Enigt forretningsudvalg udtaler kritik af koncerndirektion
Et enigt forretningsudvalg i Region Sjælland udtaler kritik af regionens koncerndirektion i sagen om karkirurgisk behandling. Det er kendsgerningen, efter Forretningsudvalget i Region Sjælland i dag har holdt et ekstraordinært møde for at tage stilling til den redegørelse fra koncerndirektionen, som regionsrådsformanden havde bedt om.
- Vi har fået en grundig redegørelse og på den baggrund udtrykker et enigt forretningsudvalg kritik af vores koncerndirektion på to områder i sagen om karkirurgisk behandling. Det burde have været præciseret, at de informationer, vi har fået om ventetid, alene omfatter amputationsforebyggende karkirurgiske behandlinger, og at borgere kan opleve ventetid i andre dele af karkirurgien, siger regionsrådsformand Heino Knudsen på vegne af et enigt forretningsudvalg. Han fortæller videre:
- Derudover udtaler vi kritik af, at vi fra politisk side ikke tidligere er orienteret om indholdet i mailkorrespondancen fra efteråret 2021. Den information skulle vi have haft med det samme, så vi kunne forholde os til det tidligere, siger Heino Knudsen.
Direktion beklager upræcise oplysninger
I forlængelse af rapporten fra Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) om forskellene i antallet af forebyggende karkirurgiske behandlinger og benamputationer i regionerne, fremgik det i en tidligere orientering til Regionsrådet og i en pressemeddelelse om regionens handleplan for det karkirurgiske område, at der ikke havde været ventetid til karkirurgisk behandling i Region Sjælland. Det var upræcist.
”Koncerndirektionen beklager, at kommunikationen omkring ventetider ikke har været tilstrækkelig præcis og nuanceret ift. oplysningerne om ventetider til karkirurgisk behandling i forbindelse med orientering af Regionsrådet/Forretningsudvalget, rådgivning af regionsrådsformanden og ved udsendelse af pressemeddelelse”, fremgår det af redegørelsen.
Det er på baggrund af de informationer fra regionens direktion, at regionsrådsformand Heino Knudsen i forbindelse med vedtagelsen af en ny handleplan for at forebygge flere amputationer udtalte, at der ikke har været udfordringer med ventetid til behandling i karkirurgien.
Amputationstruede patienter har kort eller ingen ventetid
Karkirurgi dækker over udredning og behandling af en række forskellige sygdomme, for eksempel fjernelse af åreknuder, rensning af halspulsårer efter blodprop i hjernen og amputionsforebyggende indgreb, hvor blodtilførslen til fødder og ben forbedres. Som det gælder i hele sundhedsvæsenet, foretages der i karkirurgien en prioritering, så de mest kritiske og akutte patienter behandles først.
I redegørelsen understreges det, at patienter med høj risiko for amputation har og havde kort eller ingen ventetid til udredning og behandling.
At det var den patientgruppe, informationen handlede om, fremgik dog ikke tydeligt i den første orientering af regionsrådet, herunder regionsrådsformand Heino Knudsen.
”Det har ikke været tydeligt, at den vurdering, der blev foretaget, alene omhandlede gruppen af patienter til amputationsforebyggende karkirurgiske behandling og således ikke alle karkirurgiske patienter, som det kunne forstås ud fra pressemeddelelsen”, fremgår det af redegørelsen.
Kontakter
Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkLinks
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
100 millioner til flere læger og sundhedspersonale14.1.2026 13:32:37 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland tager nye økonomiske midler i brug for at sikre lighed i sundhed i alle dele af regionen. Med over 100 millioner kroner vil regionspolitikerne ansætte 162 nye læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Fokus er særligt på de sygehuse og specialer, der oplever den største mangel.
Presseinvitation: Dronningen markerer udbredelse af voldsscreening i Region Sjælland12.1.2026 12:57:30 CET | Pressemeddelelse
Invitation til pressen fra Mary Fonden og Region Sjælland
PsykInfo er klar med forårets arrangementer om psykisk lidelse, recovery og psykiatri12.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du brug for mere viden om psykiske lidelser? Om at være pårørende? Eller om veje til at komme sig? Så er PsykInfo – Kompetencecenter for Recovery i Region Sjælland klar med forårets arrangementsrække, hvor du får personlig og faglig viden om netop det. Alle kan deltage og få viden om forskellige emner inden for psykiatri og recovery. Første arrangement foregår den 20. januar på Holbæk Bibliotek. Her sætter PsykInfo fokus på at være pårørende til et menneske med demens.
Fortsat stabil drift for borgere og personale i Region Sjælland i 202616.12.2025 17:30:33 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 bliver den nuværende Region Sjælland sammen med Region Hovedstaden slået sammen til Region Østdanmark. 2026 bliver derfor et overgangsår, hvor både Region Sjællands fortsatte drift skal sikres, samtidig med at en række forberedende aktiviteter til Region Østdanmark skal løses. Der vil ligeledes være store og væsentlige opgaver forbundet med afvikling af Region Sjælland.
Region Sjælland sætter fokus på Lollandsbanens fremtid16.12.2025 11:11:55 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan Lollandsbanen udvikles og styrkes i de kommende år? Det spørgsmål er på den politiske dagsorden i Region Sjælland, hvor politikerne har taget hul på en drøftelse af visioner for Lollandsbanens fremtidige betjening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
