Energistyrelsen igangsætter høring om bekendtgørelsesudkast til den supplerende ansøgningsrunde for varmechecken
3.10.2022 10:59:52 CEST | Energistyrelsen | Nyhed
Bekendtgørelsesudkastet fastsætter reglerne om udbetaling af varmechecken ved ansøgning. Reglerne vedrører blandt andet obligatorisk digital ansøgning, sagsbehandling, krav til dokumentation, udlevering af oplysninger og udbetaling.
Det er ikke en ansøgningsrunde, der er gældende for alle husstande. Ansøgningsrunden er alene for de husstande, der er berettiget efter loven, men ikke har modtaget den automatiske varmecheck eksempelvis på grund af fejl i BBR-data, hvis den pågældende husstand ikke selv er skyld i disse fejl.
Ansøgningsrunden vil forventeligt være åben i otte uger. Der arbejdes på, at åbningen sker hurtigst muligt i det nye år.
På varmecheck.dk kan man læse mere om ansøgningsportalen og tilmelde sig med e-mail for at få besked, når ansøgningsportalen åbner.
Høringsperiode
Høringen løber over en periode på 4 uger, og høringsfristen er 28.oktober 2022.
Baggrund
Over 400.000 husstande er allerede identificeret som automatiske modtagere af varmechecken og har fået udbetalt 6.000 kr. den 10. august 2022. Det betyder, at størstedelen af de husstande, der er berettigede til en varmecheck, har modtaget udbetalingen.
Den supplerende ansøgningsrunde er for husstande, som endnu ikke har modtaget en varmecheck, men er berettiget til én. Det gælder blandt andre:
- Husstande, der den 1. januar 2022 var registreret i BBR med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« som varmeinstallation og har modtaget varme fra et fælles anlæg baseret på el og havde et elforbrug over 1.500 kWh i december 2021.
- Husstande, hvor udlejer ikke havde opdateret oplysningerne i BBR den 1. januar omkring varmekilden.
Fælles for alle ansøgninger er, at ansøgeren skal dokumentere, at husstanden er berettiget til en varmecheck.
Husstande, der ikke kan komme i betragtning til en varmecheck i den supplerende ansøgningsrunde, er blandt andre:
- Husstande, der allerede har modtaget en varmecheck.
- Husstande med varmekilder, som ikke er omfattet af loven, såsom elvarme/varmepumpe med et elforbrug under 1500 kWh i december 2021, træpille- eller oliefyr.
- Husstande, hvor manglende eller fejlagtige oplysninger i de anvendte datakilder kan henføres til personerne i husstanden. Dette omfatter eksempelvis ejere, der bor i husstanden og ikke har fået opdateret BBR-oplysninger omkring varmekilde den 1. januar 2022.
Om varmechecken
- Der er afsat 2,5 mia. kr. i støtte til dem, der er hårdest ramt af de høje prisstigninger på varme i vinteren 2021-2022.
- Den 10. august 2022 blev varmechecken automatisk udbetalt til over 400.000 husstande.
- Varmechecken er et skattefrit engangsbeløb på 6.000 kr.
- Læs mere på varmecheck.dk og få besked om åbning af ansøgningsportalen.
Kontakt
Varmecheckteamet på varmecheck@ens.dk.
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
To bud modtaget til milliardpuljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:44:43 CET | Pressemeddelelse
Der var i dag frist for afgivelse af endelige bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til CO2 fangst og lagring. Energistyrelsen har modtaget to bud.
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
