Energistyrelsen sender miljøkonsekvensrapport for sløjfning af brønde i Ravn-feltet i høring
1.5.2023 10:40:53 CEST | Energistyrelsen | Nyhed

Det er nu muligt for offentligheden, herunder myndigheder og organisationer, at indgive kommentarer eller stille spørgsmål til den danske miljøkonsekvensrapport for sløjfning af brøndene A1 og A2 i Ravn-feltet i Nordsøen til Energistyrelsen.
Energistyrelsen har den 23. september 2022 modtaget ansøgning om sløjfning af brøndene Ravn A1og A2.
Ravn A1 og A2 er placeret i Ravn-feltet og er forbundet til Ravn-platformen, som er forbundet med A6-A platformen i den tyske sektor. Brøndene blev boret i 2015 som horisontalt borede brønde og har begge tidligere produceret olie. Ravn A1 er suspenderet, og Ravn A2 er permanent tilproppet, men hvor foringsrør, produktionsrør og brøndhoved er efterladt i brønden. Brøndene, der skal efterlades, vil blive tilproppet nede i borehullet, og rør vil blive skåret under havbunden. Energistyrelsen er miljømyndighed for projektet.
Miljøkonsekvensrapport og relevante dokumenter kan hentes
Sammen med ansøgningen fra Wintershall NORDZEE B.V er vedlagt en miljøkonsekvensvurdering, der belyser miljøpåvirkninger i Danmark fra sløjfning af brøndene A1 og A2 i Ravn-feltet.
Relevante dokumenter
Dokumentation i relation til miljøkonsekvensrapporten for den planlagte sløjfning af brøndene A1 og A2 i Ravn-feltet, består af et ikke-teknisk resumé og tilhørende rapport for projektet i Nordsøen.
Miljøkonsekvensrapporten er også tilgængelig på engelsk.
Miljøkonsekvensrapporten med tilhørende bilag er fremlagt for offentligheden fra den 1. maj 2023 til og med den 26. juni 2023 og sendt til de danske myndigheder og organisationer.
Hent dokumenterne på Energistyrelsens hjemmeside samt på Høringsportalen.
Frist for kommentarer er den 26. juni 2023
Bemærkninger til vurderingen af miljøpåvirkningerne i Danmark forbundet med sløjfning af brøndene A1 og A2 i Ravn-feltet, kan sendes til Energistyrelsen,
ens@ens.dk med kopi til lnfb@ens.dk eller med almindelig post til Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, senest den 26. juni 2023.
Kontakt:
Oplysninger om miljøkonsekvensrapporten kan fås ved henvendelse til Energistyrelsen, Line Faber Johannesen, tlf. 33 95 50 65, e-mail: lnfb@ens.dk.
Kontakter
Pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Billeder

Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
Danmarks største havvindmøllepark får grønt lys til at producere strøm26.1.2026 08:58:50 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen giver nu tilladelse til, at Danmarks til dato største havvindmøllepark, Thor Havvindmøllepark, kan begynde at producere strøm. Når færdigopført vil havvindmølleparken kunne forsyne omkring en million husstande med grøn strøm og er et betydeligt bidrag til den grønne omstilling og styrkelsen af EU’s energiuafhængighed.
Selskab får tilladelse til efterforskning af potentielt CO2-lager i Nordsøen15.1.2026 10:29:19 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har afsluttet et udbud om potentielle CO2-lagringsområder i Nordsøen. Et konsortium bestående af TotalEnergies, Mitsui og Nordsøfonden har fået tilladelse til efterforskning og potentiel lagring af CO2 i undergrunden i det kystnære område Inez.
Frist for endelige bud til milliardpulje til fangst og lagring af CO2 rykkes til 27. januar22.12.2025 16:11:17 CET | Pressemeddelelse
Fristen for afgivelse af endelige bud i forbindelse med CCS-puljen på 28,7 milliarder til fangst og lagring af CO₂ bliver rykket fra d. 7. januar til 27. januar 2026. Det er fortsat forventningen, at tildelingen af kontrakter sker i april 2026, og den overordnede plan for CO₂-lagring fastholdes ligeledes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
