E.ON Danmark

E.ON hjælper mindre byer med at få fjernvarme

Del

Energiselskabet E.ON er klar med en ny model for at få bragt fjernvarme ud til mindre byer, der traditionelt har haft svært ved at blive koblet på fjernvarmenettet - hvor man fx har gasfyr i dag. Den nye varmeløsning skal være lokalt ejet og ledet, mens E.ON står for at bygge anlægget, tilslutte kunder og passe driften.

Med Byvarme kan E.ON tilbyde at etablere fjernvarme i mindre byer, der ikke kan kobles på det store fjernvarmenet. Byvarme er lokalt ejet og ledet.
Med Byvarme kan E.ON tilbyde at etablere fjernvarme i mindre byer, der ikke kan kobles på det store fjernvarmenet. Byvarme er lokalt ejet og ledet.

Byvarme er navnet på den nye fjernvarmemodel, som kan bringe mere miljøvenlig varme ud til nogle af de byer, der i dag ikke kan komme på de store transmissionsnet, og som fx primært har opvarmning gennem gasfyr.

E.ON leverer viden og organisatorisk styrke, mens det er lokalsamfundene, der kommer til at eje og bestemme over Byvarme-anlæggene. Dette gøres igennem a.m.b.a’er – andelsselskaber med begrænset ansvar – der oprettes til formålet.

Det er netop kombinationen af lokal forankring og E.ON’s ekspertise, der er styrken i Byvarme, forklarer Bjørk Paamand Olsen, chef for E.ON’s varmeafdeling.

”Byvarme er lokal fjernvarme med lokalt ejerskab. På den måde bliver der skabt en direkte kobling mellem forbrugerne, borgerne og beslutningstagerne i andelsselskabet, der jo også selv er borgere og forbrugere. Det er en kæmpe styrke – den lokale forankring kombineret med professionel styring og den store erfaring, vi har opbygget igennem drift af vores fem fjernvarmenet og værker”, siger hun.

E.ON yder rådgivning, udarbejder projektforslaget, står for at sende anlægsopgaven i udbud og er med hele vejen i processen. Når Byvarme-anlægget kører, står E.ON for drift og service i en indkøringsperiode på minimum 10 år - og bagefter kan samarbejdet selvfølgelig forlænges, hvis det ønskes.

Økonomisk sikkerhed

Mange byer ligger fjernt fra de store transmissionsnet med fjernvarme, og det er dem, som Byvarme kan komme til gavn. Der er dog få, men afgørende krav til byernes størrelse og den lokale opbakning, for at det kan blive en økonomisk sund løsning for lokalsamfundet. Der skal som udgangspunkt være mindst 500 husstande.

”Vi ville selvfølgelig helst kunne tilbyde Byvarme til alle interesserede lokalsamfund, men vi har et skarpt fokus på at sikre, at Byvarme er rentabelt for alle parter, når vi først går i gang. Det betyder også, at vi i nogle tilfælde desværre må sige nej, fordi en by ikke har størrelsen, der skal til. Til gengæld er vi så sikre på, at Byvarme bliver en gevinst i de byer, hvor det bliver rullet ud”, siger Bjørk Paamand Olsen.

Byvarme har stort potentiale

E.ON forventer, at det tager cirka 18 måneder, fra et projektforslag bliver accepteret, til det nye Byvarme-anlæg kan levere varme til de første husstande.

Fokus vil i første omgang være på Sjælland, hvor E.ON i forvejen har sine 13 lokalkraftvarmeværker og fem fjernvarmeværker. Og der er allerede nu god gang i dialogen med rigtig mange interesserede byer.

“Vi kan virkelig mærke, at det her er et tilbud, som mangler i markedet” siger Bjørk Paamand Olsen.

I Glumsø er der afholdt et borgermøde og nedsat en arbejdsgruppe, som netop har underskrevet en hensigtserklæring sammen med E.ON om at etablere Byvarme, så de kan blive de første til få etableret det nye fjernvarme-koncept .

Om Byvarme

Anlægget og vamekilde kan bestå af:

  • Varmepumpe, der står for ca. 75 % af produktionen.
  • Solfelt, der producerer sommervarme.
  • Elkedel, der sørger for forsyningssikkerhed.
  • Akkumuleringstank, der sikrer fleksibilitet i forhold til elnettet.

Størrelse og opbakning

  • Kan variere efter de lokale forhold
  • Som udgangspunkt skal der mindst være 500 husstande
  • 70 % af byens samlede bygningsmasse opgjort i ”standardhuse” skal være med
  • 1 standardhus betegnes som: 130 m2 med årligt forbrug på 18,1 MWh
  • Omfatter både bolig, kommunale bygninger og erhverv

Læs meget mere om Byvarme på eon.dk/byvarme

https://www.eon.dk/privat/byvarme.html

Interesseret i byvarme til din by - kontakt

Bjørk Paamand Olsen
Head of Heat, E.ON
Mail bjork.paamand-olsen@eon.dk
Tlf.: 30 38 61 41

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Med Byvarme kan E.ON tilbyde at etablere fjernvarme i mindre byer, der ikke kan kobles på det store fjernvarmenet. Byvarme er lokalt ejet og ledet.
Med Byvarme kan E.ON tilbyde at etablere fjernvarme i mindre byer, der ikke kan kobles på det store fjernvarmenet. Byvarme er lokalt ejet og ledet.
Download

Links

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskaber

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 51 millioner kunder og 72.000 medarbejdere. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne persontransporten med strøm til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver et af Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fem biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON ejer og drifter cirka 16 lokale kraftvarmeværker og fem fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Nyt partnerskab giver certificeret grøn strøm til husstanden fra b.energy sammen med en ladeboks fra E.ON27.9.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Certificeret grøn strøm til hjemmet og elbilen i én og samme pakke. Det er, hvad elbilister får via et nyt samarbejde mellem ladeoperatøren E.ON og elselskabet b.energy, hvor de køber en ladeboks fra E.ON og vælger elselskabet b.energy som leverandør. Samtidig er der en rabat på ladeboksen på 2.000 kr. Har man allerede et abonnement hos E.ON, får man 1000 kr. i rabat på sin elregning, hvis man vælger b.energy som elselskab hjemme.

E.ON er klar til at fordoble fjernvarmeområde i Frederikssund med grøn varme28.1.2022 12:25:33 CET | Pressemeddelelse

Fjernvarme-leverandøren E.ON har lige nu et projektforslag til vurdering hos Frederikssund Kommune, så den sydlige del af byen, og det nye område Vinge, også kan få glæde af billigere og grønnere varme. E.ON har siden 2005 leveret fjernvarme til Frederikssunds borgere fra varmeværket på adressen Løgismose 1. Det har dog kun været den nordlige del af byen, der har haft gavn af fjernvarmen, fordi den sydlige del af Frederikssund by har været udlagt til gas. Men det er E.ON klar til at lave om på nu.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum