TrendyLiving.dk

En tastefejl kan lukke webshop med 8 ansatte

Del

Webshoppen www.trendyliving.dk oplever lige nu en shitstorm pga. en tastefejl.

Ved en fejl kom www.trendyliving.dk til at indtaste en Bobles skumfigur til 199 kr. i stedet for 799 kr. Dette gav mere end 450 ordrer på en time mandag aften, inden prisen blev korrigeret. Dagen efter meddelte www.trendyliving.dk fejlen til køberne, og at de ikke kunne sælge varen til den uhørt lave pris, som er langt under Trendyliving’s indkøbspris.

Så begyndte Shitstormen på diverse sociale medier som Facebook, Instagram og Trustpilot. En shitstorm, hvor www.trendyliving.dk bliver kaldt alverdens ting bl.a. svindlere, fup butik, og at det er det rene bondefangeri, trods de har eksisteret siden 2009 og sendt mere end 100.000 pakker til kunder gennem årene. Shitstormen har bredt sig til flere facebooksider, som bl.a. ’Børnetilbud’ og ’Bobles -køb, salg’, hvor der også er kommet trusler med retssag.

Spørgsmålet er, om en tastefejl skal kunne koste et firmas eksistens? Skal en tastefejl, hvor ingen kunder har mistet noget eller kommet til skade, kunne lukke et firma med 8 ansatte, og hvor ejeren har kautioneret med hus og hjem? Det eneste, kunderne har mistet, er at opnå en besparelse på 600 kr. på en vare.

Indehaver Jacob Friis-Christensen er dybt rystet: ”Jeg har været selvstændig siden 2002, men har aldrig oplevet noget så forfærdeligt og magtesløst. Vi har lavet en fejl, som vi efterfølgende erkender. Som kompensation for fejlen tilbyder vi endvidere de berørte 450 kunder en rabat på 15% på en fremtidig ordre.”

Jacob Friis-Christensen er rystet over indlæg som:

”Der røg den dåbsgave, ingen bobles båd til min venindes datter”,

” Ja rist dem de svin, der lavede en fejl - det skal de da bøde for!!”,

” Synes det er ringe”,

 ” 1.gang jeg vovede pelsen... det blev også den sidste! Dårlig stil at løbe fra en ordre”,

” Den største fusker butik.!!! Man køber en varer på deres hjemmeside, så synes de pludselig det er for billigt og annullere ordren.!!!  Hold kæft nogle amatører”

På de sociale medier er indlæggene dog delte, da nogle brugere støtter www.trendyliving.dk . Der er bl.a. skrevet dette:

”Curling mødrene er tydeligvis i gang!
Synes det er helt fair, at I endda giver rabat som undskyldning.
Langt de fleste har vidst inden de bestilte, at det var en fejl.
Så det er til grin, at de giver jer dårlige anmeldelser.

- jeg har ikke handlet hos jer, men vil da overveje det nu. Synes I har handlet flot og professionelt!”

”I havde lavet en fejl med en bObles varer og tilbyder nu 15% på alt i jeres shop! Om det er den bObles båd eller en computer fra Føtex, der er på ualmindeligt tilbud kan det ikke få mit pis i kog ☺ alle kan lave en fejl - ingen er døde og herre Gud det er en skumfigur vi snakker om. Jeg har lige bestilt en stor bObles Ælling og glæder mig til at få den. I er tilgivet for jeres fejl fra min side”

”Hvorfor gider i?  I har jo ikke mistet noget??! Shiiiit. Stakkels butik.”

” Hvor er det vildt at se såå MANGE grådige og egoistiske mennesker samlet på et sted”

”I dag har forbrugerne fået magten over butikkerne. Forbrugerne kan gemme sig bag en skærm og via de sociale medier lukke en butik, hvis de ønsker dette. Det er skræmmende”, siger indehave Jacob Friis-Christensen. ”En side som Trustpilot giver ikke et retvisende billede af, hvad brugerne synes om en butik. Hvis man er tilfreds med en handel, vil brugeren ofte ikke skrive det på Trustpilot, hvorimod en utilfreds bruger oftere vil lave et indlæg”, siger Jacob Friis-Christensen.

Flere af de uheldige købere af bobles skumfiguren har truet med en retssag igennem Forbrugerstyrelsen. ”Hvis vi kommer der til, må vi tage retssagen. Hellere det end at lukke butikken”, siger Jacob Friis-Christensen.

”Det mest skræmmende er, at det faktisk kun er 5-8 personer, som er godt i gang med at ødelægge www.trendyliving.dk. Vi har mere end 17000 varer i netbutikken, så det kan ikke undgås, at der sker fejl. Vi er blot mennesker. Vi har undskyldt og kompenseret, så hvad mere kan man som forbruger forlange? siger Jacob Friis-Christensen.

Redaktionel kontakt: 

Jacob Friis-Christensen, Stifter

Tlf. 31213100

Information om TrendyLiving.dk

TrendyLiving.dk
TrendyLiving.dk
Høgemosevænget 1
8380 Trige

Følg pressemeddelelser fra TrendyLiving.dk

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.