Energistyrelsen tildeler mere end 450 mio. kr. til udrulning af fjernvarme til nye fjernvarmekunder
Fjernvarmepuljen lukkede for ansøgninger fredag den 2. december. Energistyrelsen har modtaget 112 ansøgninger fra forskellige fjernvarmevirksomheder. I alt er der ansøgt for omkring 453 mio. kroner, der svarer til lidt over det beløb, der var i Fjernvarmepuljen. Der er dog fundet midler på reserven, så alle berettigede ansøgere vil kunne modtage støtte.
”Vi er glade for, at der har været så stor interesse for Fjernvarmepuljen. Det vidner om et stort fokus på hurtigt at få udrullet mere fjernvarme som erstatning for olie- og gasfyr,” siger vicedirektør i Energistyrelsen Stine Leth Rasmussen.
Fjernvarmepuljen giver tilskud til fjernvarmeværker, der ønsker at udrulle fjernvarmenet i nye områder, hvor der i dag opvarmes med olie- eller gasfyr. Puljen bidrager dermed til, at danskerne kommer af med deres olie- og gasfyr og til at reducere den danske CO2-udledning.
Partierne bag Klimaaftalen fra 2020 har over flere omgange (senest med Vinterpakken 2022) besluttet at allokere flere penge til fjernvarmepuljen. Der sker i lyset af krigen i Ukraine og den store efterspørgsel på at få udrullet mere ny fjernvarme til erstatning for olie- og gasfyr. Det betyder også, at der har været midler nok i puljen til at kunne imødekomme de mange ansøgte projekter i år.
”Vi er virkelig glade for at kunne fortælle, at det ser ud til, at vi kan give tilsagn til alle de ansøgninger, der lever op til kravene. Det er gode nyheder for forbrugerne, fjernvarmevirksomhederne, den grønne omstilling og forsyningssikkerheden,” siger vicedirektør i Energistyrelsen Stine Leth Rasmussen.
Mulighed for at søge igen til næste år
Energistyrelsen er fortsat i gang med at sagsbehandle ansøgningerne. Det betyder, at der kan være ansøgninger, der ikke lever op til de krav, der er stillet til ansøgningerne. Hvis der er mangler i ansøgningerne, bliver den konkrete fjernvarmevirksomhed kontaktet af Energistyrelsen.
Hvis der er fjernvarmevirksomheder, der ikke har nået at søge inden for tidsfristen, så har de mulighed for at søge til næste år, hvor puljen åbner for ansøgninger på ny.
Fakta
- Fjernvarmepuljen er en pulje, der giver tilskud til fjernvarmeselskabers udrulning af fjernvarmenet i nye områder.
- Energistyrelsen har i denne runde modtaget 112 ansøgninger, og der er ansøgt for lidt over 453 mio. kr.
- Puljen åbner igen for ansøgninger d. 23. januar 2023.
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Frist for endelige bud til milliardpulje til fangst og lagring af CO2 bliver rykket5.12.2025 12:57:47 CET | Pressemeddelelse
Fristen for afgivelse af endelige bud i forbindelse med puljen på 28,7 milliarder til fangst og lagring af CO₂ bliver rykket fra d. 17. december 2025 til d. 7. januar 2026.
Energistyrelsen offentliggør kortlægning af metanemissioner fra danske biogasanlæg26.11.2025 11:03:03 CET | Pressemeddelelse
For første gang er der udarbejdet en repræsentativ måling af metantabet fra biogasanlæg i Danmark. Kortlægningen viser, at anlæggene i gennemsnit udleder 2,8 procent af det producerede metan. Der er således fortsat behov for fokus på at få branchens metanemissioner ned.
Energistyrelsen åbner udbud på tre nye danske havvindmølleparker20.11.2025 12:41:36 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag udbud på tre arealer til etablering af minimum 2,8 GW havvind. Udbuddene bygger på en grundig dialog med branchen og inkluderer blandt andet støtte og mere fleksibilitet til opstiller for at øge sandsynligheden for kvalificerede bud.
Udbud styrker gasforsyningssikkerheden frem mod vinteren10.11.2025 14:42:59 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsens udbud af gaslagerforpligtelse er nu afsluttet, og der er kommet mere gas på lager forud for vintersæsonen.
Ud med fossile brændsler: Varmeforsyningen i Danmark bliver mere elektrisk31.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elektrificeringen af varmeforsyningen i Danmark fortsætter. Det er både udrulning af små og store varmepumper, der er med til at øge elforbruget og bidrage til et fald i brugen af fossile brændsler. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
