En uges spotlys på musikken i Næstved Kommune
19.10.2022 07:00:00 CEST | Grønnegades Kaserne Kulturcenter | Pressemeddelelse

Repræsentanter for Glumsø, Tybjerghus, Herluflille Møllelaug, Kulturladen i Fuglebjerg, kirkerne i Næstved Kommune, Næstved Musikskole, Næstved Musikaftenskole, Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Næstved Biblioteker er gået sammen om at sætte spot på hvor utroligt mange musikalske oplevelser man kan få sig i Næstved Kommune.
Deres opfordring om at give sig til kende hvis man arrangerer musik, og påtænker at placere det i uge 44, gav pote. -Vi er meget glade for at andre der skaber oplevelser med musik, også gerne ville være med til i samlet flok at rette spotlyset på hvor meget der foregår i Næstved Kommune, fortæller de samlede musikarrangørers koordinator Helle Møller, der til dagligt arbejder som sang- og korunderviser på Næstved Musikskole.
Programmet indeholder oplevelser fra mandag den 31. oktober til lørdag den 5. november, og det er ikke så lidt der sker. Hvad enten man er til fællessang eller jazz-, pop- og rockkoncerter, smukke klassiske toner, åbne øvelokaler, eventyrlige trommerytmer fra Togo eller korkoncerter er der nok at tage sig til i denne uge.
Næstved Bibliotek lader om mandagen musikken og litteraturen smelte sammen og inviterer til en litterær koncert med Kristina Holgersen, som musikalsk har fortolket tekster af forfatterne Helle Helle og Leonora Kristina Skov.
Dagen efter, tirsdag den 1. november, er der endnu flere muligheder for at opleve musikken, når man for eksempel kan komme med i ”øveren” hos de Dysted Spillefolk i Folkemusikhuset i Fensmark, eller til koncert i Skt. Jørgens Kirke med Motetkoret og Martin Valsted som solister. Musikskolen fylder musikbussen med elever fra deres børne- og ungdomskor og besøger Brugsen i Glumsø og Næstved Bibliotek.
Onsdag den 2. november venter endnu en dag med gang i den. Her spiller M.C. Hansen og Jacob Chano på Fladsåskolens afdeling i Korskilde, samtidig med Fuglebjergkoret og Fuglebjerg Kirkes vokalgruppe optræder i Fuglebjerg, og det samtidig med at den togolesiske masterdrummer Sylvester Agbedoglo spiller trommer som både koncert og workshop til Eventyrlige aftener i JB10 i Næstved. Samme aften spiller en nordjysk duo med trubadur Søren Krogh og guitarist Janus Bechmann i Tybjerghus i Tybjerglille Bakker.
Hele ugen møder man Næstved Musikskole, med alt fra cafékoncerter, kor, lanterneoptog i Næstved bymidte. Mandag til lørdag huserer Næstved Musikskole med en række arrangementer i arkaden hos Sydbank på Axeltorv, og torsdag byder de indenfor til først en stemningsfuld korkoncert med korene Voca Voca, Holmegaardkoret og Lungekoret. Senere på dagen er det koret First Choice som åbner arkaden op og byder på efterårskoncert. I Fuglebjerg dirrer musikken med både morgensang i kirken, fællessang i Kulturladen og slutteligt med jazzkoncert med Jazztour om aftenen.
Fredag byder på oplevelser lige fra Durufles Requiem i Sct. Mortens Kirk til fællessang på biblioteket, rock på Kongebryg, firserfest hos Vershuset i Musikstalden og live podcast og koncert om George Michael i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Programmet som gruppen af musikarrangører har samlet slutter lørdag. Denne dag står ikke tilbage fra det øvrige program, og starter med fællessang med Næstved Musikskole i Sydbanks arkade, koncert med Snak på biblioteket. Aftenen byder både på Helmig Jam hos Kongebryg, og på Grønnegades Kaserne Kulturcenter har Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Vershuset koncerter med henholdsvis Stine Klingsten og Walter Trout i Ny Ridehus og Musikstalden.
Har du lyst til at kaste dig ud i og mærke musikken? Så find flere oplysninger hos arrangøren, og husk at indløse billet, hvis det er påkrævet.
Kontakter
Helle MøllerUnderviser i sang og korNæstved Musikskole
Tlf:31 32 95 85hmnaestved.dk@gmail.comJohn NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Gadeteaterfestivalen Street Cut strikker sig farverig5.2.2026 11:45:25 CET | Pressemeddelelse
I de kommende måneder får lokale strikke- og hækleglade rig mulighed for at varme op til sommerens internationale gadeteaterfestival i Næstved. Resultatet bliver en festivalplads hvor lokale frivillige kræfter er med til at pynte op med strik i lange baner.
SENIOR STAND-UP MED JAN HERTZ3.2.2026 15:32:45 CET | Pressemeddelelse
Efter 50 år i underholdningsbranchen indtager 76-årige Jan Hertz publikum på en helt ny måde. Den 24. marts optræder den scenevante skuespiller med sin medrivende og sjove Senior Stand-up - specielt designet til det grå guld.
Mærk julestemningen i hjertet af Næstved, når Grønnegades Kaserne forvandler sig til et sandt juleeventyr20.11.2025 12:12:47 CET | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter holder igen i år en gratis juleweekend for hele familien. Kom med og oplev et hav af forskellige juleaktiviteter den 6. og 7. december. Fyld maverne med varme julegodter og nyd juletiden med hele familien.
Martin Nørgaard starter turné i byen hvor det hele startede10.11.2025 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Den 3. oktober 2026 har en af Danmarks skarpeste komikere, Martin Nørgaard, premiere for sit nye show i Næstved. Turnéen starter lige der, hvor hele comedy-rejsen begyndte – nemlig i Næstved.
Oplev en magisk aften i Næstved til kulturnatten25.9.2025 14:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober forvandler Næstved sig endnu engang til et levende kulturcentrum, når byen åbner dørene til årets Kulturnat. Allerede fra kl. 16.00 og helt frem til midnat kan både børn, unge og voksne gå på opdagelse i et væld af oplevelser, lige fra musik og kunst til spændende gys, viden og kreative aktiviteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








