Energinet begynder forberedelserne til ny naturgasledning på Vestfyn
Gasledningen skal omlægges på en 27 kilometer lang strækning mellem Nr. Aaby og Odense Vest for at gøre plads til den nye elektrificerede jernbane.
Energinet begynder nu forberedelserne til en ny naturgasledning på Vestfyn. Der ligger allerede en naturgasledning hen over Fyn, men den skal nu omlægges på en 27 kilometer lang strækning mellem Nr. Aaby og Odense Vest.
Årsagen er, at Folketinget har vedtaget at anlægge en ny, dobbeltsporet og elektrificeret jernbane på Vestfyn. Den gamle naturgasledning ligger i vejen for den nye jernbane, og Energinet skal derfor lægge en ny gasledning i jorden nord for den fynske motorvej.
Energinets projekt får hovedkvarter på en nedlagt landejendom på Store Landevej øst for Nørre Aaby. I begyndelsen af december begynder Energinets entreprenører at indrette arealerne med mandskabsvogne, parkeringspladser og en oplagsplads til gasrørene.
”Ejendommen på hovedvejen bliver vores hovedlagerplads for de store gasrør. Vi vil dog også etablere flere mindre arbejdspladser på strækningen. Gasrørene ankommer i løbet af januar og februar, og det vil naboerne kunne mærke i form af øget trafik med store lastbiler. Det egentlige anlægsarbejde skal efter planen begynde i foråret 2023, og da vil der igen blive trafik, når rørene skal køres ud til de steder, hvor de skal lægges i jorden,” siger Energinets projektleder Jakob Kjær.
”Vi fylder en del med vores anlægsarbejde, men vores ønske er, at det skal foregå i et godt samarbejde med lodsejere og naboer. Og vi lover at rydde pænt op efter os, når vi er færdige med at lægge den nye gasledning i jorden.”
Energinet er i dialog med de lodsejere, som får naturgasledningen på deres jord. Arkæologiske forundersøgelser er allerede i fuld gang på strækningen, så det inden anlægsarbejdet kan afgøres, om der er væsentlige fortidsminder, som berettiger en egentlig arkæologisk udgravning.
Vejdirektoratet er bygherre på projektet. Flytningen af naturgasledningen, som Energinet står for, er planlagt til at være færdig i 2024.
Yderligere oplysninger:
Ny Jernbane over Vestfyn gasomlægning
Projektleder Jakob Kjær
jkc@energinet.dk
Tlf. 20278086
vestfyn@energinet.dk
Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Anlægsarbejde i forbindelse med tilslutning af Thor Havvindmøllepark går i gang31.1.2023 13:28:33 CET | Pressemeddelelse
Energinet skal etablere nye 220 kV højspændingsstationer ved Idomlund tæt på Holstebro og ved Volder Mark tæt på kysten. Stationerne skal sikre, at grøn strøm ledes videre ud til de danske el-forbrugere. Anlægsarbejdet går nu i gang.
Syv nye gasanlæg til 773 mio. kroner vil booste dansk biogas og forhindre ”biogaslommer”23.1.2023 10:49:10 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren har godkendt, at Energinet bygger syv nye anlæg i gastransmissionssystemet. De skal sikre, at lokalt produceret biogas kan løftes op og transporteres rundt i landet. Uden de nye anlæg, vil der i perioder kunne opstå behov for at neddrosle biogasproduktion eller brænde overskudsgas af, når gasforbruget er lavt.
2022 sætter dansk rekord i vind og sol29.12.2022 17:33:19 CET | Pressemeddelelse
Vindmøller og solceller producerede i 2022 hele 59,3 procent af Danmarks samlede elforbrug – en kraftig stigning fra året før. Elproduktionen fra sol stiger markant på grund af rekordhøj ny solkapacitet. Stor forskel på den grønne elproduktion fra kommune til kommune.
Selv juleaften sparede vi på strømmen25.12.2022 12:43:30 CET | Pressemeddelelse
Vi brugte markant mindre elektricitet denne juleaften end sidste år. I løbet af 2022 er danskernes elforbrug både faldet og blevet mere fleksibelt.
Samarbejde mellem Esbjerg og Varde og Energinet sætter turbo på grøn omstilling1.12.2022 12:05:35 CET | Pressemeddelelse
Danmark skal på bare otte år firedoble el fra solceller og vindmøller på land. Esbjerg og Varde kommuner og statslige Energinet har sat gang i et pilotprojekt for at finde steder og sagsbehandlingsgange, hvor der kan komme ekstra fart på udbygning af grøn energi og elnet. Løsninger skal parallelt udbredes til alle kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum