Energinet fjerner højspændingsmaster og luftledninger i det vestlige Aarhus
10.5.2022 14:55:57 CEST | Energinet | Pressemeddelelse
Tilbage i 2008 besluttede Folketinget principperne for udbygning af eltransmissionsnettet – el-nettets motorveje – herunder seks udvalgte strækninger, hvor de eksisterende luftledninger og højspændingsmaster har særlig stor påvirkning på miljøet eller landskab og derfor skulle lægges som kabler i jorden. En af de strækninger er de 150- og 400 kV-luftledninger med tilhørende master, der krydser den vestlige ende af Årslev Engsø vest for Aarhus. Projektet er siden 2008 flere gange sat på pause, inden det i 2016 igen kom med i en politisk aftale om principperne for udbygning af højspændingsnettet. Nu er tiden endelig kommet til at projektet kan gå i gang, da elforbindelsen fra Kassø ved Aabenraa til Trige nord for Aarhus, som strækningen ved Årslev Engsø er en del af, skal i gang med en gennemgribende renovering.
”Vi er rigtig glade for, at vi nu kan indfri en gammel politisk ambition om at fjerne luftledningerne ved Årslev Engsø, når vi skal i gang med at renovere hele forbindelsen fra Aabenraa til Aarhus. Området omkring Årslev Engsø er meget naturskønt, og rigtig mange aarhusianere bruger det. De kan se frem til at udsigten om nogle år ikke længere vil være forstyrret af højspændingsmaster”, siger projektleder i Energinet Lars Wigant.
I den politiske aftale fra 2016 afsatte Folketinget også en pulje på 2,5 mia. kr. til at kabellægge de mindre 132 kV/150kV-højspændingsforbindelser, når de står overfor gennemgribende renovering. Det betyder nu, at to 150 kV-luftledningsforbindelser, der løber fra 400 kV-forbindelsen vest for Aarhus og ind til henholdsvis Viby og Hasle også skal erstattes med nedgravede kabelforbindelser. I samme ombæring ændrer Energinet strukturen i elnettet i Aarhus og tilføjer en forbindelse mellem højspændingsstationerne i Viby og Hasle.
”Med kabellægningen af de to forbindelser fjerner vi nogle bynære luftledningsforbindelser, som ikke pynter i hverken Hasle eller Viby. Det bliver en stor fordel for de lodsejere og naboer, der kan vinke farvel til højspændingsmasterne. Prisen bliver, at vi i en periode kommer til at grave, støje og fylde for at få plads til de nye kabler, der erstatter luftledningerne. Heldigvis er det kun i en begrænset periode, og vi vil selvfølgelig gøre hvad vi kan for at tage hensyn og gøre arbejdet færdigt hurtigst muligt”, siger Lars Wigant.
Forberedelserne til projektet starter nu, hvor Energinet blandt andet vil i dialog med de lodsejere, hvor kablerne er planlagt til at skulle ligge. Herefter følger Miljøstyrelsens behandling af projektet, før anlægsarbejdet kan begynde i slutning af 2024 frem til midten af 2026, før de fire kabelforbindelser efter planen er etableret.
Energinet afholder informationsmøde for de berørte lodsejere i maj måned. Læs mere og tilmeld dig på www.energinet.dk/aarhusv
FAKTA
- På strækningen ved Årslev Engsø nedtages 5,2 km luftledninger og 11 højspændingsmaster
- På forgreningen til Hasle nedtages 5,9 km luftledning og 26 højspændingsmaster, mens der på forgreningen til Viby nedtages 7,3 km luftledning og 27 højspændingsmaster.
- Den nye nedgravede kabelforbindelse mellem Viby og Hasle bliver 4,2 km lang.
Nøgleord
Kontakter
Lars Wigant, projektleder i Energinet, mobil: 20134217, lwg@energinet.dk
Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Energinet indfører ny model for større tilslutninger og vil først underskrive nye nettilslutningsaftaler til efteråret27.5.2026 14:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Der er sket en voldsom stigning i elforbrugere, der vil tilsluttes elnettet, og det har skabt begrænset kapacitet til nye forbrugere. Den 2. marts 2026 indførte Energinet midlertidig pause for nye tilslutningsaftaler til transmissionsnettet. En ny model bliver indført. Projekterne behandles samlet og efter skærpede krav til modenhed.
Kabelarbejde på Øresund til sommer18.5.2026 12:36:01 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren 2026 skifter Energinet 400 kilovolt søkabler i Øresund mellem Danmark og Sverige. Arbejdet betyder perioder med øget aktivitet til søs med arbejdsfartøjer, støttefartøjer og afviserbåde. Andre sejlere bedes holde god afstand til arbejdsområdet af hensyn til egen sikkerhed. Underboringer fra kysten og ud i havbunden er gået i gang i starten af maj.
Kabelarbejde på Øresund til sommer18.5.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren 2026 skifter Energinet 400 kilovolt søkabler i Øresund mellem Danmark og Sverige. Arbejdet betyder perioder med øget aktivitet til søs med arbejdsfartøjer, støttefartøjer og afviserbåde. Andre sejlere bedes holde god afstand til arbejdsområdet af hensyn til egen sikkerhed. Underboringer fra kysten og ud i havbunden er gået i gang i starten af maj.
De sidste store højspændingsmaster skiftes til sommer4.5.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Den vigtige højspændingsforbindelse, der løber fra Asnæsværket i Kalundborg tværs over Sjælland til Hovegård ved Ballerup, har været i gang med at blive renoveret siden 2024. Forbindelsen får bl.a. skiftet master og ledninger. Udskiftningen af de sidste master fra Ishøj til Hovegård går for alvor i gang til sommer 2026.
Nu løber strømmen i den 172 km lange elmotorvej – Vestkystforbindelsen23.4.2026 13:59:42 CEST | Pressemeddelelse
KÆMPE UDVIDELSE: Vestkystforbindelsen er en stor del af Energinets forstærkning af elnettet og en vigtig sikring af elforsyningen i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
