Energiforbrug - Her ligger de ’grønne’ boliger - se kommunekort

En ny analyse fra Realkredit Danmark viser stort potentiale for energiforbedringer af de danske parcelhuse – se kommunerne i top og bund herunder samt i vedhæftede Excel.

------------

PÅ DEN GRØNNE - ELLER SORTE - GREN:
Her ligger de ’grønne’ boliger
Energimærke: Øst- og midtjyske kommuner samt Aalborg topper med A-mærkede huse. ’Varme-slugerne’ ligger bl.a. på ’Sydhavsøerne’, viser ny analyse

Der er stor forskel på landets kommunerne, når det kommer til at holde ’på varmen’, viser et tjek af energimærkerne.

Der er aktuelt i omegnen af 600.000 gyldige energimærker herhjemme, og heraf er godt 400.000 parcelhuse.

Det hyppigst forekommende energimærke er D med næsten 30 % af bestanden, mens blot 8,5 % har et energimærke A, og ca. 5 % har energimærke B. Herefter følger godt 18 % med energimærke E.

Omkring 20 % af husene ligger i den tunge ende med enten et energimærke F eller G, viser en ny analyse fra Realkredit Danmark (RD).

Her ligger husene på ’den grønne gren’
Ved at omregne energimærkerne til en karakterskala, hvor A-huse giver 1 point og G-huse giver 7 point har cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, fundet frem til de kommuner med de mest ’grønne’ parcelhuse. SE SCOREN I DIN KOMMUNE HERUNDER/VEDHÆFTET.

”Helt i top finder vi en kommune som Skanderborg, hvor det gennemsnitlige parcelhus har en karakter på tæt ved 3,4, og dermed placerer sig næsten midt imellem energimærke C og D. Ellers er det især i det midtjyske, i og omkring Aalborg og omegnskommuner til København, at der er en relativ god energieffektivitet af parcelhusene,” konkluderer Christian Hilligsøe Heinig.

Karakteren af energimærket gør en stor forskel på varmeregningen, fremhæver Home.

”Der er mange penge at spare for boligejerne med energirenoveringer, men man bør forholde sig til, hvor hurtigt en eventuel energiforbedring tjener sig selv hjem,” siger Henrik Hauthorn Jensen, der er boligmarkedsanalytiker i ejendomsmæglerkæden Home.
Ifølge analysen vil der ofte også være en positiv effekt på boligens værdi med et forbedret energimærke, men effekten er usikker, og Home anbefaler ikke at se det som en hurtig genvej til en økonomisk gevinst.

I den modsatte ende af skalaen er mange kommuner i landdistrikterne. Helt i bund finder vi kommuner som Lolland, Langeland og Ærø, hvor karakteren er i omegnen af 5,2 til 5,4 – og dermed har det gennemsnitlige parcelhus et energimærke mellem E og F.

”Huse i byerne er typisk nyere, flere har fået en gennemgribende overhaling og der bliver bygget langt mere nyt. Det afspejler sig i energimærkerne, ” siger Henrik Hauthorn Jensen.

På landsplan ender den gennemsnitlige karakter på 4,12, og dermed har det typiske parcelhus en karakter, der er lidt dårligere end et D-mærke.

FAKTA: Energiforbedringer og boligejerne

1. Energirenoveringer drives i høj grad af udsigten til en økonomisk besparelse – og knapt så meget ’klimahensyn’.
2. Forbedring af indeklima spiller også en rolle for energiforbedringer. Omkring 30 % af parcelhusejerne oplever udfordringer med træk, kulde og kolde vægge.
3. En del boligejere har svært ved at gennemskue, hvordan man kommer i gang med energiforbedringer, og hvad der bedst kan betale sig.
4. Cirka 75 % af energiinvesteringerne holder sig inden for en beløbsgrænse op til 80.000 kroner.
5. Gennem de senere år har boligejernes hitliste med energirenoveringer i prioriteret rækkefølge været energiruder, udskiftning af termostater og nye døre. Herefter kommer isolering af tag, gulv, rør og nyt fyr.

Kilde: RD samt diverse spørgeundersøgelser fra YouGov og Kantar Gallup for henholdsvis Home og Bolius/Realdania

FAKTA – Kort:  I Skanderborg har mere end hvert femte hus energimærke A, mens andelen på Lolland blot er på 1 %. Fx i Silkeborg og Horsens, midtjyske samt københavnske omegnskommuner er parcelhusene også på ’den grønne gren’ med mange A-mærkede huse.

FAKTA: Mismatch - vi ser med for positive øjne på egen bolig
Tilsyneladende er danskerne ikke selv helt klar over potentialet i forbedring af energieffektiviteten i egen bolig. En undersøgelse omtalt i Byggeriets Energianalyse 2019 lavet af Dansk Byggeri, viser, at ’kun’ 8 % af boligejerne anser deres bolig som ’energimæssig dårlig’ – til sammenligning er små 40 % af energimærkerne til parcelhuse i enten kategorien E, F eller G.

Det bekræftes af en tidligere undersøgelse, som Realkredit Danmark selv står bag, og det indikerer samlet set, at der er et klart mismatch mellem fordelingen af de faktiske energimærker og danskernes syn på egen boligs energieffektivitet. Vi ser med andre ord alt for positivt på egen bolig; det er mere naboens bolig, der trænger til lidt isolering.
Kilde: Realkredit Danmark, Energimærkning og boligøkonomien juni 2021

FAKTA: To trin op er muligt
Typisk siger man, at har man et dårligt energimærke, kan det som tommelfingerregel rykkes en til to karakterer, hvis man gennemfører energiforbedringer. Det kan også lade sig gøre at rykke endnu længere på skalaen, men det kræver i henhold til Energistyrelsens vurdering, en såkaldt ”gennemgribende” energirenovering at rykke sig fra G til C på skalaen.
Kilde: Realkredit Danmark, Energimærkning og boligøkonomien juni 2021

FAKTA: Voldsom forskel i udgifter
Samlet set spænder udgiftsskalaen ved opvarmning med fjernvarme fra en forventet årlig udgift på i omegnen af små 3.000 kr. ved energimærke A2020 og op til i omegnen af godt 30.000 kr. ved en G-mærkning. Det er en forskel på hele 28.000 kroner fra bedste energimærke til dårligste energimærke. For brug af naturgas er forskellen til lidt mere end 30.000 kr.
Kilde: Realkredit Danmark, Energimærkning og boligøkonomien juni 2021

***
Hvis du har brug for lokale kommentarer – hjælper vi meget gerne med kontakt til den lokale home-mægler.
Vh Henrik & Michael – home a/s – presseservice – tlf 2043 3514 / 2043 3614