E.ON Danmark

E.ON satser på digitale grønne start-ups

Del

Energiselskabet E.ON åbner nu dørene op for de to grønne start-ups, Rezycl og Anyware Solutions, der netop er blevet valgt til de to pladser i iværksætterprogrammet #accelerateCPH. Iværksættervirksomhederne har udviklet digitale løsninger inden for udviklingen af intelligente hjem og smartere affaldshåndtering. Rezycl og Anyware Solutions flytter nu ind hos E.ON i de næste tre måneder, og skal sammen med E.ON modne og udvikle deres forretningsmodel. Begge start-ups får tilført seed-kapital på 15.000 euro.

Morten Bremild fra Anyware Solutions, som er gået videre i E.ONs accelerator-program, pitcher forretningskoncept
Morten Bremild fra Anyware Solutions, som er gået videre i E.ONs accelerator-program, pitcher forretningskoncept

Efter en pitch-model, der mest af alt minder om TV-programmet ”Løvens Hule”, præsenterede ti start-ups den 9. januar deres forretningsidé for publikum og en jury og konkurrerede om både at vinde jury- og publikumsprisen, som blev uddelt på dagen og blive valgt til E.ONs acceleratorprogram.

”Det har igen i år været et intenst forløb. Både inden og på selve Pitch-dagen, men også i det efterfølgende udskilningsforløb. Vi har igen i år været utroligt imponererede over det høje niveau. Valget var bestemt ikke nemt, men nu har vi fundet de to start-ups, der skal deltage i programmet,” siger Lars van Hauen, Innovationsdirektør i E.ON og påpeger, at E.ON allerede har indgået aftaler med iværksætterne og ser frem til at byde dem velkommen indenfor i løbet af få dage.

De ti start-ups kvalificerede sig blandt mere end 50 ansøgere til pitch-muligheden ved at byde ind med løsninger, der afhjælper nogle af fremtidens energiudfordringer, men også ved at have en klar forretningsplan, hvor E.ON kan se et reelt markedspotentiale.

På selve Pitch-dagen blev det start-uppen Rezycl, der løb med prisen fra juryen og Allumen, der vandt publikumsprisen. Rezycl har udviklet en digital løsning til affalds- og genbrugshåndtering, og Allumen har udviklet et produkt fra selvlysende alger, der både har potentiale i uddannelses- og designsektoren.

”I dag er det slet ikke nok med en god ide. Man skal også kunne formidle og perspektivere sin idé, så andre køber ind på den og kan se den samfundsnyttige relevans og forretningspotentialet. Og så skal man have lysten og viljen til at kæmpe for at føre idéen ud i livet. Derfor skal mange ting gå op i en højere enhed,” forklarer Lars van Hauen.

De to start-ups, som begge deltog i Pitch-dagen og som E.ON efterfølgende har valgt til acceleratorprogrammet, er Rezycl og Anyware Solutions.

Rezycl

Rezycl har udviklet et softwaresystem, som gør det muligt at styre affalds- og genbrugshåndtering via en digital platform. Via en app er det muligt både at oprette, booke, analysere og reportere affaldshåndtering. Løsningen hjælper virksomheder med at optimere deres affalds- og genbrugsindsamling, reducere deres omkostninger og håndtere data og dokumentation for hele processen.

”Det kom noget bag på os, at vi løb med både jury-prisen og senere også blev udvalgt til accelerator-programmet. Nu bliver det spændende at se, om samarbejdet med E.ON er det springbræt, der kan forvandle vores start-up til en rigtig virksomhed. E.ON har sammensat et fair og transparent forløb, hvor den gensidige værdi er tydelig, ligesom forløbet også sker på vores præmisser. Vi glæder os til de næste tre måneder sammen med E.ON og til at se, hvad vi kan drive det til,” fortæller Rasmus Holm, CTO og en af initiativtagerne bag Rezycl.

Læs mere om Rezycl på: www.rezycl.com

Anyware Solutions

Anyware Solutions har udviklet et prisvindende “Smart Home system”, som via sensorer i den intelligente lampefatning, Anyware Smart Adaptor kan måle f.eks. temperatur, lyd, luftfugtighed og lysforhold i et hjem og dermed også hjælpe brugeren til energioptimering. Løsningen kommunikerer både via Bluetooth og Wifi og kan nemt indstilles til individuelle behov og styres direkte i en app.

”Det er fedt at være med i et accelerator-program, hvor vi sammen med E.ON har defineret et fælles fokus for forløbet. For os har det stor værdi, at vi i samarbejde med E.ON også får adgang til deres erfaringer, platform og kundebase. På den måde kan vi teste vores løsninger og lære af det langt hurtigere, end vi normalt ville kunne. Det betyder også noget, at der følger penge med i programmet (15.000 euro), som giver os ro til at fokusere på forløbet. Det er et spændende og målrettet program, E.ON har sammensat, og vi ser meget frem til samarbejdet, og hvad det kan udvikle sig til,” fortæller medstifter Morten Bremild om Anyware Solutions deltagelse i programmet.

Læs mere på: https://anyware.solutions/

Både Rezycl og Anyware Solution rykker ind hos E.ON på Frederiksberg, hvor de i tæt samarbejde med E.ON skal raffinere og modne deres løsninger i et tre-måneders forløb. I slutningen af juni skal de to start-ups præsentere deres endelige koncepter for E.ON, som derefter tager stilling til, om samarbejdet skal fortsætte. Den første udgave af accelerateCPH i 2016/17 resulterede i hele fem partnerskaber med start-ups – alt fra konsulentaftaler til yderligere investering fra E.ONs side og etablering af nye forretningsinitiativer og fælles selskaber.

”Vi lever af at udvikle og sælge bæredygtige energiløsninger. Derfor går vi gerne i samarbejde med dygtige iværksættere med gode idéer og et reelt ønske om at føre dem ud i livet. Nogle af dem henvender sig hos os, fordi de har udfordringer med at modne og skalere deres idé. Det er et af de primære mål med programmet. Når vi rækker ud mod iværksættermiljøet og skyder startkapital i start-ups, åbner vi samtidigt op for at afprøve nye forretningsområder. De to start-ups, vi nu har inviteret indenfor, har begge stort potentiale, ligesom vi kan se muligheder i at afprøve deres løsninger over for både eksisterende og nye kundegrupper,” fortæller Lars van Hauen.

Læs om deltagere fra 2016/17-programmet, som E.ON nu har indgået samarbejde med

Mere information

Karen Marie Jensen, Head of Communications and Public Affairs, E.ON Danmark, karen.jensen@eon.dk eller +45 3038 6183

Nøgleord

Kontakter

Karen Marie Jensen
Communications Manager
tlf.: +45 3038 6183
mail: karen.jensen@eon.dk

Billeder

Morten Bremild fra Anyware Solutions, som er gået videre i E.ONs accelerator-program, pitcher forretningskoncept
Morten Bremild fra Anyware Solutions, som er gået videre i E.ONs accelerator-program, pitcher forretningskoncept
Download
Dommerpanelet bestod af Tore Harritshøj, CEO i E.ON Danmark, Hanne Harmsen, Vicedirektør i Innovationsfonden, Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning AAU, Stefan Johnsson, CCO i E.ON Danmark og Lisbeth Serup Hansen, CFO i E.ON Danmark
Dommerpanelet bestod af Tore Harritshøj, CEO i E.ON Danmark, Hanne Harmsen, Vicedirektør i Innovationsfonden, Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning AAU, Stefan Johnsson, CCO i E.ON Danmark og Lisbeth Serup Hansen, CFO i E.ON Danmark
Download
Download

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskaber

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 42.000 medarbejdere og 33 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum