Energistyrelsen

Energinet har fået pålæg om at igangsætte forundersøgelser for 6 GW havvind og for den nye placering af Hesselø Havvindmøllepark

Del
Den 30. juni 2022 har Energinet fået pålæg om at igangsætte forundersøgelser og forberede etablering af nettilslutningspunkter på land for områder i Nordsøen, Kattegat og Østersøen, samt for den nye placering af Hesselø Havvindmøllepark.
Illustration: Energistyrelsen.
Illustration: Energistyrelsen.

Energistyrelsen foretog i 2022 en finscreening af et antal havarealer med henblik på fremtidige udbud af havvindmølleparker. Områderne, som Energinet nu har fået pålæg om at forundersøge, indgår alle i finscreeningen. Screeningen konkluderer, at alle områderne på det foreliggende grundlag vurderes egnede til opstilling af havvind.

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022, besluttede Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne at igangsætte forundersøgelser på områder fra 2022-finscreeningen og at Hesselø Havvindmøllepark flyttes til et område syd for det oprindelige Hesselø-område.

For at muliggøre realisering af de politiske aftaler om markant mere havvind inden udgangen af 2030, igangsættes forundersøgelser og forberedelse af etableringen af nettilslutningsanlæggene og eventuelt nødvendige netforstærkninger for alle kendte og attraktive havvindsplaceringer fra 2022-finscreeningen. Forundersøgelser og forberedelser igangsættes samlet og uafhængigt af senere konkrete beslutninger om placeringer af de enkelte havvindmølleparker. Det bemærkes, at Energinet i første omgang alene laver indledende, forberedende arbejde af nettilslutningsanlæg og netforstærkninger. Det vil være muligt at aflyse arbejdet med nettilslutningsanlæg og netforstærkninger ifm. den endelige beslutning om placering af og udbudsrammer for parkerne.

Læs mere om Hesselø Havvindmøllepark på ens.dk.

Læs Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 på kefm.dk.

Læs mere om finscreeningen 2022 på ens.dk.

Fakta:

  • Forundersøgelserne på havet omfatter blandt andet undersøgelser af havbunden, der skal give opstillerne et godt indblik i, hvor det er hensigtsmæssigt at etablere de enkelte møller og kabler m.v., analyser af vind- og bølgeforhold og af miljøforhold, som kan have betydning for mulighederne for at etablere havvind i området.
  • Aftaleparterne bag Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 vil i andet halvår 2022 tage stilling til konkrete placeringer og udbudsrammer for den nye havvindskapacitet.

Kontakt:

Pressechef Ture Falbe-Hansen, tfh@ens.dk, tlf. 25 13 78 46

Enhedschef Jonas Axelgaard, joax@ens.dk, tlf. 41 62 36 01

Kontakter

Billeder

Illustration: Energistyrelsen.
Illustration: Energistyrelsen.
Download

Information om Energistyrelsen

Energistyrelsen
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V

33 92 67 00https://ens.dk/

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye