E.ON Danmark

E.ON koncernen og Clever indgår joint venture og accelererer udrulning af lynopladning til elbiler

Del

Det europæiske energiselskab E.ON og den danske ladeoperatør Clever har fået grønt lys fra EU's konkurrencemyndigheder til at indgå et joint venture, der med støtte fra EU, skal udrulle et netværk af 48 ultra-hurtige ladestationer i Danmark, Norge og Sverige. Det nye selskab har allerede åbnet den første station i Danmark, med gratis opladning til alle elbilister.

Ambitionen om at danne et separat selskab og bygge et netværk af 180 ultra-hurtige ladestationer i Norden og resten af Europa blev allerede meldt ud i slutningen af 2017, da det europæiske energiselskab og danske Clever modtog støttemidler fra EU-kommissionen til at bygge en elektrisk korridor af ladestationer til elbiler. Nu er ambitionen blevet en realitet og de første ladestationer i Danmark er på vej.

”Det nye joint venture er endnu et bevis på, at livet som elbilist hele tiden bliver lettere – ikke mindst når branchen deler vision og arbejder sammen om at nå et fælles mål – en hurtigere omstilling af transportsektoren. Vi er glade for, at vi meget snart kan tilbyde vores elbilkunder flere og hurtigere opladningsmuligheder i Norden og resten af Europa,” siger Tore Harritshøj, direktør for E.ONs nordiske eMobility-forretning.

Det nye selskab, Ultra-Fast Charging Venture Scandinavia ApS, har allerede færdiggjort og åbnet den første ultra-hurtige ladestation i Halsskov ved Korsør på Sjælland og tilbyder i den indledende testperiode gratis opladning til alle elbilister. Ladestationen i Halsskov vil blive fulgt af adskillige nye ladestationer i både Danmark, Sverige og Norge i 2019. Den første flagskib-station vil åbne i første kvartal af 2019 ved Fredericia.

Clever og E.ON vil forblive konkurrenter i andre servicekategorier og E.ON Drive Infrastructure vil yderligere anlægge over 140 ultra-hurtige ladestationer i Tyskland, England, Frankrig og Italien som en del af Europa-Kommissionens CEF-projekt, der løber frem mod 2020

Fakta

  • Clever A/S og E.ON Drive Infrastructure GmbH har fået endelig godkendelse af konkurrencemyndighederne til at forme det nye joint venture
  • Joint venture-virksomheden vil have hovedsæde i København med administrerende direktører Mathias Wiecher og Casper Kirketerp-Møller
  • Joint venture-virksomheden vil bygge og stå for driften af 48 ultra-hurtig ladestationer i Skandinavien
  • Der vil være adgang for Clevers og E.ONs kunder samt tredjepartsoperatører
  • Ultra-hurtigladning defineres som en mulig ladeeffekt på 150+ kW
  • Alle stationer vil efter planen tilbyde både CCS- og 100 kW CHAdeMO-opladning
  • Ladestationen i Halsskov, Storebæltsvej 60 4220 Korsør, vil få installeret CHAdeMO-opladning i Q1 2019 – CCS-opladning er tilgængelig nu
  • Alle elbiler kan gratis benytte de nye ladestandere i hele testperioden

Læs officiel pressemeddelelse her: 

https://www.eon.com/en/about-us/media/press-release/2019/eon-and-clever-establish-joint-venture.html

 

Nøgleord

Kontakter

Karen Marie Jensen
Communications Manager
tlf.: +45 3038 6183
mail: karen.jensen@eon.dk

Billeder

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskaber

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 42.000 medarbejdere og 33 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

E.ON konsernet og Clever inngår fellesforetak for å akselerere utrullingen av ultra-hurtiglading til elbiler9.1.2019 11:36Pressemeddelelse

Det europeiske energiselskapet E.ON og den danske ladeoperatøren Clever har fått grønt lys fra EUs konkurransemyndigheter til å inngå et fellesforetak, som med støtte fra EU, skal rulle ut et nettverk av 48 ultra-hurtigladere i Danmark, Norge og Sverige - hvorav 20 skal etableres i Norge Det nye selskapet har allerede åpnet den første ladestasjonen i Danmark, med gratis lading til alle elbilister.

Luftforurening går værst ud over børn12.11.2018 11:47Pressemeddelelse

Hvert år er luftforurening fra transporten skyld i ca. 900 dødsfald. I større danske byer udsættes vi for luftforurening, der svarer til passiv rygning fra op til syv cigaretter om dagen, og børn er særligt udsatte. En af de mest effektive måder at reducere luftforureningen på er at forbyde de ældste og mest forurenende dieselbiler. Derfor går Det Økologiske Råd og energiselskabet E.ON nu sammen om en kampagne, der sætter fokus på problemet.

E.ON: Hold øje med grønt vand i Frederikssund18.10.2018 09:34Pressemeddelelse

Mandag den 22. oktober tilsætter E.ON et grønt og ufarligt farvestof til fjernvarmevandet i Frederikssund. Formålet er at identificere eventuelle utætheder. De husstande, der har en defekt i deres fjernvarmeinstallation, kan opleve, at deres varme brugsvand får et grønligt skær. Det kolde brugsvand bør som udgangspunkt ikke blive grønt. Har man grønt vand, skal man derfor kontakte E.ON, og den eventuelle defekt i fjernvarmeinstallationen skal udbedres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum