DI - Dansk Byggeri

Endelig får Nordjylland en tredje Limfjordforbindelse

Del
Dansk Byggeri Nordjylland glæder sig over, at regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at Nordjylland skal have en tredje Limfjordsforbindelse. Men der er lang tid til 2024, hvor første fase sættes i gang, og endnu længere tid til den tredje Limfjordsforbindelse er bygget færdig

- Det er en god dag, men inden vi hopper helt op i skyerne af glæde, så skal vi lige huske at læse det med småt. Første fase igangsættes først i 2024, det vil sige om fem år, og så går der yderligere en del år, før byggeriet står færdigt, og vi ikke længere skal holde i kø. Så det er en god dag, men der er lang tid til, at det også bliver en god dag uden trafikpropper, når vi skal til og fra arbejde, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm.

Regeringen og Dansk Folkeparti er netop blevet enige om at investere over 110 milliarder kroner i infrastrukturprojekter i perioden 2021 til 2030. Her bliver Nordjylland tilgodeset med en tredje forbindelse over Limfjorden. Første fase af byggeriet skal ifølge aftalen sættes i gang i 2024. Derudover er der planlagt en udbygning af Rute 40 mellem Aalbæk og Skagen samt etableringen af Mariager omfartsvej i henholdsvis 2021 og 2022.

- Det var også på tide, at politikerne på Christiansborg prioriterede at opgradere infrastrukturen i Nordjylland med en tredje Limfjordsforbindelse. Så jeg er rigtig glad, og det er jeg sikker på, at alle vores lokale virksomheder og borgere, der hver dag sidder fast i trafikken, også er, siger Henrik Holm, formand for Dansk Byggeri Nordjylland.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm, telefon 24 88 71 71
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Nordjylland, Peter H. Wagner, telefon 25 66 63 09
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Links

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye