Lolland Kommune

Endelige program for Dronningens besøg i Lolland Kommune er på plads

Del

Hendes Majestæt Dronningens første stop på årets sommertogt er Lolland Kommune, som besøges den 1.-2. juni. Det endelige program for to oplevelsesrige dage er nu på plads og er vedlagt her sammen med invitation til pressen om at deltage.

Kongeskibet Dannebrog i Nakskov Havn under besøget i 2008
Kongeskibet Dannebrog i Nakskov Havn under besøget i 2008

Der er lagt op til et par intense og festlige dage, som starter på havnen i Nakskov den 1. juni, og som slutter i Maribo den 2. juni. Dage som undervejs vil give H.M. Dronningen et rigtig godt billede af, hvad Lolland Kommune er og kan. 

Programmet den 1. og 2. juni

Den 1. juni kl. 10.00 lægger Kongeskibet til kaj ved Toldboden i Nakskov Havn. Herefter går turen til:

  • Hestehovedet. Her vil der bl.a. være fremvisning af modeller for kommende udsigtstårn, orientering om Nakskov Fjord og præsentation af Lolland-Falster Lovestorm.
  • Det almene boligbyggeri Søhusene i Nakskov.
  • Frederiksdal Kirsebærvin med efterfølgende frokost.
  • Reventlow-Museet Pederstrup.
  • Dodekalitten ved Kragenæs.
  • Virksomheden East Metal i Nakskov.

Dagen slutter tilbage på Nakskov Havn, hvor der om aftenen vil være underholdning på havnen, og hvor Dronningen vil være vært ved reception på Kongeskibet.

Den 2. juni er programmet:

  • Det økologiske gods Knuthenlund.
  • Bo- og Rehabiliteringscenteret Søndersø i Maribo.
  • Sejltur på Klostersøen i Maribo.
  • Åbning af biografkilen ved Hotel Søpark, en ny grøn kile, som skal forbinde Klostersøen med bymidten.

Den 2. juni 12.30 tager Lolland Kommune officielt afsked med Dronningen. 

En nærmere beskrivelse af de enkelte programpunkter og de præcise tidspunkter ses i vedhæftede program.

Her ses også programmet for aftenunderholdningen på kajen i Nakskov og Den Kongelige Livgardes Musikkorps program de to dage.

Invitation til pressen

Pressen er meget velkommen til at deltage og følge besøget, og vi forsøger at give dem de bedst mulige arbejdsvilkår. For de pressefolk, som tilmelder sig, vil der blive sørget for bustransport, forplejning og adgang til centralt placerede områder ved besøgsstederne. Dagene vil begynde med obligatorisk pressebriefing (08.00 i Nakskov den 1. juni og 08.30 i Maribo den 2. juni), herunder udlevering af adgangskort.

Et program for pressens deltagelse er også vedhæftet her.

Deltagende presse bedes tilmelde sig til Michael S. Christoffersen på misch@lolland.dk eller 61 41 39 22 senest onsdag den 25. maj.

Nøgleord

Kontakter

Spørgsmål til programmet kan rettes til Anette G. Hansen på telefon 54 67 68 54 eller mail anha@lolland.dk

Spørgsmål om pressens deltagelse kan rettes til Michael S. Christoffersen på telefon 61 41 39 22 eller mail misch@lolland.dk

Spørgsmål om aftenunderholdningen kan rettes til Heidi Pfeffer på telefon 54 67 68 64 eller mail hepf@lolland.dk

Billeder

Kongeskibet Dannebrog i Nakskov Havn under besøget i 2008
Kongeskibet Dannebrog i Nakskov Havn under besøget i 2008
Download

Vedhæftede filer

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum