E.ON Danmark

E.ON udvider el-motorvejsnettet med ti nye hurtigladere

11.5.2017 07:00 | E.ON Danmark

Del

Det bliver snart markant lettere at køre rundt i Danmark i elbil. E.ON har netop vundet Vejdirektoratets udbud om at opstille 10 nye hurtigladere på rastepladser langs motorvejene i Nordjylland, Nordvestsjælland og Midt- og Østjylland.

”Det er et stort og vigtigt skridt, at vi kan opsætte 10 nye hurtigladere på strategiske og attraktive beliggenheder. De nye hurtigladere giver elbilisterne langt større bevægelsesfrihed på tværs af landet og er et stærkt supplement til det offentlige netværk af ladestandere,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON, og understreger samtidig, at det danske elbilssalg skal øges drastisk, hvis vi skal undgå, at Danmark ender som en diesel- og benzin-ø midt i et elektrisk Europa.

Trods et opbremset marked og kun 48 solgte elbiler i årets første kvartal, oplever E.ON et stigende behov for et mere udbygget ladenetværk, der forbinder de forskellige landsdele og skaber mulighed for langdistanceture i elbil. Derfor har E.ON de seneste år udvidet det landsdækkende ladenetværk og opsat mere end 1.300 offentlige ladepunkter, der alle forsynes med certificeret strøm fra vedvarende energi.

”Elbiler bliver en vigtig del af fremtidens transportsektor. De danskere, der vælger at købe elbil, skal have adgang til nem og hurtig opladning, også når de er på farten. Det glæder mig derfor, at vi nu får endnu flere hurtigladere langs motorvejene. Regeringen har sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre netop justeret aftalen om afgifter på elbiler for at sparke gang i elbilsalget” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

E.ON forventer at have de nye hurtigladere i drift sidst på efteråret, hvor ladestanderne vil være tilgængelige for alle. De nye hurtigladere bliver opstillet på rastepladser med servicestationer langs Frederikshavnmotorvejen, Hirtshalsmotorvejen, Silkeborgmotorvejen, Midtjyske Motorvej og Holbækmotorvejen.

Betaling for opladning foregår enten via abonnement hos E.ON eller via E.ONs ’åbne adgang’, der også tillader brugere, som ikke har et ladeabonnement hos E.ON, at oplade.

De nye hurtigladere fordeler sig på følgende adresser:

  • Hjallerup Øst - Frederikshavnmotorvejen 163, 9320 Hjallerup
  • Hjallerup Vest - Frederikshavnmotorvejen 164, 9320 Hjallerup
  • Vildmose Rasteplads Øst - Hirtshalsmotorvejen 77, 9382 Tylstrup
  • Vildmose Rasteplads Vest - Hirtshalsmotorvejen 74, 9382 Tylstrup
  • Springstrup Nord    - Holbækmotorvejen, 4300 Holbæk
  • Springstrup Syd - Holbækmotorvejen, 4300 Holbæk
  • Kalbygaard Skov Nord - Silkeborgmotorvejen 242A, 8670 Låsby
  • Kalbygaard Skov Syd - Silkeborgmotorvejen 243B, 8670 Låsby
  • Søby Vest - Midtjyske Motorvej 135, 7400 Herning
  • Søby Øst - Midtjyske Motorvej 134, 7400 Herning

Fakta om E.ONs hurtigladere:

  • Har tre udtag: CCS, Mennekes type II og CHAdeMO
  • Har en kapacitet på 43 kW AC og 50 kW DC (afhængig af biltype)
  • Kan lade to biler samtidigt (en AC og enDC)
  • Det tager 20-25 min. at lade batteriet op til 80 pct.

Find E.ONs ladestandere her: http://www.eon.dk/ladepunkter

Læs mere om All Inclusive ladeløsning fra E.ON: www.eon.dk/all-inclusive

Kontakt:

  • Communications Manager i E.ON, Karen Marie Jensen, tlf. 3038 6183, mail: karen.Jensen@eon.dk
  • Pressechef i Vejdirektoratet Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk

Nøgleord

Billeder

Download
E.ONs hurtigladernetværk i Danmark
E.ONs hurtigladernetværk i Danmark
Download

Vedhæftede filer

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af verdens største privatejede energikoncerner med 40.000 medarbejdere og 33 millioner kunder. E.ON er en ledende aktør på de europæiske energibørser. I Danmark sælger og rådgiver E.ON om gas, el, fjernvarme, bæredygtig mobilitet og energieffektivisering. Vi ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker. Vi er medejere og operatør af en verdens største havvindmølleparker, Rødsand II ved Rødby. E.ON driver fire biogasanlæg sammen med partnere, heriblandt Danmarks største biogasanlæg Sønderjysk Biogas a.m.b.a. Vi arbejder aktivt med den grønne omstilling af transportmarkedet og driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor. Sammen med vores partner OK, har vi åbnet tre biogastankstationer - hovedsageligt til tungere transport.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

E.ON tilbyder grøn og gratis opladning til elbiler på Folkemødet13.6.2017 08:00nyhed

Det skal være nemmere at være elbilist og tage del i den grønne omstilling. E.ON har de seneste par år tilbudt alle elbilister at oplade gratis under Folkemødet, og i år er ingen undtagelse. Tager man elbilen til Folkemødet, kan man derfor se frem til at oplade sin elbil gratis i Allinge fra torsdag til søndag. E.ON opstiller fem ladestandere med to udtag på Circle K-tankstationen, hvilket betyder, at op til ti elbiler har mulighed for at oplade på samme tid. ”Vi har selv deltaget på Folkemødet de sidste tre år, og hvert år ser vi flere og flere elbiler i Allinge. Dette er en positiv udvikling, som vi støtter 100 procent op omkring. Vi arbejder for at gøre det nemmere at være elbilist i Danmark og derfor er det også helt naturligt for os at opsætte nem og gratis opladning til de mange elbilister, der besøger Folkemødet,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON og understreger, at al strøm i E.ONs ladenetværk er certificeret vindenergi. Derfor bidrager man både til den grønne omstil

E.ON kickstarter grønne iværksætter-drømme4.5.2017 07:00pressemeddelelse

Først var der 32 iværksættere. Så var der 10 – og nu er der tre tilbage. Efter et intenst udskilningsforløb over de seneste måneder har tre start-ups nu fået muligheden for at bringe deres ideer nærmere realisering. De tre hold har deltaget i energivirksomheden E.ONs iværksætterprogram, #accelerateCPH, hvor grønne start-ups har dystet om muligheden for at sidde inhouse hos E.ON i tre måneder og samtidig opnå en startkapital på op til 30.000 euro.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum