En ud af fire oplever ikke de typiske brystsmerter ved blodprop i hjertet
11.6.2021 13:39:03 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Akutte brystsmerter er alvorlige og medfører næsten automatisk, at der hurtigt bliver sendt en ambulance, men dansk forskning viser, at hver fjerde patient med blodprop i hjertet henvender sig med andre symptomer som eksempelvis mave- og rygsmerter, svimmelhed og åndedrætsbesvær.
- Det overraskede os, at så mange patienter ikke havde brystsmerter som det primære symptom, og at hele 42 procent af patienterne ikke havde ringet 1-1-2, men i stedet til 1813. Det tal, synes jeg, er højt, taget i betragtning at der er tale om patienter, der oplever en blodprop i hjertet, siger ph.d.-studerende Amalie Lykkemark Møller fra Kardiologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Hun er førsteforfatter på studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet European Heart Journal - Acute Cardiovascular Care.
Hjælpen kommer hurtigere til brystsmerter
En blodprop i hjertet kræver hurtig behandling og derfor kan tvivl om symptomer være fatale. Hvis symptomerne negligeres af patienterne selv, er der også fare for, at de bliver tolket som mindre akutte af sundhedspersonalet.
- Vores studie viste, at 89 procent af patienterne med blodprop i hjertet, der meldte brystsmerter, fik sendt en akut ambulance, derimod fik kun 40 procent af patienterne, der angav andre symptomer, den samme hurtige hjælp. En af forklaringerne er, at mennesker med atypiske symptomer oftere ringer til 1813 frem for 1-1-2, hvilket indikerer at patienterne selv ikke har været klar over alvorligheden af symptomerne. Det er vigtigt at huske på, at langt størstedelen af de mennesker, som ringer til 1813 med for eksempel utilpashed, ondt i maven eller rygsmerter, ikke fejler noget akut eller livstruende, og de sundhedsfaglige visitatorer har derfor naturligvis meget svært ved at identificere de ganske få, som faktisk er akut syge, siger Amalie Lykkemark Møller.
Atypiske symptomer skal kendes af sundhedsprofessionelle
Det er en meget vigtig pointe, at åndedrætsbesvær og svimmelhed ikke i sig selv bør give patienter bekymring om en blodprop i hjertet, men det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle er bevidste om, at langtfra alle patienter med en blodprop i hjertet vil præsentere sig med brystsmerter, når de ringer efter hjælp.
- Symptomer som mave- og rygsmerter, åndedrætsbesvær og udmattelse kan have mange forskellige årsager, men det er mit håb, at vi med studiet kan få højnet bevidstheden om, at efter de klassiske brystsmerter, der stadig er langt det mest almindelig tegn på blodprop i hjertet, så er der en række andre relativt almindelige symptomer, som sundhedsprofessionelle skal være opmærksomme på, siger Amalie Lykkemark Møller.
I Region Hovedstadens Akutberedskab kender personalet godt problemstillingen:
Det er vigtig viden for de sundhedsprofessionelle, der håndterer den telefoniske visitation på 1-1-2, i lægevagten og på Akuttelefonen 1813. Vores opgave er at sikre tidlig erkendelse af kritisk sygdom, også selv om borgerne ikke selv opfatter det som alvorligt. Vi skal visitere og behandle patienterne så optimalt som muligt. Det hjælper dette studie netop med at belyse til fremtidig gavn for regionens borgere, siger Fredrik Folke, overlæge, klinisk professor ved Københavns Universitet og forskningsleder hos Akutberedskabet i Region Hovedstaden.
Fakta om studiet
Studiet omhandler 8.336 opkald til 1-1-2 og 1813 fra patienter med blodpropper i hjertet i Region Hovedstaden. Hver fjerde ringede til 1813 eller 1-1-2 med andre symptomer end brystsmerter, og disse patienter fik i højere grad ikke tilsendt en akutambulance og havde 3-4 ganget større risiko for at dø indenfor 30 dage end patienter med de klassiske symptomer.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
Region H forlænger kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger25.2.2026 12:10:02 CET | Pressemeddelelse
Der skal være flere læger, der hvor patienterne er sygest. Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler i Region Hovedstaden ser ud til at virke og bliver nu forlænget til udgangen af 2026.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
