørdagens trækning i Lotto og kan se frem til 8.000.000 kroner. To andre kan også kalde sig nyslåede millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Usædvanligt mange Lotto-vindere: ”2026 tegner helt vildt”11.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man skal være heldig for at ramme syv rigtige i Lotto og det sker ikke hver uge, men for tiden sker det usædvanligt ofte. Årets første kvartal har budt på flere vindere, end normalt: ’Et tilfælde,’ lyder det forundret hos Danske Spil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

