Aalborg Universitet

Enkle værktøjer kan mindske børnefamiliers madspild

Del

Hvert år tærer danske familiers madspild på naturens ressourcer og koster mange penge. Ifølge erhvervsph.d. Thomas Dyrmann Winkel, som de seneste tre år har forsket i børnefamiliers madspild, hænger det sammen med vores vaner og holdninger i en kompleks hverdag. Han peger dog på, at enkle værktøjer kan gøre en forskel.

Hvert år smider de danske husholdninger 260.000 ton mad ud, der godt kunne være spist. Men hvordan opstår dette madspild egentlig, og hvad kan vi gøre for at mindske det? Det har de seneste tre år været udgangspunktet for et forskningsprojekt, som erhvervsph.d. Thomas Dyrmann Winkel, der har været tilknyttet Affaldsselskabet AVV i Hjørring og Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, har stået bag. Han har i den forbindelse bl.a. registreret og kortlagt seks familiers indkøb, måltider og håndteringen af maden.

- Min undersøgelse viser, at madspild opstår i en vekselvirkning mellem hverdagens organisering - eller mangel på samme - og de vaner og holdninger, der hersker i en familie. Bl.a. er forskellige holdninger i hjemmet til, hvad sund og lækker mad er, en årsag til madspild, ligesom madplaner kan skabe madspild, hvis ikke de tager højde for en omskiftelig hverdag, forklarer Thomas Dyrmann Winkel.

Giv maden faste pladser i køleskabet
En bedre organisering i hverdagen er derfor en vigtig faktor, hvis børnefamilier vil begrænse deres madspild. Det kunne fx dreje sig om at give maden i køleskabet faste pladser og lave en fokushylde, hvor mad, der snart skal spises, kan opbevares.

- Det gør det nemt for familien at få brugt maden og betyder, at mindre mad smides ud, siger Thomas Dyrmann Winkel, der på baggrund af sit forskningsprojekt har udviklet et diskussionsværktøj, NulMadspild, som skal øge bevidstheden hos både borgere og aktører på området., og som tages i brug på en borgerworkshop hos AVV til efteråret. Her har en tidligere undersøgelse nemlig vist, at en familie kan spare op mod 1.500 kr. om måneden ved bedre organisering og planlægning af madforbruget. 

- Værktøjet tager udgangspunkt i, at familier ikke spilder mad med vilje, og lægger op til at diskutere og øge opmærksomheden på, hvordan hverdagens gøremål, holdninger og vaner kan organiseres, så mindre mad spildes. Kortlægningen af madforbruget gør det muligt for familier at fokusere på et specifikt indsatsområde såsom børnenes madpakker, opbevaring eller travlhed og sammen ændre det.

Læs mere:

Læs resultaterne af forskningsprojektet ”Madspild i familier – reduktion af familiers madspild gennem ændring af praksisser” på http://vbn.aau.dk/files/257671286/PHD_Thomas_Dyrmann_Winkel_E_pdf.pdf

Kontakter

For yderligere information kontakt:
Thomas Dyrmann Winkel på tlf.: 26 71 73 92 eller på e-mail: winkel@hum.aau.dk
Kommunikationsansvarlig hos AVV Lene Høg på tlf.: 20 32 01 37 eller på e-mail:lh@avv.dk
Journalist på AAU Susanne H. Knudsen på tlf.: 29 60 98 72 eller på e-mail: shk@hum.aau.dk

Billeder

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Innovativt design af fundamenter til havvindmøller kan næsten halvere prisen11.7.2018 08:00pressemeddelelse

Et sugebøttefundament til en havvindmølle, der kan samles med bolte på havnen, inden det sejles ud til sin placering. Det er resultatet af et projekt mellem Aalborg Universitet, Siemens Gamesa, Universal Foundation A/S og Fred. Olsen Wind Carrier A/S. Et resultat, der kan sænke prisen på fundamentet med op til 40 procent, og som i sidste ende også vil sænke forbrugernes elregning

Demente liver op i interaktion med menneskelignende robotter, men forsker advarer mod ukritisk brug9.7.2018 08:30pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt viser, at mennesker med svær demens har stor gavn af kontakt til sociale robotter. Det får dem til at live op, og de begynder at tale og blive socialt aktive. Men ifølge forskeren bag projektet, Jens Dinesen Strandbech, er der etiske udfordringer forbundet med teknologien. Der er således risiko for, at robotterne kan blive brugt til at passivisere besværlige demente borgere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum