Energinet

Energinet vil give ekstra beskyttelse til søkablerne til Bornholm

Del
JD-Contractor A/S står for at udføre nedspulingstesten med skibet Cable One.
JD-Contractor A/S står for at udføre nedspulingstesten med skibet Cable One.

Bornholms elforsyning afhænger primært af tre søkabler, som forbinder øen til Sverige. Over de seneste 12 år er det fire gange sket, at ankre fra skibe har revet fat i kablerne og medført strømsvigt på Bornholm. Derfor undersøger Energinet nu muligheden for at beskytte kablerne bedre.

”Vi vil forsøge at spule kablerne længere ned i havbunden, så de kommer i større sikkerhed for skibstrafik. En bedre beskyttelse af elkablerne i Østersøen vil først og fremmest øge forsyningssikkerheden til bornholmerne, men det vil også forlænge kablernes forventede levetid, hvilket gør det til en økonomisk rentabel øvelse”, forklarer Per Lundby Andersen fra Energinet, som står i spidsen for projektet.

Energinet har i april scannet havbunden, og nu går man i gang med at teste, om det kan lade sig gøre at spule kablerne ned i den sydlige sejlrende. Nedspulingen går ud på, at man på hver side af kablet spuler dele af havbunden væk, hvorefter kablet vil synke længere ned. Denne metode betyder, at kablerne kan være i drift hele tiden.

”Vi er naturligvis meget opmærksomme på, at øvelsen ikke skal medføre strømafbrydelser på Bornholm. Skulle uheldet ske, har vi en aftale med Bornholms Forsyning, som står stand by med reserveforsyning til øen”, forsikrer Per Lundby Andersen.

Den nordlige sejlrende befinder sig i svensk søterritorium, og det vil derfor kræve en miljøtilladelse fra de svenske myndigheder at nedspule kablerne der.

”Vi håber og tror, at vi kan beskytte kablerne bedre med nedspuling. Hvis det viser sig at holde stik i den sydlige sejlrende, går vi umiddelbart herefter i gang med at indhente de svenske tilladelser”, lyder det fra Per Lundby Andersen.

Kontakter

Projektleder Per Lundby Andersen
+4529494254
PRA@energinet.dk

Billeder

JD-Contractor A/S står for at udføre nedspulingstesten med skibet Cable One.
JD-Contractor A/S står for at udføre nedspulingstesten med skibet Cable One.
Download

Information om Energinet

Energinet
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia

70 10 22 44http://www.energinet.dk/

Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.

Følg pressemeddelelser fra Energinet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energinet

Hul igennem på verdens længste elkabel: Danmark sender grøn strøm til Storbritannien29.12.2023 16:17:34 CET | Pressemeddelelse

Verdens længste elkabelforbindelse, Viking Link, sendte her til eftermiddag de første elektroner af dansk grøn strøm direkte ud i engelske stikkontakter. Den 13 milliarder kroner store investering har taget knap 4 år at etablere og er den første fysiske forbindelse mellem de to lande. Viking Link udgør en vigtig brik i den grønne omstilling af vores energisystem - danske elproducenter kan sælge grøn strøm til et nyt, stort marked, og vi kan blive forsynet fra England, når det ikke blæser herhjemme.

Energinet og 50Hertz starter udbud på Energiø Bornholm30.11.2023 09:02:01 CET | Pressemeddelelse

Energinet og tyske 50Hertz har startet udbudsprocessen for teknisk udstyr til det fælles projekt, Energiø Bornholm, der skal levere minimum 3 GW grøn strøm til danske og tyske forbrugere. Som et resultat af markedsdialog med mulige leverandører i sommer har Energinet og 50Hertz besluttet at fremrykke udbuddet for at sikre sig produktionskapacitet hos leverandørerne så tidligt som muligt. Næste skridt bliver at gennemgå bud og indlede forhandlinger, inden kontrakterne efter planen kan underskrives i andet halvår af 2024.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye