ITD - International Transport Danmark

Energikrisen får regelændringer for større lastbiler til at haste

Del
Vognmændene står klar til at investere i mere effektive lastbiler med længere trailere og større lasteevne, der kan spare brændstof og CO2. Men det kræver regelændringer, hvis lastbilerne skal ud at køre. Derfor opfordrer ITD nu transportministeren til at følge op på ministeriets egne analyser og sætte en forsøgsordning i gang på det danske vejnet.

Med aftalen om grøn omstilling af vejtransporten besluttede et flertal af Folketingets partier at analysere reglerne for vægt og længde for lastbiler i Danmark.

Man kan nemlig spare både CO2 og brændstof, hvis man giver mulighed for, at lastbilerne må veje mere, og hvis de får lov til at køre med såkaldte dobbelttrailere, som er ekstra lange vogntog.

-Det blev bekræftet af de to analyser, som Transportministeriet offentliggjorde ved årsskiftet. Derfor opfordrer ITD nu Trine Bramsen til at følge op på analyserne, som blev bestilt helt tilbage i 2020.

-Vi vil gerne komme med en opfordring til, at transportministeren tager fat på analyserne af vægt- og dimensionsreglerne. For der ligger en række af tiltag, der er lige til at sætte i gang, så virksomhederne kan effektivisere transporten og spare CO2 og brændstof, og det har vi brug for lige nu, siger Lasse Kristoffersen, politisk chefkonsulent i ITD.

Den igangværende energikrise har gjort det endnu mere nødvendigt at finde nye måder at reducere energiforbruget på også i transportsektoren, og vognmændene står klar til at investere i større og mere effektive køretøjer. Men det kræver, at der bliver fulgt op på ministeriets analyser, understreger ITD.

-Undersøgelserne af reglerne for vægt og længde på lastbiler blev bestilt ud fra et ønske om at spare CO2 af hensyn til klimaet. Men nu har vi fået en helt ny situation, hvor vi også er tvunget til også spare brændstof på grund af energikrisen. Derfor har vores forslag om at øge vægt- og dimensionsgrænserne for lastbiler fået endnu større relevans. Der bør simpelthen ikke være nogen tøven i forhold til at få ført forslagene ud i livet hurtigst muligt, siger Lasse Kristoffersen, blandt andet med henvisning til et konkret forsøg med at tillade kørsel med dobbelttrailere på udvalgte veje i Danmark.

En af analyserne foreslog en forsøgstrækning på omkring 900 kilometer, hvor det tillades at køre med dobbelttrailere på op til 34 meter med en totalvægt på 70 ton. Derudover pegede analyserne på at øgede vægtgrænser også vil reducere Co2 aftrykket fra diesellastbiler.

Billeder

Information om ITD - International Transport Danmark

ITD - International Transport Danmark
ITD - International Transport Danmark
Lyren 1
6330 Padborg

7467 1233http://itd.dk/

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Regeringens nye bekendtgørelse om dyretransporter er symbolpolitik når det er værst9.2.2024 12:15:00 CET | Pressemeddelelse

Med et nyt udspil hvor man hæver højdekravet for dyretransporter kan regeringen i dag fejre en symbolpolitisk sejr, hvor de eneste vindere er de politikere, der står bag den nye bekendtgørelse. Den danske særaftale gør tilværelsen sværere for de danske transportører i forhold til deres europæiske kollegaer, og dyrene kommer ikke til at mærke forskel, konstaterer man i ITD International Transport Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye