Dansk Transport og Logistik

Endnu en rapport, der ikke giver svar

Del

Klimarådets stærkt foromtalte rapport under navnet ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion” giver ikke de svar, som transporterhvervet har behov for, når man skal finde ud af, hvilken teknologi, der er den mest fordelagtige, påpeger DTL – Danske Vognmænd.

Foto: Finn Bjerremand
Foto: Finn Bjerremand

Rapporten blev lagt frem i offentligheden i dag, og særligt hvad angår den tunge transport, konkluderer Klimarådet foreløbig, at det er usikkert, hvilken type omstilling der er bedst i den tunge vejgodstransport. ”Der er fordele og ulemper ved de forskellige alternativer, men Klimarådet vurderer i denne analyse ikke, hvilken teknologi, som er mest fordelagtig,” hedder det i rapporten, som fortsætter:

”Det skyldes blandt andet, at transporterhvervet i høj grad er internationalt, og derfor handler teknologivalget for lastbiler i Danmark i høj grad af, hvilke teknologier der vælges i udlandet. Danske virkemidler vil være stort set ubetydelige i forhold til teknologiudviklingen inden for lastbiler. Det kræver en større analyse at finde ud af, hvilke teknologier der er mest fordelagtige at satse på i Danmark, og en sådan analyse er ikke foretaget i forbindelse med denne rapport,” udtaler Klimarådet.

DTLs adm. direktør Erik Østergaard er enig i denne konklusion. Han er meget kritisk over for forudsætningerne for beskrivelsen af grænsehandel særligt i forhold til lastbiler. Blandt andet derfor mener han også, at det ikke giver mening at tale om stærkt forhøjede dieselafgifter: - Som jeg læser rapporten, så kører kompensationen for konkurrenceudsatte virksomheder uden om vognmandserhvervet, selvom den er ganske udsat for international konkurrence. Både på selve transportdelen og på tankningen af brændstof.

Farlig vej

- Det er at lege med ilden, og det kan man brænde sig på eller få våde bukser af. Ligesom klimarapporten fra Krak-Deloitte-Small Green Nation pegede på øgede brændstofafgifter – herunder ekstra 2,20 kr. pr. liter diesel, så gør også Klimarådet det samme – dvs. med en forhøjelse af CO2-afgiften fra i dag 180 kr./ton til 1.500 kr./ton uden at sænke energiafgiften. Dvs. op i mod 3,20 kr./ton ekstra. Det er en farlig vej, hvor de forventede klimaeffekter udhules af grænsehandel – kulstoflækage – og udkonkurrering af danske vognmænd. Og det sker på et fejlagtigt grundlag, idet der kun tages højde for afgifterne i de nærmeste nabolande Tyskland og Sverige. Men lastbiler kan sagtens tanke længere væk fx i Polen, Tjekkiet, Belgien, Holland og Luxembourg. Det er dokumenteret af Skatteministeriet i flere rapporter om grænsehandel.

Faktisk sætter nogle af de helt store aktører i dansk og europæisk transport det i system, og spekulerer i hvor, der skal købes diesel billigst. For er prisen lav nok, kan det svare sig at køre ekstra, men unødvendige, kilometer for en lavere dieselpris. Det er velkendt i branchen, at østchaufførerne ofte sendes afsted med en halvtom bil. Det øger trængslen, det presser rastepladserne. Men først og fremmest giver det mindre fragtet gods for mere CO2-udslip. Dét er et uholdbart bytte.

Kontakter

Adm. direktør Erik Østergaard, tlf. 40 15 12 25

Pressechef Morten Lindbo, tlf. 21 20 14 00

Billeder

Foto: Finn Bjerremand
Foto: Finn Bjerremand
Download

Information om Dansk Transport og Logistik

Dansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
1270 København K

70 15 95 00http://dtl.eu/

 

Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.

 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik

Vognmændene: Stop mummespillet om infrastrukturen25.6.2020 18:59:18 CESTPressemeddelelse

Atter er de længe ventede politiske forhandlinger om landets trafikale infrastruktur sat på pause. Forud for folketingsvalget sidste år skortede det ellers ikke på omfattende infrastrukturudspil fra både den daværende regering sammen med DF samt Socialdemokraterne selv. Denne gang er en af landets mest presserende udfordringer blevet parkeret i statsministeriet ifølge flere af Folketingets partier, der blot kan se frustreret til. DTL – Danske Vognmænd opfordrer regeringen til at tage både folkestyret og folket alvorligt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum