Lumiere A/S

Energiselskaber medfinansierer millionbesparelser i erhvervslivet

Del
HTH Køkkener har udskiftet 5000 lysstofrør på fabrikken i Ølgod med nyudviklede LED-rør, der bruger 80 procent mindre strøm og giver millionbesparelser. Forsyningsselskab var med til at betale udskiftningen.
Lumiere i Vejle har stor erfaring med at indhente tilskud til energibesparende ombygninger og lampeudskiftninger. Foto: PR.
Lumiere i Vejle har stor erfaring med at indhente tilskud til energibesparende ombygninger og lampeudskiftninger. Foto: PR.

Teknologien bag LED-lys udvikler sig med enorm hast, og hvor det hidtil ikke har kunnet betale sig at udskifte lysstofrør, er tilsvarende LED-rør nu kommet ned i et prisleje, hvor det er en særdeles rentabel investering. HTH Køkkeners 53.000 kvadratmeter store fabrik i Ølgod har længe stået over for en udskiftning af de omkring 5000 gamle lysstofrør. Køkkenproducenten har tidligere brugt den Vejlebaserede belysningsvirksomhed Lumieres ekspertise til at oplyse landets mange HTH-butikker og kontaktede dem derfor igen, da turen kom til fabrikken og et af de største belysningsprojekter nogensinde på dansk grund.

LED-markedet flyder med produkter af tvivlsom kvalitet, så vi valgte Lumiere, der kunne rådgive om fordele og ulemper ved forskellige løsninger. Vi ville undgå discountvarer og valgte derfor kvalitetskomponenter fra kendte, solide leverandører, fortæller Søren Krath, indkøbschef i HTH Køkkener.

Millioninvestering med kort tilbagebetaling

HTH har i de seneste år haft løbende samtaler med Lumiere om, hvornår det kunne betale sig at udskifte de gamle lysstofrør, og slog til, da tilbagebetalingstiden blev endnu mere fordelagtig.

Udskiftningen af de 5000 lysstofrør er en investering på over to millioner kroner. Men med en årlig energibesparelse på op mod én million kroner er pengene hurtigt tjent hjem. De nye rør lyser bedre, i længere tid og bruger samtidig 80 procent mindre strøm. Vi havde faktisk en elektriker gående på fuld tid, som ikke lavede andet end at udskifte lysstofrør i fabrikshallen. Han kan nu få andre vigtige opgaver, forklarer Søren Krath.

Penge at spare for alle

Fordi fabriksanlægget er i drift døgnet rundt, har de nye LED-rør skabt en enorm energibesparelse på cirka 750.000 kilowatttimer årligt – eller hvad der svarer til det årlige strømforbrug i 175 gennemsnitsvillaer. Med sådan en besparelse har HTH Køkkener haft mulighed for at søge tilskud til energirenovationen, hvilket Lumiere også har hjulpet med. Lysvirksomheden er nemlig autoriseret energirådgiver og indhentede mere end 250.000 kroner i anlægstilskud fra energiselskabet TREFOR.

Da støtteordningen begyndte i 2006, kunne alle rådgive om energitilskud, og det lokkede en del plattenslagere til, der kaldte sig eksperter. Nu skal virksomheder have en godkendt rådgiver som mellemled for at kunne søge om tilskud, hvilket har øget sikkerheden for at få god rådgivning, forklarer Henrik Grundholm, direktør i Lumiere.

Han vurderer, at størstedelen af landets produktionsvirksomheder med fordel kan investere i effektive og energibesparende LED-lyskilder.

Man kan inden for en overskuelig årrække tjene investeringen hjem igen og derefter spare massivt på elregningen i årevis. Samtidig opnås et forbedret arbejdslys, fortæller Henrik Grundholm. 

Kontakter

Billeder

Lumiere i Vejle har stor erfaring med at indhente tilskud til energibesparende ombygninger og lampeudskiftninger. Foto: PR.
Lumiere i Vejle har stor erfaring med at indhente tilskud til energibesparende ombygninger og lampeudskiftninger. Foto: PR.
Download
Lumiere har tidligere samarbejdet med Nobia Denmark om at levere lyssætningen i flere HTH-Køkkeners showrooms. Nu har Lumiere skiftet samtlige lysstofrør ud med mere energivenlige LED-rør på fabrikken i Ølgod. Foto: PR.
Lumiere har tidligere samarbejdet med Nobia Denmark om at levere lyssætningen i flere HTH-Køkkeners showrooms. Nu har Lumiere skiftet samtlige lysstofrør ud med mere energivenlige LED-rør på fabrikken i Ølgod. Foto: PR.
Download

Information om Lumiere A/S

Lumiere A/S
Lumiere A/S
Karetmagervej 12
7100 Vejle

Lumiere A/S tilbyder tusinder af belysningsprodukter til det private og det professionelle marked. Til kontraktmarkedet leveres løsningerne oftest i samarbejde med indretningsarkitekter og andre rådgivere, mens private kan købe Lumieres produkter direkte på www.lumiereshop.dk samt hos den lokale elinstallatør eller belysningsforretning. www.lumiere.dk

Følg pressemeddelelser fra Lumiere A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye