E.ON Danmark

E.ON og partnere udvider dansk elbilmotorvej markant

Del

Energiselskabet E.ON har det seneste år bidraget væsentligt til etableringen af den danske elbilmotorvej og har netop opsat 15 nye hurtigladere forskellige steder i landet, heraf mange i partnerskaber med Statoil og BMW, samt et par stykker i Malmø. De nye hurtigladere forventes idriftsat inden årets udgang. Med de nye hurtigladere udgør E.ONs hurtigladernetværk nu 38 hurtigladere, hvor elbilister kan lade elbilen på under en halv time. Hurtigladerne i E.ONs netværk er delfinansieret via EU's infrastrukturprogram TEN-T under projektet "Greening NEAR" med i alt 8,7 mio dkk.

Med EU's støtte har E.ON fremskyndet udbygningen af sin nationale infrastruktur til elbiler og gør det nu nemmere og mere trygt for elbilister at komme rundt i landet eller krydse grænserne til nabolandene Sverige og Tyskland i elbil. E.ONs samlede danske infrastruktur til elbiler udgør mere end 1.000 offentlige ladepunkter, der alle forsynes med certificeret strøm fra vedvarende energi.

"Der er stor efterspørgsel på hurtigladere ikke mindst i Jylland, Vest- og Nordsjælland og i hovedstadsområdet. Og de mange nye hurtigladere gør det nemmere at være elbilist. Takket være vores gode partnerskaber med Statoil og BMW får vi hurtigere og lettere adgang til attraktive ladesteder. Det er den type partnerskaber der skal til for at sætte fart på den grønne omstilling, som vi skal løfte i flok," siger Tore Harritshøj, administrerende direktør i E.ON Danmark.

De nye hurtigladere er opsat tæt på hovedfærdselsårer, hvilket gør det nemt at lade hurtigt og effektivt både for de elbilister der bor i byen, dem på farten eller dem der kører elbil over længere afstande. De fleste af hurtigladerne er opsat tæt på servicestationer eller rastepladser, så elbilister kan tilbringe ladetiden behageligt.

Hos Statoil mener man, at elbilerne kan være med til at løse klimaudfordringen:

"Vi tror på, at elbiler, sammen med avancerede biobrændstoffer, f.eks. 2. generations ethanol og methanol, er en del af svaret på de udfordringer vi som branche har med at reducere CO2-udledningen fra transportsektoren. Derfor glæder vi os over at samarbejdet med E.ON nu er oppe på hele 12 hurtigladere og også rækker ud over hovedstadsområdet," siger fuel direktør hos Statoil Fuel & Retail, Peter Rasmussen.

Også hos BMW forhandlere er der nu hurtigladere fra E.ON, som både kan bruges af forhandleren, BMWs elbilkunder og andre elbilister.

"Vi ser mange fordele i at have hurtigladere opsat der, hvor vi udstiller, sælger og servicerer vores el- og hybridbiler, og når andre elbilister samtidigt kan få glæde af hurtigladerne hos os, er det jo bare dobbelt-positivt, ligesom initiativet vil føre til mere opmærksomhed omkring BMWs egne elbiler, fortæller Christian Pind-Hansen, Sales Area Manager BMW i, fra BMW Danmark.

"Fra en infrastrukturbetragtning er Danmark et rigtigt godt elbilland. Vi har alle fordelene, korte afstande, god infrastruktur og produktion af vedvarende energi som kan kobles til elnettet. Nu mangler vi bare bred politisk opbakning til at sikre en mere miljøvenlig transportsektor, så vores bestræbelser og investering ikke ender som korridorer for elbilturister. Og så håber vi naturligvis, at den nye globale klimaftale vil sætte skub i udviklingen, også herhjemme, slutter Tore Harritshøj, E.ON Danmark.

I forbindelse med åbningen af de nye hurtigladere gør E.ON det gratis for sine kunder at hurtiglade i juleferien fra 18. december til d. 4 januar, i håb om at kunderne tager elbilen på familie- og vennebesøg i juledagene. Så snart hurtigladerne er aktive og i drift, kommer de til at fremgå af E.ONs e-Mobility app og af ladeoversigten på E.ONs hjemmeside.

http://www.eon.dk/e-mobility/Oversigt-over-ladepunkter/

De nye hurtigladere fordeler sig på følgende adresser

Statoils tankstationer

Fredensborg Kongevejen 42, 3480
Roskilde Ringstedvej 107, 4000
Roskilde Københavnsvej 13, 4000
Helsingør Kongevejen 26, 3000
Nyborg Storebæltsvej 1, 5800
Esbjerg Gammelby Ringvej 13, 6700
Herning Holstebrovej 21, 7400
Aabenraa Egevej 6, 6200

BMW forhandlere

Lyngby Firskovvej 33, 2800 Lyngby
Aarhus Blomstervej 4A, 8210 Aarhus V
Amager Englandsvej 389, 2770 Kastrup

Tidligere Better Place batteriskiftestationer

Køge Servicevej 2, 4600
Randers Gl. Århusvej 3, 8940

Malmø, Sverige

Malmø Nobelvägen E.ON
Löddeköpinge Center Syd

Læs mere om E.ON CITY Charge

Fakta om hurtigladerne:

  • Har tre udtag: CCS, Mennekes type II og CHAdeMO
  • Har en kapacitet på 43 kW AC og 50 kW DC (afhængig af biltype)
  • Kan lade to biler samtidigt (AC/DC)
  • Det tager 20-25 min. at lade batteriet op til 80%

E.ON tager del i den grønne omstilling. I Danmark producerer og sælger vi bæredygtig fjernvarme, vindenergi og biogas. Og vi sælger og rådgiver om el og gas, energieffektivisering og grøn mobilitet som (bio)gas til transport og opladning til elbiler. Vi er en del af verdens største privatejede energiselskab E.ON SE med 33 millioner kunder og 58.000 medarbejdere (2014).

Billeder

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskab

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 43.000 medarbejdere og 32 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

To hurtigladere opstillet på efterspurgt lokation i Nordvestsjælland30.10.2017 07:36pressemeddelelse

Hurtigladere langs Holbækmotorvejen har længe været efterspurgt blandt elbilister, og med to styks opstillet i syd- og nordgående retning ved Springstrup bliver det nu markant nemmere at køre elbil på Nordvestsjælland. Tidligere på året vandt energiselskabet E.ON Vejdirektoratets udbud om at opstille 10 hurtigladere på rastepladser langs de danske motorveje, og de sidste to er altså nu klar til brug.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum