TEKNIQ Arbejdsgiverne

En vigtig styrkelse af efteruddannelsessystemet

Del
TEKNIQ hilser den nye trepartsaftale om fremtidens efteruddannelsessystem velkommen. Samtidig understreger man behovet for løbende at styrke kompetencerne hos den danske arbejdsstyrke.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i dag en trepartsaftale, der skal være med til at styrke det danske efteruddannelsessystem. Hos TEKNIQ glæder man sig over, at det er lykkedes at få en aftale i stand på et område, der har afgørende betydning for dansk erhvervsliv.

”Den nye aftale er et vigtigt skridt på vejen til at sikre et offentligt efteruddannelsessystem, der i højere grad lever op til virksomhedernes og medarbejdernes behov. Eksempelvis er installationsbranchen inde i en rivende teknisk udvikling, der kræver, at medarbejderne hele tiden styrker og opdaterer deres kompetencer. Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at udbuddet af AMU-kurser er både bredt og af høj kvalitet,” siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i TEKNIQ.

Han ser frem til at følge op på og bruge de muligheder, som den nye aftale åbner op for.

”Det er blandt andet positivt, at det nu bliver nemmere for private kursusudbydere at blive godkendt som udbydere af AMU-kurser. Netop AMU-systemet har længe haft brug for et markant løft. Det bliver forhåbentlig muligt nu,” siger han.

Tidligere har TEKNIQ blandt andet kritiseret, at erhvervsskolerne har nedprioriteret AMU og slet ikke udbudt AMU-kurser i tilstrækkelig grad, og derfor har virksomhederne været nødt til at anvende private kursustilbud. 

Niels Jørgen Hansen understreger også, at den nye aftale giver erhvervsakademierne bedre mulighed for at udbyde egentlige efteruddannelseskurser, der kan være med til at dække virksomhedernes behov for kompetenceudvikling på et højt teknisk niveau.

”Dansk erhvervsliv er helt afhængigt af, at medarbejderne er i stand til at følge med udviklingen, så vi kan fastholde vores stærke konkurrenceposition i forhold til udlandet. Et behov, der ikke bliver mindre de kommende år, og som stiller store krav til hele det offentlige efteruddannelsessystemet,” siger han.

Yderligere oplysninger:
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ, mobil 40 74 43 60.

TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 44.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 47 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye