Energikrise: Varmepumper buldrer frem

Energi og varmeudgifter er et ’hot’ tema dette forår, og der har været mange eksempler på boligejere – især med gas som energikilde - med kraftigt stigende varmeregninger.

- Varmeinstallationer og varmeudgifter er virkelig kommet på boligejernes - og ikke mindst boligkøbernes - radar de seneste måneder, siger boligmarkedsanalytiker i Home, Henrik Hauthorn Jensen.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Home har set nærmere på, viser, at varmepumper er i kraftig vækst over de seneste år – og den aktuelle energikrise lige nu får endnu flere danskere til at skifte.

100.000 flere bygninger med varmepumpe

Mere end 100.000 flere bygninger har fået en varmepumpe de seneste fem år, hvilket er en stigning på ca. 132 %, viser Homes beregninger. 27 % færre bygninger opvarmes med oliefyr.

- Varmepumperne er virkelig ’det nye sort’ inden for opvarmning – ikke mindst i sommerhuse og huse ude på landet, hvor fjernvarme ikke er en mulighed, siger Henrik Hauthorn Jensen.

Varmepumper kan være af luft-til-luft- eller luft-til-vand-typen og erstatter typisk olie- og gasfyr i boliger, der har centralvarme og ikke kan få fjernvarme. Varmepumper er også langt mere energieffektive end traditionelle el-radiatorer og giver dermed mere varme for ’strøm-pengene’.

Spar penge med varmepumpe

Hos Energihjem.dk og 3byggetilbud.dk bekræfter kommunikationsansvarlig Nynne Groth Hallander, at der er sket et boom i interessen for særligt varmepumper.

- Vi har oplevet en helt uset efterspørgsel på luft-vand varmepumper. Her i marts har vi oplevet en stigning i efterspørgslen på varmepumper på hele 366 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Marts måned er derfor allerede nu den måned, hvor vi ubetinget har oplevet størst efterspørgsel på varmepumper i vores 20-årige historie, ” siger Nynne Groth Hallander.

De stigende gaspriser og ønsket om at være uafhængig af russisk gas har sat ekstra skub i efterspørgslen.

Og med god grund, da der er mange penge at spare i kroner og øre ved at skifte gasfyret ud med en grøn varmepumpe, forklarer hun.

- Det koster typisk 90.000-120.000 kroner at få en luft-vand varmepumpe, men med de nuværende gaspriser, så tjener en varmepumpe sig nu hurtigere ind end nogensinde før. I et gennemsnitshus bruger man, med de nuværende priser, gas for ca. 19.500 kroner om året, mens Energistyrelsen opgør forbruget ved en luft til vand-varmepumpe til cirka 11.500 kroner - så der er penge at spare på sigt.

Fakta: De mest almindelig varmekilder

• Den mest udbredte opvarmningsform er fjernvarme, som står for opvarmningen af 55,3 % af det opvarmede areal.
• Næstmest udbredt er centralvarme med naturgas, der dækker 17,7 %.
• Hernæst kommer centralvarme med oliefyr (9,6 %), el-ovn eller el-paneler (6,0 %) og varmepumper (5,4 %).

Kilde: Danmarks Statistik

Som boligkøber er der hjælp at hente i boligens energimærke, der er lovpligtigt ved et boligsalg og giver vigtige informationer om boligens varmekilde og isoleringsstand og energiforburg.

Ifølge Home kan det være en god idé at søge professionel vejledning omkring boligens energiforbrug og opvarmningskilde for at få den helt rigtige løsning.

- Det gælder selvfølgelig også boligejere, der ikke har planer om at flytte – men bare gerne vil gøre noget ved det høje forbrug og gøre godt for klimaet, slår Homes analytiker fast.

Fakta: Fjernvarme og varmepumper går frem

• Over de sidste fem år fra 2017 til 2022 er varmepumper og fjernvarme blevet mere udbredt.
• I alt er arealet, som opvarmes med varmepumper, gået frem med 108 % til 28,7 mio. m2, mens opvarmning med fjernvarme er gået frem med 8,4 % til 296,4 mio. m2.

Kilde: Danmarks Statistik