Energistyrelsen beder Energinet hæve sektorberedskabsniveauet for el- og gassektorerne
De danske myndigheder er mandag aften blevet orienteret om et større trykfald på Nord Stream 1. Det drejer sig om to lækager, hvor den ene er i dansk økonomisk zone og den anden i svensk økonomisk zone. Lækagerne er konstateret kort efter den lækage, der blev konstateret på Nord Stream 2 mandag.
Energinet er ansvarlig for den overordnede drift af det danske el- og gassystem. Energistyrelsen har på baggrund af hændelserne anbefalet Energinet at hæve sektorberedskabsniveauet i både el- og gassektoren.
Brud på gasrørledninger sker yderst sjældent, og derfor ser vi grund til at hæve beredskabsniveauet som et resultat af de hændelser, vi har set i løbet af det seneste døgn. Vi ønsker at sikre grundig overvågning af Danmarks kritiske infrastruktur for at styrke forsyningssikkerheden fremadrettet, udtaler direktør for Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.
Konkret betyder det øgede beredskab, at der udmeldes konkrete foranstaltninger, som virksomhederne i el- og gassektoren skal implementere, med henblik på at øge sikkerheden på f.eks. anlæg, bygninger og installationer.
Energistyrelsen oplyser:
- Ingen af gårsdagens hændelser har for nuværende betydning for forsyningen af gas til Europa og Danmark, da ingen af rørledningerne var i drift.
- Søfartsstyrelsen har udsendt navigationsvarsel og oprettet forbudsområde med henblik på, at skibe ikke sejler ind i forbudszonerne ift. læk. Skibe kan miste opdrift, hvis de sejler ind i området, desuden kan der være en antændingsfare over vandet og i luften. På den baggrund er der etableret en forbudszone på en radius på 5 nautiske sømil for skibe.
- Der vurderes ikke at være sikkerheds- eller sundhedsmæssige konsekvenser ved ophold eller færden uden for de nuværende forbudszoner. Det gælder også for beboerne på Bornholm og Christiansø
- Det er for tidligt at sige noget om årsager til hændelserne.
- Der er tæt kontakt til internationale partnere.
Fakta:
Sektorberedskabsniveauet består af 5 eskalationstrin for den danske el og gassektor.
Et øget sektorberedskabsniveau er udtryk for at virksomhederne i el- og gassektoren skal udvise øget opmærksomhed og kan/er blevet akkompagneret af konkrete foranstaltninger, som relevante virksomheder i el- og gassektoren skal iværksætte.
Energistyrelsen har besluttet at el- og gassektoren skal gå op i beredskabsniveau og nu er i ORANGE, som er næst højeste niveau, og som betyder, at sektorens selskaber skal være opmærksomme på sikkerheden omkring deres anlæg.
Early warning, Alert og Emergency er EU’s kriseniveauer på gasområdet, i relation til gasmarkedet. De to kriseniveauer er ikke forbundet med hinanden og kan anvendes uafhængigt af hinanden.
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Sådan skaber du god energi i sommerhuset22.3.2024 11:48:25 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere åbner i disse uger sommerhuset op efter vinteren. Det er en god mulighed for at gå sommerhuset efter i sømmene og tjekke sommerhusets tilstand. Og måske overveje tiltag, der kan spare mange penge på el og varme på den lange bane, lyder det fra ekspert.
Rekordhøj produktion af sol- og vindkraft sidste år22.3.2024 08:25:24 CET | Pressemeddelelse
Strømmen blev grønnere sidste år, hvor el fra sol- og vindkraft dækkede 63 pct. af elforsyningen på årsbasis. Det skyldtes især en stor stigning i produktionen på danske solcelleanlæg, der steg hele 53 pct. i 2023 sammenlignet med året før. Samtidig faldt CO2-udledningen fra energiforbruget med 4,8 pct. viser den foreløbige energistatistik for 2023, som Energistyrelsen udgiver i dag.
Energistyrelsen godkender forundersøgelser for Thor Havvindmøllepark21.3.2024 13:43:19 CET | Nyhed
Forundersøgelsesrapporten for Danmarks hidtil største havvindmøllepark på 1 GW er blevet godkendt af Energistyrelsen. Næste skridt er, at bygherre nu kan søge om etableringstilladelse.
Stort potentiale for lagring af CO2 i den danske undergrund – I juni 2024 tager vi det første store skridt på vej mod CO2 lagring på land21.3.2024 13:21:21 CET | Pressemeddelelse
Fangst og lagring af CO2 (CCS) er nødvendigt for at nedbringe de globale temperaturstigninger, og den danske undergrund er særligt egnet til lagring af CO2. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) vurderer, at der i den danske undergrund er potentiale for at lagre flere hundrede gange Danmarks årlige CO2-udledninger. Det gør den danske undergrund til én af de mest velegnede til at lagre CO2 i Europa.
EUDP støttede nyskabende energiprojekter med 543 millioner kroner i 202321.3.2024 11:59:09 CET | Pressemeddelelse
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har i 2023 udmøntet i alt 543 millioner kroner til innovative energiprojekter. I en ny rapport kan man læse nærmere om de nyskabende grønne projekter, samt hvordan støttemidlerne fordelte sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum