Energinet skal udskifte højspændingsmaster fra Aabenraa til Aarhus
10.5.2022 14:54:58 CEST | Energinet | Pressemeddelelse
Ialt 170 km højspændingsforbindelse fra Aabenraa til nord for Aarhus er ved at være godt slidt. Forbindelsen, der er en central el-motorvej i det danske elnet, har transporteret strøm rundt i det østlige Jylland siden 1970’erne, og nu er forbindelsen ved at være moden til et grundigt vedligeholdelsesarbejde.
”Det er en af de mest centrale forbindelser i det østlige Jylland, som vi nu skal renovere og gøre til at gøre klar til næste fase af den grønne omstilling, hvor der bliver behov for masser af grøn strøm til de mange forbrugere i det østlige Jylland. Fordi forbindelsen er så central, er det ikke bare sådan at pille den ned. Arbejdet skal forberedes nøje og foretages i mindre sektioner, så forbrugerne stadig har strøm i stikkontakten i de perioder, hvor arbejdet foregår”, siger Lars Wigant, der leder projektet i Energinet.
Samme type master
Strækningen går fra højspændingsstation Kassø ved Aabenraa til højspændingsstation Trige nord for Aarhus. Arbejdet foregår i sektioner, som bliver koblet ud af elnettet, mens arbejdet står på. Energinet forventer at skulle udskifte højspændingsmasterne og i samme omgang reparere eller udskifte fundamenterne de står på. Herefter trækkes nye og mere effektive luftledninger, som strømmen løber i, samt nye isolatorer, som ledninger hænger i. Fordi strækningen er bygget i etaper i løbet af 1970’erne er der brugt forskellige typer master undervejs på de i alt 170 km. Energinet vil bruge de samme typer master, som der står i dag, så man vil som nabo eller lodsejer ikke opleve nogen forskel, når arbejdet er udført.
”Når vi er færdige, vil man ikke opleve nogen forskel fra i dag. Men det er klart, at vi kommer til at larme og fylde, mens vi udfører arbejdet, men vi gør det så hurtigt og effektivt som muligt”, siger Lars Wigant.
Anlægsarbejdet begynder i 2026
Selvom anlægsarbejdet først skal udføres fra 2026, starter projektet allerede op nu. Det skyldes, at der er en del andre arbejder, der skal være på plads, inden den vigtige elforbindelse kan tages ud af drift. Det gælder blandt andet udførelsen af to forgreninger på 150 kV-nettet ind til Aarhus, samt to nye forbindelser fra henholdsvis Kolding til Vejen og Horsens til Fredericia. De to forbindelser skal forsyne forbrugerne i Trekantområdet og Østjylland, mens arbejdet på forbindelsen mellem Aabenraa og Aarhus foregår.
”De andre projekter skal være på plads, inden vi kan begynde at slukke forbindelsen og gå i gang med arbejdet. Det er afgørende for, at vi kan opretholde forsyningssikkerheden, samtidig med at vi udfører arbejdet. Derfor er vi tidligt ude at fortælle om projektet, og vi har samtidig god tid til at forberede arbejdet”, siger Lars Wigant.
En del af strækningen ved Årslev Engsø vest for Aarhus blev tilbage i 2008 udpeget som et område, hvor højspændingsmaster har særlig stor indvirkning på miljøet og landskabet, og som derfor skal lægges som kabler i jorden. Projektet som omfatter 5,2 km luftledninger udføres forud for renoveringsarbejdet.
Hele arbejdet med at renovere forbindelsen mellem Aabenraa og Aarhus forventes afsluttet ved udgangen af 2029.
FAKTA
- Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Energinet har ansvar for at bygge og drive eltransmissionsnettet, der er højspændingsforbindelser over 100.000 volt (100 kV).
- Folketinget har besluttet en række principper for udbygning og vedligeholdelse af transmissionettet. 400 kV-forbindelser (blandt andet forbindelsen mellem Kassø og Trige), som har udtjent deres levetid og skal vedligeholdes, bliver udskiftet en til en med samme type komponenter, master, luftledninger mm. Der er udpeget seks forskønnelsesprojekter hvor master og luftledninger omlægges til kabler, hvoraf strækningen ved Årslev Engsø er en af dem.
- Der er afsat en pulje på 2,5 mia. kr. til at kabellægge 132-150 kV luftledninger i takt med, at de står overfor gennemgribende reinvesteringer. Det er den pulje, der finansierer kabellægningen af forgreningerne ved Aarhus.
- Du kan læse mere om projektet på www.energinet.dk/KAS-TRI
Nøgleord
Kontakter
Lars Wigant, projektleder i Energinet, mobil: 20134217, lwg@energinet.dk
Billeder
Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Nemmere og hurtigere: Forbedret platform hjælper virksomheder med at få anlæg godkendt til elnettet2.10.2026 09:00:30 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden lancerede Energinet en testplatform, der hjælper energiudviklere og projektejere med at teste, om deres anlæg lever op til elnettets krav. Nu er version 2.0. klar til brug efter feedback fra branchen.
Energinet underborer ved Skjern Å, inden området oversvømmes1.10.2026 10:25:40 CEST | Pressemeddelelse
Inden kommunen etablerer det såkaldte Damsø-projekt ved Skjern Enge, er Energinet gået i gang med en 500 meter lang underboring ved Skjern Å. Det sker i forbindelse med en ny jordkabellægning mellem to højspændingsstationer.
Politisk tillægsaftale for brintrøret: Det betyder ændringerne for Energinets kapacitetssalg29.9.2026 14:10:43 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og partierne bag den politiske aftale om Danmarks kommende brintinfrastruktur – også kaldet 7-tallet – har besluttet at ændre en række centrale vilkår, som påvirker Energinets kapacitetssalg. Ændringerne imødekommer en række bekymringer fra brintproducenterne, og tillægsaftalen giver bl.a. bedre rammer for, at de kan modne deres projekter, reservere kapacitet og indgå støttekontrakter med EU og den tyske stat. Energinets arbejde med at realisere brintinfrastrukturen følger uændret den stramme tidsplan frem mod idriftsættelse sidst i 2030.
Energinet præsenterer det endelige forslag til placering af ny elforbindelse på Sydsjælland, Lolland og Falster24.9.2026 10:51:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for markant udbygning af eltransmissionsnettet for at mere grøn energi kan tilsluttes, og nyt storforbrug kan forsynes. Ny elforbindelse bliver flere steder på Sydsjælland placeret tættere på motorvejen end det oprindelige forslag. Borgere inviteres til informationsmøder i oktober.
Energinet fjerner de gamle 150 kV luftledninger i Vestjylland22.9.2026 09:06:56 CEST | Pressemeddelelse
I takt med, at elnettet udvides og styrkes, skal ældre luftledninger og master tages ned, hvor det kan lade sig gøre. Lige nu fjerner Energinet udtjente, gamle 150 kV luftledninger i det vestjyske område, hvor vejr og natur i løbet af de sidste 50-60 år har sat sit præg på anlægget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
