Er badeshorts på hjemmekontoret ok, når virksomhedens regler normalt siger skjorte og slips?
Temperaturen kommer til at kravle godt over de 30 grader i de kommende dage, og årets hedebølger udfordrer ofte ellers etablerede påklædningsregler hos de danske virksomheder. For det er fristende at hive shortsene frem og stikke i klip-klapperne, når varmen kommer. Men det er altid en god ide lige at tjekke personalehåndbogen en ekstra gang, hvis du arbejder et sted, der normalt kræver en mere formel påklædning.
Også selvom du tager arbejdsdagen hjemme fra.
Ifølge faglig chef i HK Privat, Kim Jung Olsen, kan chefen nemlig diktere en del, når det kommer til virksomhedens dresscode – også på hjemmekontoret. Men det kræver, at der er en saglig begrundelse, som ikke er i strid med forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven.
- Du skal som udgangspunkt gå med det tøj eller den uniform, din chef beder dig om – uanset om du er hjemme eller på kontoret. Det vil ofte være beskrevet i fx personalehåndbogen, siger Kim Jung Olsen, der understreger, at retningslinjerne skal være helt klare:
- Chefen kan ikke bare pludselig beslutte sig for, at nu er sokker i sandalen eller bare arme ikke i orden, hvis han møder en medarbejder på gangen eller i videomødet og ikke bryder sig om synet. Der skal være en klar politik om påklædning – og den skal være ens for alle, siger Kim Jung Olsen.
Dresscode gælder også på hjemmekontoret – principielt
En undersøgelse, som Epinion har lavet for HK Privat, viser, at ca. halvdelen af de privatansatte HK’ere arbejder fuldt eller delvist hjemme. Men selvom virksomhedens dresscode også gælder på hjemmekontoret og normalt dikterer skjorte, slips og mere formel påklædning, så maner den faglige chef til besindighed:
- Selvom virksomhedens regler også gælder på hjemmekontoret, så har jeg svært ved at forestille mig, at en arbejdsgiver vil blande sig i, om man har badetøfler og badeshorts på derhjemme. Men selvfølgelig skal man da lige tænke over, om ens tøj passer til situationen, inden man logger ind på videomødet i hawaiskjorte og solbriller, siger Kim Jung Olsen.
Hvis man er i tvivl om, hvad reglerne er på ens arbejdsplads, så er det altid en god ide at tage en snak med sin nærmeste leder.
Nøgleord
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPresseansvarlig
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkInformation om HK Privat
HK Privat Weidekampsgade 8 +45 7011 4545 |
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 110.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Lønhop på vej til HK'ere i den grønne sektor28.2.2024 10:25:13 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) har indgået en ny toårig overenskomst. Med den følger blandt andet mere på lønsedlen og et rygstød til tillidsrepræsentanter i den lokale løndannelse.
HK Privat efter historisk ligelønssag på Novonesis: Ligelønsloven har spillet fallit9.2.2024 13:19:47 CET | Pressemeddelelse
I en sjældent stor sag om uligeløn er HK Privat blevet underkendt i, at laboranter hos Novonesis udfører arbejde af samme værdi som teknikerne i virksomheden.
Privatansatte HK’ere henter højeste lønstigninger i 15 år – men målet er ikke nået endnu30.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forårets lønforhandlinger bliver afgørende, hvis reallønnen skal genoprettes for medlemmerne af HK Privat. Flere ting peger dog på et godt forhandlingsudgangspunkt.
HK Privat vinder principiel strid om fyring: Vigtigt for tusindvis af lønmodtagere19.12.2023 12:26:45 CET | Pressemeddelelse
Arbejdsgivere kan ikke bruge undtagelsesregel, som det passer dem, når de vil afskedige medarbejdere, der har været syge over længere tid. Det har Højesteret i dag slået fast.
Knap 90.000 privatansatte HK’ere får ny formand og genvælger næstformand19.9.2023 13:29:12 CEST | Pressemeddelelse
Kim Jung Olsen er tirsdag blevet valgt som ny formand for HK’s største sektor, mens Gitte Geertsen er genvalgt til posten som næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum