Entreprenør fundet til anlæg af midlertidig lystbådehavn i København
28.9.2021 08:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Munck Havne & Anlæg A/S skal etablere den midlertidige erstatningshavn i Færgehavn Nord. Det bliver en komplet lystbådehavn med moler, bådbroer, klubfaciliteter og parkering, der kan fungere som fast bådplads for omkring 600 bådejere fra Svanemøllehavnen, imens Nordhavnstunnelen bygges.
”Vi glæder os til endelig at komme i gang i marken, og vi i er glade for at have fået fem gode tilbud på opgaven. I dag har vi indgået kontrakt med Munck Havne & Anlæg A/S, fordi de samlet set havde den laveste evalueringspris,” siger Christian Tolderlund, assisterende projektleder i Vejdirektoratet.
Erstatningshavnen i Færgehavn Nord er en forudsætning for, at tunnelentreprenøren kan rydde Svanemøllehavnen og anlægge en tunnel i denne del af havnebassinet.
”Vi regner med en hurtig opstart på projektet med anlæg af erstatningshavnen. Faktisk er det planen, at der allerede i slutningen af oktober i år er etableret byggeplads. Den nye midlertidige lystbådehavn skal stå færdig i sommeren 2022, så de omkring 600 både kan flyttes umiddelbart der efter,” siger Christian Tolderlund.
Som en del af opgaven med etablering af en midlertidig lystbådehavn skal der også anlægges en ny optagekaj på Svaneknoppen. Den delopgave skal løses i perioden fra november 2021 – april 2022 af hensyn til brugerne af Svanemøllehavnen, så de bliver generet mindst muligt.
I evalueringen af de indkomne tilbud har Vejdirektoratet – udover prisen – lagt vægt på den foreslåede projektorganisation og måden, hvorpå opgaven tænkes løst.
Nøgleord
Kontakter
Christian TolderlundSenior projektleder
Tlf:7244 3731Tlf:6193 0428cto@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulent
Tlf:72443078Tlf:22983078an6@vd.dkBilleder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følgende virksomheder var prækvalificerede til at byde på opgaven:
Arkil A/S
Barslund A/S
CG Jensen A/S
Munck Havne & Anlæg A/S
Per Aarsleff A/S
Vejdirektoratet skal for Københavns Kommune bygge en 1,4 km lang tunnel under Svanemøllebugten, som forbinder Nordhavnsvej-tunnelen med Kattegatvej i Nordhavn. Bådene i havnen skal være flyttet, inden tunnelentreprenøren kan komme i gang i Svanemøllehavnen.
Læs mere om projektet på Nordhavnstunnel | Vejdirektoratet
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny tilkørsel og nedrivning af bro ved E45 Aarhus Nord kan give forlænget rejsetid20.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der vil være omkørsel og risiko for kø ved Motorvejskryds Aarhus Nord fra mandag den 23. marts, hvor Vejdirektoratet arbejder med en ny tilkørsel fra Hinnerup mod E45 i sydgående retning, og igen efter påske hvor en bro skal rives ned.
Nu genåbner Rådvedvej over E45 ved Horsens20.3.2026 12:54:04 CET | Pressemeddelelse
Rådvedvej og den nye bro over E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens V og Horsens N åbner inden påske.
E20 får ny asfalt mellem Korsør og Vemmelev18.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparerer den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev fra den 23. marts til den 1. april. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Dronning Margrethe II’s Bro åbner for trafik17.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inden længe kan de første biler og cykler tage turen over Storstrømmen på Dronning Margrethe II’s Bro. Broen åbner for bil- og stitrafik mandag den 23. marts.
Kom til informationsmøde om 3. etape af Kalundborgmotorvejen17.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts afholder Vejdirektoratet et informationsmøde i Knabstrup Hallen om 3. etape af Kalundborgmotorvejen. Mødet vil omhandle strækningen mellem Tornved og Knabstrup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

