Enestående fund: En seglstampe fundet i Østjylland kan knyttes til den kullede greve

En seglstampe fundet ved Gylling i Østjylland og indleveret til Moesgaard Museum har sat flere eksperter i gang med et spændende historisk opklaringsarbejde. Fundet er nemlig den første grevelige seglstampe, der er fundet i Danmark.

Men nu er det store spørgsmål. Hvilken greve?

Det har historiker Kasper H. Andersen fra Moesgaard Museum, som er meget begejstret for fundet, en klar formodning om.

Den latinske tekst på seglet lyder: S’ HINRICI COMITIS HOLSACI eller på dansk Henrik, greve af Holstens segl.

”Seglstampen har altså tilhørt en greve af Holsten, men da Henrik var et udbredt navn i den holstenske greveslægt, er det ikke lige til at identificere ejeren. Principielt kan det dreje sig om greverne Henrik 1., Henrik 2., Henrik 3. eller Henrik 4., der alle havde interesser i Danmark i perioden fra det sene 1200-tal til det tidlige 1400-tal,” siger Kasper H. Andersen.

Seglstampen, som man også kan kalde middelalderens svar på NemID, er blevet brugt til at forsegle breve og vigtige dokumenter. Altså til at dokumentere at et bestemt brev eller dokument er kommet fra en bestemt person.

Kasper H. Andersen fra Moesgaard Museum har undersøgt adskillige skriftlige kilder og konsulteret kolleger på bl.a. Rigsarkivet efter at seglstampen blev indleveret til Moesgaard Museum. Han er overbevist om, at alt peger i retning af, at seglstampen har tilhørt grev Henrik 2., der også blev kaldt Jernhenrik i samtiden.

”Han var søn af den navnkundige grev Gerhard 3. Bedre kendt som ’den kullede greve’, som blev myrdet i 1340 af Niels Ebbesen i Randers. Efter faderens død overtog Henrik sammen med sin bror grev Klaus faderens interesser og store pantbesiddelser i Danmark. Både Gerhard og hans sønner havde allierede ved Gylling, og skriftlige kilder afslører, at Jernhenrik befandt sig på denne egn omkring 1340”, siger Kasper H. Andersen.

Grev Henrik stod også i spidsen for store militæralliancer, der kæmpede mod den danske konge Valdemar Atterdags genetablering af Danmark. Han var også en meget markant skikkelse på den europæiske scene og deltog bl.a. i Hundredårskrigen mellem Frankrig og England.

”Henrik var en af 1300-tallet mest magtfulde og berømte mænd, og satte et markant aftryk på Europas historie. Derfor er det som historiker lidt af en ”once in a liftetime” oplevelse at stå med hans seglstampe i hånden,” siger Kasper H. Andersen fra Moesgaard Museum.

Seglstampen blev fundet i 2020 af en lokal metaldetektorfører, Per Knudsen, som gik med sin metaldetektor i et område ved Gyllingnæs. Han indleverede fundet til Moesgaard Museum, hvor fagfolkene har undersøgt fundet og opdaget, at der er tale om et unikt fund og dermed det, der kaldes danefæ. Derfor skal seglstampen sendes videre til Nationalmuseet, som har ansvaret for de fund, som er danefæ.