Happy Helper

Endnu en måned med vækst hos platformsvirksomheden Happy Helper

Del
Den digitale platform Happy Helper der formidler privat rengøring fortsætter sin vækst. Det viser nøgletal for selskabets aktivitet i juni. Dermed fortsætter selskabet rækken af udmeldinger om månedlig vækst.

Happy Helper A/S har i dag offentliggjort deres månedlige nøgletal. Tallene viser, at selskabet fortsætter de tidligere måneders væksteventyr. Selskabet har således oplevet en vækst i antallet af rengøringer på 105,8 % set i forhold til samme måned sidste år. Samtidig er omsætningen i samme periode steget med 107 %.

- Det er tilfredsstillende tal. Vi arbejder benhårdt på at indfri forventningerne, som vi har stillet vores aktionærer og brugere i udsigt. Dagens tal viser, at vi er på rette vej, siger Dennis Forchhammer, CEO i Happy Helper.

Juni er samtidig første måned, hvor Happy Helpers samarbejde med Matas er aktivt. Et samarbejde, hvor Happy Helper indgår i Matas´ veludviklede kundeprogram med adgang til mere end 1.7 millioner danskere.

- I juni er vi stille og roligt begyndt at åbne op for vores samarbejde med Matas, så vores organisation og platform kan modtage den betydelige tilgang af nye brugere ordentligt og uden “bugs”, fortæller Dennis Forchhammer.

Happy Helper blev lanceret i 2015 med det erklærede mål at bruge teknologi til at løfte privat rengøring, så brugerne kan finde eller tilbyde rengøring indenfor trygge og gennemsigtige rammer. Dagens nøgletal tyder på, at danskerne har taget mere end positivt imod platformen, der i dag beskæftiger 23 personer på sit hovedkontor i København.  



Kontakter

Billeder

Information om Happy Helper

Happy Helper
Happy Helper
Gl. Kongevej 1, 4
1610 København V

+45 71 99 83 21http://happyhelper.dk

Happy Helper A/S er danskernes fortrukne platform for privat rengøring. Lanceret i 2015 med det klare mål, at bruge teknologi til at skabe tryghed og muligheder, går virksomheden forrest i udviklingen af teknologi og dens brug for den enkelte og samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Happy Helper

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Happy Helper

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye