EQT Infrastructure ejer nu Molslinjen
2.3.2021 09:04:01 CET | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse

I december 2020 varslede Polaris et salg af Molslinjen til svenske EQT Infrastructure. Den handel er nu formelt godkendt og gennemført ved den såkaldte closing. Det betyder, at Polaris nu har overdraget virksomheden til de nye ejere.
Det nye ejerskab har fået en god start med en investering fra Danmarks tredje største pensionsselskab, Sampension.
Closing betyder også, at der i dag har været en ekstraordinær generalforsamling i Molslinjen, hvor der er blevet valgt en ny bestyrelse for Danmarks største indenrigs færgerederi.
Ny bestyrelsesformand for Molslinjen bliver Niels Smedegaard. Han har en fortid som CEO i DFDS, som han forlod i 2019. I dag sidder han i en række bestyrelser – blandt andet er han bestyrelsesformand for flyselskabet Norwegian.
Tidligere administrerende direktør for TV 2/Danmark, Merete Eldrup bliver også en del af den nye bestyrelse i Molslinjen. Hun forlod TV 2 i 2019 til fordel for en karriere som professionelt bestyrelsesmedlem.
”Vi ser frem til samarbejdet med mange nye kompetencer i den nye bestyrelse, og vi glæder os over, at vi med kombinationen af EQT Infrastructure og danske pensionsmidler får et stærkt afsæt til en spændende fremtid for Molslinjen”, siger Carsten Jensen, administrerende direktør for Molslinjen.
Daniel Pérez, Partner hos EQT Infrastructure siger:
”EQT Infrastructure er glade for at byde Sampension velkommen som ny minoritetsinvestor i Molslinjen. De kan bidrage med et vigtigt lokalt perspektiv. Den kombinerede erfaring fra de nyudnævnte bestyrelsesmedlemmer vil sikre Molslinjens fortsatte ekspertise inden for færge- og transportsegmenterne”.
Hertil tilføjer Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension:
”Molslinjen er i gang med en spændende transformation, som er baseret på ambitiøse planer, blandt andet når det handler om bæredygtighed. Det vil vi gerne være en del af”.
Kontakter
For Sampension:
Pia Lykke, Presse- og kommunikationschef. Mobil 40 24 55 92
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen:
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
BOS Power skal levere hjertet i Molslinjens elektriske fremtid26.6.2026 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af Danmarks største batterier skal bygges ud mod Kattegat i havnene i Aarhus og på Sjællands Odde. De to enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. Nu har Molslinjen valgt BOS Power til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs.
Elektrisk färjesommar23.6.2026 07:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Med närmare 30 000 avgångar väntar en intensiv sommar för Molslinjens färjelinjer i Sverige och Danmark. Under årets högsäsong kommer nästan 58 procent av alla avgångar att genomföras på el. Därmed blir sommaren 2026 den mest elektrifierade färjesommaren hittills.
Elektrisk færge-sommer23.6.2026 07:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 procent af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
Folkemødet satte en ganske lille rekord18.6.2026 09:04:53 CEST | Pressemeddelelse
En enkelt bil mere end sidste år. Det er resultatet af årets færge-regnestykke for det netop overståede Folkemøde på Bornholm. Passagerer var der to procent flere af i forhold til 2025.
Kombardo til Vikingbus1.6.2026 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
