Endnu et gavlmaleri i Næstved – denne gang lavet af børn
10.9.2021 09:48:42 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

På hjørnet af Grønnegade og Kvægtorvet lyser børns kunst op i stærke, klare farver. Tre store gavle prydes af ansigter, øjne og en stor hånd. Motiver som skal lede tankerne hen mod venskab og fællesskab.
Det er Børnekulturhuset i Næstved der, i samarbejde med den anerkendte kunstnerduo Maria Lau Krogh og Hasse Sandell, står bag projektet. Her har 250 børn i alderen 2-12 år fra Næstved Kommune skabt hver deres brik til et gigantisk gavlmaleri.
Børnenes har tegnet og malet hver deres unikke brik, mens kunstnerne har guidet og inspireret børnene undervejs i processen. Der er altså tale om et gavlmaleri lavet af børn i samarbejde med professionelle kunstnere.
- Vi synes det er på tide, at Næstveds børn laver deres eget gavlmaleri, fortæller afdelingsleder Claus Michael Pedersen, Næstved Kunstby, Næstved Ungdomsskole.
- Vi er glade for og stolte over at Næstved Kunstby har inspireret børnene til at udtrykke sig kreativt i byrummet. At børn har skabt et gavlmaleri om venskab og fællesskab er fantastisk og taler direkte ind i intentionen om at være med til at vise Næstved som en by, hvor der er højt til loftet og plads til kreative udtryk i byens rum, afslutter Claus Michael Pedersen.
På tværs af kommunen
De 250 deltagende børn kommer fra daginstitutioner og skoler i Mogenstrup, Herlufmagle, Fensmark, Næstved og Toksværd. Næsten alle børnene kendte i forvejen til gavlmalerierne i Næstved. Nu glæder de sig til at vise deres eget gavlmaleri frem til dem, de kender.
- Der er ingen tvivl om, at børnene er ved at revne af stolthed over det færdige resultat. Den respekt og anerkendelse de kommer til at møde, betyder meget. Både lige nu hvor børnene skal vise gavlmaleriet frem til deres venner og familie, men også i mange år fremover, udtaler børnekulturkonsulent Katrine Gjesing.
Formand for Kultur- og Demokratiudvalget, Linda Frederiksen, glæder sig over at kulturen berører så mange børn og familier.
- Det er vigtigt, at børn og unge oplever kunst og kultur på egen krop. Det giver både livsglæde og ejerskab til det sted man bor at være med i så stort et kunstprojekt. Det er en oplevelse, der sætter spor hos børnene og giver dem en tro på egne kreative evner, udtaler Linda Frederiksen.
Linda Frederiksen er også glad for, at Næstved bymidte udvikler sig og bliver endnu mere attraktiv at opholde sig i.
Fremover vil Børnenes Gavlmaleri med tema om venskab og fællesskab indgå i Næstved Kunstbys guidede ture
Fernisering
Ferniseringen af Børnenes Gavlmaleri finder sted 16. september for særligt indbudte, og her skal alle børnene for første gang se det færdige værk.
Se vedhæftede fil, som er en invitation til pressen
Se kort film om processen her: https://naestvedkommune-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/elbru_naestved_dk/ERusSsNTmwNDk5HKhVteTB4BfP-7lcP0pROxMO2Z7yz8XQ?e=lU4hiK Videoen filmet af WILLMEDIA og er til fri afbenyttelse.
Kontakter
Katrine Gjesing
Tlf:55 88 39 30Tlf:20 2115 66kgjes@naestved.dkLinda FrederiksenFormand for Kultur- og DemokratiudvalgetNæstved Kommune
Tlf:20248578lifre@naestved.dkBilleder








Vedhæftede filer
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved styrker kernevelfærden24.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommunes budgetaftale for 2027 tilfører markante midler til handicap, psykiatri, ældre og dagtilbud.
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
