E.ON Danmark

E.ON og AVIS sender 40 nye elbilister ud på grønne hjul

Del

Biludlejningsselskabet AVIS og energiselskabet E.ON sender nu 40 nye elbil-ambassadører fra hele landet ud i delvist sponsorerede BMW i3-elbiler. Det er fjerde gang de to virksomheder samarbejder om en ambassadørkampagne, hvor ambassadører gennem konkrete erfaringer med livet som elbilist øger danskernes kendskab til bæredygtig transport.

Foto af Thomas Tolstrup: En af de mange nye elbil-ambassadører bag rattet i sin nye BMW i3
Foto af Thomas Tolstrup: En af de mange nye elbil-ambassadører bag rattet i sin nye BMW i3

"Vores ambassadørkampagner har været særdeles populære, og denne gang har ikke været nogen undtagelse. På grund af massiv interesse har vi faktisk været nødt til at skrive en del på venteliste til en ambassadør-elbil. Den store tilslutning viser, at mange danskere gerne vil køre grønt, men tøver med at købe selv, især efter elbilerne fra 2016 har fået pålagt afgifter. Derfor er vi glade for, at vi med dette initiativ kan tilbyde danskere en billig leje-elbil, samtidig med at vi får sat fokus på bæredygtig mobilitet i et bredere perspektiv," fortæller Susanne Tolstrup, kommunikationschef i E.ON Danmark.

Elbil-ambassadørerne er særligt begejstrede for kampagnen, fordi det er en billig, smart og uforpligtende måde at prøve hverdagen med en elbil på. For de fleste handler det om at belaste miljøet mindst muligt, opleve elbilens komfort og samtidigt støtte udbredelsen af elbiler i Danmark.

En af de 40 nye elbil-ambassadører, Henrik Skou fra Ishøj, fortæller: "I min familie har vi gennem et stykke tid talt om at anskaffe os en elbil, og vi har tilmed været ude at prøvekøre et par stykker. Dog har vi hver gang valgt det fra, fordi vi havde tvivl om ladeforhold, rækkevidde og batteriholdbarhed. Da vi fik muligheden for at afprøve elbilen i en periode gennem dette økonomisk attraktive tilbud, skulle vi ikke overveje det længe. Kampagnen kan meget vel resultere i, at vi efterfølgende køber vores egen elbil, så vi også fremadrettet kan komme miljørigtigt rundt"

Kampagnen består denne gang af 40 folierede elbiler af modellen BMW i3, som E.ON delvist sponsorerer. Danskere fra hele landet har tilmeldt sig kampagnen, og man vil derfor i den kommende tid kunne se flere i3'ere køre rundt i det danske landskab med budskabet: "Jeg kører på el - ren køreglæde ". Samtidig har elbil-ambassadørerne adgang til strøm fra vedvarende energi, når de oplader deres nye elbil i E.ONs landsdækkende ladenetværk, som består af mere end 1.100 ladepunkter.

Det er ikke første gang, at E.ON og AVIS går sammen om, på denne mere utraditionelle måde, at få flere elbiler ud på de danske veje. Faktisk er det fjerde gang kampagnen kører siden dens lancering i foråret 2015. Og interessen er vokset fra gang til gang. Tidligere har elbil-ambassadører kørt i de populære elbiler Nissan LEAF eller Nissan Evalia, men denne gang får ambassadørerne en spritny BMW i3. Den normale lejepris på 3.560 kr. om måneden hos AVIS er i forvejen en af markedets mest attraktive, og med E.ONs sponsorbidrag lander prisen på bare 2.560 kr. Til gengæld har ambassadørerne givet tilsagn om, at de vil dele deres oplevelser og erfaringer med elbilen på blandt andet de sociale medier, ligesom bilerne bærer budskaber der sætter fokus på glæden ved elbiler.

"Der er en del der går rundt med tanken om at anskaffe sig en elbil, og vores erfaring viser, at tiltag som dette medvirker til, at flere ambassadører efterfølgende forlænger deres lejeaftale med AVIS eller køber egen elbil, og det er jo glædeligt. Hertil kommer, at E.ON via ambassadørerne får en rullende eksponering landet over, og det er den bedste reklame vi kan få," tilføjer Susanne Tolstrup.

Læs mere om leje af elbil hos AVIS på www.avis.dk/elbil

Læs mere om E.ONs ladeløsninger til elbiler på www.eon.dk/e-mobility og følg med på Facebook og Twitter (eondanmark) om E.ONs arbejde med grøn omstilling i Danmark.

For mere information

  • Jakob Sams, marketingchef, AVIS, mobil 21 41 80 21
  • Susanne Tolstrup, kommunikationschef, E.ON Danmark, mobil 30 38 61 12


E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af verdens største privatejede energikoncerner med 62.000 medarbejdere og 35 millioner kunder. E.ON er en ledende aktør på de europæiske energibørser. I Danmark sælger og rådgiver E.ON om gas, el, fjernvarme, bæredygtig mobilitet og energieffektivisering. Vi ejer og drifter cirka 50 lokale kraftvarmeværker. Vi er medejere og operatør af en verdens største havvindmølleparker, Rødsand II ved Rødby. E.ON driver to biogasanlæg og planlægger yderligere to sammen med GrønGas Partner A/S og Sønderjysk Biogas a.m.b.a. Vi arbejder aktivt med den grønne omstilling af transportmarkedet og driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor. Sammen med vores partner OK, åbnede vi i 2013 Københavns første gastank - hovedsageligt til tungere transport. Flere gastanke er på vej.

Billeder

Foto af Thomas Tolstrup: En af de mange nye elbil-ambassadører bag rattet i sin nye BMW i3
Foto af Thomas Tolstrup: En af de mange nye elbil-ambassadører bag rattet i sin nye BMW i3
Download
e.on elbilambassadør elbiler blev udleveret flere steder i Danmark.
e.on elbilambassadør elbiler blev udleveret flere steder i Danmark.
Download

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskab

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 43.000 medarbejdere og 32 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

E.ON tilbyder grøn og gratis opladning til elbiler på Folkemødet13.6.2017 08:00nyhed

Det skal være nemmere at være elbilist og tage del i den grønne omstilling. E.ON har de seneste par år tilbudt alle elbilister at oplade gratis under Folkemødet, og i år er ingen undtagelse. Tager man elbilen til Folkemødet, kan man derfor se frem til at oplade sin elbil gratis i Allinge fra torsdag til søndag. E.ON opstiller fem ladestandere med to udtag på Circle K-tankstationen, hvilket betyder, at op til ti elbiler har mulighed for at oplade på samme tid. ”Vi har selv deltaget på Folkemødet de sidste tre år, og hvert år ser vi flere og flere elbiler i Allinge. Dette er en positiv udvikling, som vi støtter 100 procent op omkring. Vi arbejder for at gøre det nemmere at være elbilist i Danmark og derfor er det også helt naturligt for os at opsætte nem og gratis opladning til de mange elbilister, der besøger Folkemødet,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON og understreger, at al strøm i E.ONs ladenetværk er certificeret vindenergi. Derfor bidrager man både til den grønne omstil

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum