BazoomBazoom

Endnu et pengeinstitut må lade livet

Del
Over de seneste 30 år har mere end tre ud af fire bankfilialer måtte lukke ned. I denne uge har Danmarks mindste pengeinstitut offentliggjort, at de lukker ved udgangen af året efter 144 års virke.
Danmarks mindste pengeinstitut har måtte dreje nøglen om efter 144 år.
Danmarks mindste pengeinstitut har måtte dreje nøglen om efter 144 år.

Fjaltring-Trans Spare & Lånekasse holder til på Fjaltring Friskole under 1 kilometer fra Vesterhavet og har åbningstid to timer hver mandag eftermiddag. Den lille sparekasse blev grundlagt i Fjaltring nær Lemvig i 1873 og har gennem årene været en gevinst for lokalsamfundet med støtte af lokale projekter og boligfinansiering, hvor større kreditforeninger ofte har været mere varsomme overfor investeringer i denne del af Danmark.

Årsagerne bag lukningen af Fjaltring-Trans Sparekasse skyldes ikke manglende kunder. Det skyldes derimod skrappere krav fra EU og Finanstilsynet, der betyder, at små banker skal sætte større beløb til side for at få lov til fortsat at drive bank.

De skærpede krav sker med henblik på forbrugerens økonomiske sikkerhed, men når det samtidig rammer sparekasser i områder, hvor mange større pengeinstitutter ofte giver afslag på lån, så er det et problem for ligebehandlingen.

Behøvede to revisorer for at klare to åbningstimer om ugen

Kundeloyalitet og forretningssans har holdt den sejlivede sparekasse i live gennem en enorm samfundsudvikling over de sidste 144 år. Men til trods for at Danmarks mindste pengeinstitut kun har åbent for kunder to timer om ugen, så har de måtte ansætte to revisorer for at klare indberetninger og dokumentation til Finanstilsynet, så de kan leve op til samme krav som landets største banker.

- Når store banker lukker af for investeringer i Udkantsdanmark, og Finanstilsynet kvæler de lokale sparekasser, så står forbrugerne i disse områder tilbage som taberne, siger Mark Andersen fra lånesiden TjekLån.

- Det virker uretfærdigt, at det er skærpede krav fra myndighederne, der tager livet af en sparekasse, der har klaret sig gennem to verdenskrige, adskillige finanskriser og dalende befolkningstal. Sparekassens investering i lokalsamfundet har været betydningsfuld for områdets udvikling, fortsætter Mark Andersen.

Branchen bevæger sig online

Man kan frygte, at det fremover er op til bankrådgivere i større byer at godkende digitale låneansøgninger vedrørende investeringer i yderområdernes lokalforetagender. Digitaliseringen af bankerne har betydet, at lånebranchen i dag trives på nettet, hvor online sammenlignings-tjenester, som www.tjek-laan.dk, har skudt op i massevis med et fokus på hurtige online lån.

For kunderne i Fjaltring, ender historien heldigvis ikke helt tragisk. Stadil Sparekasse har nemlig tilbudt at overtage de eksisterende kunder og lade dem fortsætte på samme vilkår. Det er desuden planen at Sparekassen stadig vil have en afdeling i Fjaltring fremover.

Nøgleord

Billeder

Danmarks mindste pengeinstitut har måtte dreje nøglen om efter 144 år.
Danmarks mindste pengeinstitut har måtte dreje nøglen om efter 144 år.
Download

Links

Information om Bazoom

Bazoom
Klostergade 56C
8000 Aarhus

https://heymate.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye