Energistyrelsen udgiver analyse af behovet for støtte til vedvarende energi på land
Energistyrelsen offentliggør Analyse af det fremadrettede behov for teknologineutrale udbud. Analysen konkluderer, at statslig støtte gennem de teknologineutrale udbud generelt ikke er nødvendig for at gøre VE-projekterne rentable. Herudover er der indikationer på, at markedsbaseret afdækning af elprisrisiko, i form af f.eks. elkøbsaftaler, er tilstrækkelig til, at der kan opnås finansiering til VE-anlæg.
Omkostninger til vedvarende energi ventes fortsat at falde
Analysen viser, at omkostninger til etablering af vedvarende energi er faldet markant de seneste år og fortsat forventes at falde. Dette fald har ledt til lave vindende budpriser i de teknologineutrale udbud og har medført, at en betragtelig andel af især solcellekapaciteten siden 2018 er blevet nettilsluttet uden støtte. Det vurderes generelt rentabelt at etablere VE-anlæg uden støtte i dag – dog med undtagelse af specifikke områder og spændingsniveauer i elnettet, hvor etablering er forbundet med større omkostninger til netudbygning. Frem mod 2030 ventes fortsatte omkostningsreduktioner dog at gøre både støttefrie solcelleanlæg og landvindmøller rentable.
Konklusionen i analysen tager dog ikke højde for, at en øget udbygning med Power-to-X vil øge efterspørgslen efter grøn strøm og dermed kan øge behovet for at støtte mindre rentable VE-anlæg for at sikre deres realisering. Hertil kommer, at fortsat støtte gennem de teknologineutrale udbud potentielt kan understøtte VE-anlæg, som ellers ville bortfalde, eller blive sat i bero pga. stigninger i omkostninger, som eksempelvis de kommende producenttariffer medfører i specifikke områder.
Læs Analyse af det fremadrettede behov for teknologineutrale udbud.
Baggrund
Analyse af det fremadrettede behov for teknologineutrale udbud stammer fra Klimaaftalen for energi og industri mv. fra 22. juni 2020. De teknologineutrale udbud (TNU) i 2018 og 2019 resulterede i historisk lave støttepriser på VE i Danmark og indikerede, at opstillingen af VE-anlæg potentielt snart kunne ske på rene markedsvilkår uden støtte. Det indgik i den politisk aftale, at der skulle ”igangsættes en analyse af markedets udvikling for at afklare, om der fortsat er behov for teknologineutrale udbud efter 2021”.
Kontakt
Specialkonsulent Mathias Kofoed Pehrson, tlf. (+45) 3392 4940, map@ens.dk
Specialkonsulent Emil Axelsen, tlf. (+45) 3392 7701, eax@ens.dk
Nøgleord
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkBilleder
Links
Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Tre nye CCS-projekter får tilsagn om støtte til at fange og lagre CO217.4.2024 11:01:10 CEST | Nyhed
Udbuddet af puljen til negative CO2-emissioner (NECCS-puljen) er afsluttet, og Energistyrelsen har tildelt kontrakt til tre selskaber om nye CCS-projekter. Tilsammen vil projekterne sikre fangst og lagring af 160.350 tons CO2 årligt i perioden fra 2026 til og med 2032. Det svarer til det årlige CO2-optag fra cirka 16.000 hektar skov.
Energistyrelsen godkender afvikling af platform på Ravn-feltet15.4.2024 13:46:06 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har den 15. april 2024 godkendt, at operatøren Wintershall Noordzee B.V endeligt afvikler Ravnfeltets platform i den danske del af Nordsøen. Afviklingen af Ravn-feltet vil være den første fulde afvikling af et olie- og gasfelt i Danmark.
Energistyrelsens teknologikataloger har læsere i hele verden11.4.2024 10:26:42 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens otte teknologikataloger indeholder unik viden, som ikke blot gavner den danske energisektor. De fleste læsere af katalogerne findes i udlandet.
Fra i dag kan du igen søge tilskud til at energirenovere din bolig10.4.2024 10:16:31 CEST | Nyhed
Energirenoveringspuljen åbner i dag. Mere end 20.000 danskere har i de seneste år energirenoveret boligen med tilskud fra Energistyrelsens puljer. Nu får danskerne muligheden igen.
Havvindmølleprojektet Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark skal i offentlig høring4.4.2024 10:42:56 CEST | Nyhed
Energistyrelsen og Miljøstyrelsen igangsætter frem til 30. maj 2024 en offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten for havvindmølleprojektet Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark. Der afholdes et borgermøde om projektet den 25. april 2024 i Kalundborg Hallerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum