Endnu flere bryggerier i Danmark
De danske ølbryggere overvandt i 2020 og 2021 corona-udfordringerne og fortsatte med at åbne bryggerier i samme hastighed som tidligere, og nu har de på trods af krig, inflation og energikrise fyret op under endnu flere ølkedler.
Ifølge Danmarks Eksport- og Investeringsfond var der i 2022 et fald på 17% i antallet af nye virksomheder i Danmark i forhold til 2021. Men de ølglade iværksættere i Danmark har ikke slækket på tempoet, tværtimod.
En opgørelse fra Bryggeriforeningen viser, at antallet af danske bryggerier i 2022 steg til 261 mod 242 bryggerier i 2021 – det er en stigning på 8% og dermed en lidt højere vækst end de foregående år.
Det er især mindre byer og øer, der nyder godt af mikrobryggernes iværksætterlyst.
”Vi kan se, at langt de fleste nye bryggerier åbner i små lokalsamfund, hvor de bidrager til vækst, jobskabelse og såvel social som kulturel sammenhængskraft”, siger direktør Nick Hækkerup fra Bryggeriforeningen.
”Jeg kan ikke andet end at tage hatten af for gå-på-modet hos de kvinder og mænd, der kaster sig ud i at starte nye bryggerier i så usikre tider som disse. Det er desværre ikke alle, der klarer skærene, men det samlede antal bryggerier i Danmark fortsætter med at stige, og vores forening får også flere medlemmer. Det giver en bølge af ny inspiration og energi til alle, der er involveret i ølbrygning i Danmark”, fortsætter Nick Hækkerup.
Antal danske bryggerier:
2013: 143
2014: 150
2015: 160
2016: 171
2017: 193
2018: 206
2019: 216
2020: 228
2021: 242
2022: 261
Kilde Beerticker og Bryggeriforeningen
Nøgleord
Vedhæftede filer
Information om Bryggeriforeningen

Faxehus, Gamle Carlsbergvej 16
1799 København V
7216 2424https://www.bryggeriforeningen.dk/
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Masser af humlefyldte øl at vælge imellem11.5.2023 10:31:40 CEST | Pressemeddelelse
India Pale Ale (IPA) udgør en fjerdedel af øllene fra bryggerierne i Bryggeriforeningen, der i alt byder på 1884 forskellige øl.
290 forskellige økologiske øl3.5.2023 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forbrugere kan nyde 290 forskellige økologiske øl, hvis de vælger en øl fra et af Bryggeriforeningens medlemmer.
52% genanvendt plast i danske plastflasker27.4.2023 10:10:04 CEST | Pressemeddelelse
Europas mest ambitiøse miljømål for plastflasker er rykket et skridt nærmere. De danske tapperier har som 2030-mål at benytte 100% genanvendt plastik i deres plastflasker til læskedrikke og kildevand. En opgørelse fra Bryggeriforeningen viser, at tapperierne er gået fra 28% i 2019 til nu 52%. Men yderligere fremgang er truet, fordi tapperierne ikke har adgang til den plastik, de selv indsamler.
Tæt på hver anden danske sodavand er sukkerfri23.3.2023 09:14:35 CET | Pressemeddelelse
I takt med at tapperierne tilbyder flere og flere sukkerfrie alternativer, er danske forbrugeres tørst efter sodavand uden sukker steget markant
Classic-øl i markant fremgang13.2.2023 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Danske øl-nydere bliver gladere og gladere for øl af typen Classic. På bare to år er er salget steget med 21%, viser en opgørelse fra Bryggeriforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum